Voksede op ved scene for besættelses-drama

Lidt over middag lørdag den 14. oktober 1944 hører fru Martha Lykketoft pludselig høje råb ude fra opgangen på Gammel Kongevej 95 på Frederiksberg, hvor familien bor på 2. sal til venstre. Hendes mand Aksel Lykketoft passer sin farvehandel længere nede ad gaden i retning mod Frederiksberg Rådhus.
Splitsekunder senere lyder en skratten, der tydeligvis stammer fra en maskinpistolsalve. Råb og anden larm intensiveres, mens Martha Lykketoft og de øvrige beboere holder sig i ly i deres lejligheder.
De har formentlig haft oplevelsen af at være i livsfare. Tre uger tidligere var det danske politi blevet sat ud af funktion. Det var sket den 19. september 1944, og ca. 2000 danske betjente var derefter blevet transporteret til KZ-lejren  Buchenwald. Stikkerlikvideringer og clearingdrab har det meste af 1944 afløst hinanden i en voldsspiral. Kriminaliteten er nærmest eksploderet, efter at de danske betjente er forsvundet fra gaderne.

Redaktør dræbt – modstandsledere arresteret
Det, der var foregået i og ved nabolejligheden, var en af de mest udbytterige Gestapo-aktioner overhovedet under krigen. Børge Outze, der var redaktør af det illegale nyhedsbrev Information, og Mogens Fog (herunder th.), der var leder af modstandsorganisationen Frit Danmark, blev arresteret. De var begge medlemmer af Danmarks Frihedsråd. Restauratør Niels Mikkelsen, der var finansiel bagmand for det illegale blad De frie Danske, og Jørgen Palm Petersen fra den illegale ruteorganisation Speditøren blev ligesom de to andre også lagt i håndjern og ført til Shellhuset, det tyske Sikkerhedspolitis hovedkvarter.
Den mand, der var blevet skudt efter, var Kai Holbech (her tv.), redaktør for De frie Danske, der var ankommet lidt senere end de to andre mødedeltagere sammen med Mogens Fog. Da Holbech forsøgte at flygte ned ad trappen, åbnede den danske Gestapo-håndlanger Arno Hammeken ild, og redaktøren blev dræbt.
De fem mænd havde aftalt mødet for bl.a. at udrede nogle uoverensstemmelser i De frie Danskes bladorganisation. Værtinden var fru Vibeke Torkov, en 46-årig enlig kvinde, der i adskillige tilfælde havde lagt bolig til illegale møder.

Dør om dør med mødeværtinden
Nogle år efter krigen adopterede ægteparret Lykketoft drengen Mogens, den senere socialdemokratiske toppolitiker, der er født i januar 1946. Og man kan roligt sige, at drengen voksede op med de meget voldsomme tilstande i det sidste besættelsesår som en nærværende realitet.
Han boede med familien på adressen, til han var 13 år. Med mindre man tog køkkentrappen, gik hver eneste hjemkomst til eller udgang fra lejligheden forbi den plet, hvor redaktør Holbech var blevet dræbt.
I alle årene boede fru  Torkov i lejligheden til højre på 2. sal. Mogens Lykketoft omtalte sin oplevelse af den specielle baggrund over for journalisten Alex Frank Larsen og historikeren Ole Lange, da de researchede til bogen Outze (Informations Forlag 2010) – en biografi af Børge Outze. Ifølge forfatterne betragtede drengen nabokonen med ’stor ærbødighed’.
“En lille dame med en flot holdning,” lød Lykketofts karakteristik.

I fangenskab
Gestapo-aktionen fik voldsomme følger for de involverede.
Niels Mikkelsen blev sendt i tysk KZ-lejr, og Mogens Fog og Jørgen Palm Petersen blev indsat på 5. sal i Shellhuset som to blandt en stribe gidsler, der skulle afskrække de allierede fra at iværksætte luftangreb. Da Royal Air Force angreb den 21. marts 1945, blev Palm Petersen dræbt, mens Fog mirakuløst overlevede.
Børge Outze undslap Gestapo-fangenskabet under omstændigheder, der dækkede over, at tyskerne frivilligt satte den fremtrædende illegale bladmand fri. Gestapo-chef Karl Heinz Hoffmann havde vist ham tagetagen i Shellhuset, hvor hans modstandskammerater sad i cellerne , og man var interesseret i, at han skulle sprede information i udlandet om de uundgåelige tab ved luftangreb. Den markante modstandshelt Børge Outze måtte i en række tilfælde efter krigen svare for sig over for beskyldninger for at have ‘handlet’ med tyskerne til gengæld for løsladelsen.
Vibeke Torkov måtte også betale en pris. Hun blev deporteret til Frøslevlejren, hvor hun sad til befrielsen i maj 1945.

Gerningsmand henrettet
Følgerne blev for så vidt også voldsomme for drabsmanden Arno Hammeken. Han blev under retsopgøret dødsdømt ved alle tre retsinstanser for både denne forbrydelse og for at have været torturbøddel i en række tilfælde. Han blev henrettet på Christianshavns Vold i 1949.

 

 

Skriv en kommentar