Uddrag af ‘Modstand-4’: Outzes dystre afsløring

Børge Outze (1912-1980) havde som tidligere politireporter på Nationaltidende og redaktør af Politibladet et enestående kildenet.

Børge Outze, en af den illegale presses vigtigste skikkelser, fik som 32-årig redaktør af nyhedsbrevet Information en solonyhed af den makabre slags. Han bragte den til offentlighedens kundskab i dagene fra den 11. august 1944.
Det følgende er et uddrag fra det fjerde og afsluttende bind af Modstand, der udkommer den 16. april på Politikens Forlag. Teksten er som i bogen, men mellemrubrikkerne er tilføjet.

—– —–

“Den danske Gestapo-mand Robert Sustmann Ment fik kun yderligere to uger at leve i efter at have skudt og såret Christian Algreen-Petersen. BOPA havde længe jagtet ham, og den 7. august 1944 om aftenen (…) lykkedes det at få ram på ham. Selv om Ment var vagtsom, kom den 21-årige teologistuderende Søren Levinsen bag på ham i en sporvogn og likvidere ham med et enkelt skud i nakken.

En rystet portier
Børge Outze fik som den første i modstandsbevægelsen en anelse om karakteren af den tyske repressalie, da han tidligt om morgenen torsdag den 10. august 1944 talte med en rystet natportier på et københavnsk hotel. Portieren var blevet kaldt ned i Shellhusets kælder. Gestapo havde en historie, man ønskede at fortælle, og en hotelmand har rimeligvis forekommet velegnet til at få den udbredt hurtigt. Portieren havde kunnet se en række lig på gulvet med skudsår.

Trodsede Udenrigsministeriets dementi
Samme morgen blev Outze kontaktet af grupper, der ville have be- eller afkræftet rygter, der antagelig var opstået i anledning af, at et større antal BOPA- og Holger Danske-fanger aftenen før var blevet transporteret bort fra den tyske afdeling af Vestre Fængsel.
”Om Gestapos Terror vil den nærmeste Fremtid bringe tilstrækkeligt nyt,” skrev Outze i Information af mangel på sikre oplysninger.
Fredag aften, den 11. august, omtaltes en massakre på 11 modstandsfolk i Shellhusets kælder over svensk radio. Dagen efter dementerede Udenrigsministeriet, men Børge Outze tog i sin historie lørdag den 12. august 1944 udgangspunkt i svensk radio og natportierens meddelelse.
”Naar Sagen overhovedet er kommet frem, skyldes det Shellhusets Folk, der i ufattelig Raahed i Morgentimerne inviterede Venner ned i Kældrene for at se ’noget interessant’. (…) Senere har Tyskerne rekvireret 11 Ligkister.”

Ib Birkedal Hansen (1909-1950), dansk Gestapo-mand, tørstede efter hævn for sin likviderede kollega Robert Sustmann Ment.

Birkedal Hansens ide
Oplysningerne var rigtige bortset fra, at drabene ikke var sket i Shellhuset. Ib Birkedal Hansen havde reagerede voldsomt på tabet af Sustmann-Ment og foreslog den 8. august Sikkerhedspolitiets chef Otto Bovensiepen, at en række fængslede modstandsfolk skulle skydes. Bovensiepen så en anledning til at iværksætte Adolf Hitlers Terror- und Sabotageerlass, ifølge hvilket sabotører taget på fersk gerning skulle skydes på stedet, mens det var slut med henrettelser efter krigsretsdomme.

Natlige maskinpistolsalver
Om aftenen dagen efter, den 9. august 1944, kørte en overdækket lastbil ud ad Roskildevej mod vest med 11 fanger, som Birkedal Hansen og hans nærmeste chef, Kriminalrat Erich Bunke, havde afhentet i Vestre Fængsel.
Lastbilen standsede mellem Roskilde og Ringsted, og fangerne blev beordret til at springe ned. Øjeblikke efter kunne beboerne i landsbyen Rorup og det nærliggende Osted høre den uhyggelige lyd af maskinpistolsalver, der pludselig brød ud og varede ved længe. Da dansk politi næste morgen kom til stede, viste blandt andet fund af patronhylstre klart, hvad der var sket.
Alle 11 fanger blev dræbt. De seks BOPA-folk var Aksel Jensen, Preben Berg Sørensen, Knud Erik Gyldholm, Gunnar Dahl, Viktor Mehl og Jens Martens. De sidste fem var Holger Danske-mænd, der alle var nære venner til Christian Ulrik Hansen, der var blevet henrettet i Ryvangen halvanden måned før. Det var Preben Hagelin, Eduard Sommer, Erik Nyemann, Kai Schiøth og Per Sonne.
De dræbte var blevet læsset op på lastbilen og kørt tilbage til Shellhuset.

Strejkeappel
Søndag den 13. august 1944 udgav Information et særnummer.
”Det skal sent glemmes i Danmark, at det danske Udenrigsministerium om Aftenen den 11. August udsendte officielt Dementi, hvori det hed, at der savnedes ethvert Grundlag for Meddelelse om, at 11 Mænd var skudt,” skrev Børge Outze.
Dementiet fik stor betydning for, at især direktør Nils Svenningsen efter krigsafslutningen stod lavt i modstandsbevægelsens omdømme. Information opfordrede til 24 timers strejke:
”Stands Arbejdet, luk Kontorer og Butikker, Restaurationer, Biografer og Teatre overalt, hvor den korte Frist gør det gennemførligt. Undgaa Demonstrationer. Bevar Roen og Værdigheden. Genoptag arbejdet Onsdag Morgen.”
Opfordringen blev i vid udstrækning fulgt i København og over 30 andre byer. Proteststrejken var dermed endnu en gang slået fast som et virksomt kampmiddel.”

Skriv en kommentar