Bøger

MODSTAND 4
Dramaets sidste akt 1944-1945. Politikens Forlag, 2021

I fjerde og sidste bind af værket om den danske modstandsbevægelse under besættelsen når vi til den dramatiske afslutning på krigens fem lange år.

Dramaets sidste akt begynder i sommeren 1944, hvor kampen mellem modstandsbevægelsen og Gestapo og især det tyske politis danske håndlangere tiltager i brutalitet. Frihedskæmpernes likvideringer på den ene side og på den modsatte side repressaliedrab samt schalburgtager eskalerer i en ond spiral, der først bliver brudt ved den tyske kapitulation i maj 1945. Specielt i København er der det sidste år en borgerkrigslignende tilstand, og efter den tyske aktion mod det danske politi den 19. september 1944 føjer en omsiggribende kriminalitet sig til de øvrige farer for civilbefolkningen.

Sideløbende med skærpelsen af kampen og udsigten til krigens afslutning sker der den sidste tid en tilnærmelse mellem modstandsbevægelsen og de etablerede politikere, der havde stået bag samarbejdspolitikken indtil den tyskerklærede undtagelsestilstand i august 1943. Mellem parterne bliver der indgået et forlig om en befrielsesregering med lige mange ministerposter til modstandsbevægelsen og politikerne, enighed om et
strengt retsopgør og en fælles anmodning til de sejrende stormagter om anerkendelse af Danmark om allieret land.

 

MODSTAND 3
Den skærpede kamp 1943-1944. Politikens Forlag, 2019

Det tredje bind af det store værk om den danske modstandsbevægelse begynder i efteråret 1943, hvor sabotagen antager mere militante former. Med Gestapos ankomst til landet i september 1943 følger også tortur mod tilfangetagne frihedskæmpere.
Kampen mod stikkerne – Gestapos danske håndlangere – tager til i denne periode, og med likvideringerne begynder et kontroversielt kapitel, der den dag i dag er belastende for efterkommere af både likvideringsmænd og ofre.

Tyskerne iværksætter clearingdrab som repressalie mod likvideringerne, og Werner Best forsøger i april 1944 at stoppe sabotagen ved at erklære en gidselpolitik: Fængslede sabotører vil blive stillet for krigsret og henrettet, hver gang en større sabotageaktion finder sted. Sabotagen standser ikke, men inden for få måneder bliver over 30 modstandsfolk henrettet i Ryvangen.

Frihedsrådet bliver dannet som en fælles ledelse, og militærgrupper i hundredevis etableres. Bind 3 slutter med Folkestrejken i København juni/juli 1944, der med 100 dræbte civile københavnere bliver den største af alle konfrontationer med besættelsesmagten. Under strejken var Frihedsrådet en politisk styrke, der får de etablerede politikere til at anerkende rådet som en ligeværdig aktør, der skal inddrages i forberedelsen af befrielsen.

 

MODSTAND 2
Samarbejdets fald 1942-1943. Politikens Forlag, 2018

I bind 2 når beretningen frem til sensommeren 1943, da Danmark har været besat i tre et halvt år.
Utilfredsheden breder sig, og sabotagen vokser til et hidtil uset niveau. Natten til den 18. august finder den første skudveksling sted mellem tysk militær og danske modstandsfolk. Strejkebevægelser i Esbjerg, Odense og Aalborg hæver spændingsniveauet.
Især strejkerne får Nazityskland til at stille regeringen under statsminister Erik Scavenius over for skrappe krav, blandt andet indførelse af undtagelsestilstand og dødsstraf for sabotage. Regeringen afviser, og resultatet er, at general von Hanneken den 29. august 1943 erklærer militær undtagelsetilstand. To uger efter, den 15. september, kommer Gestapo til landet, og nogenlunde samtidig får modstandsorganisationerne en samlet ledelse: Danmarks Frihedsråd.

Det bliver startskuddet til de mest dramatiske år under besættelsen.

Værket skildrer modstandsaktiviteter i alle dele af landet og trækker også tråde til danskeres kamp for frihed uden for landets grænser. Vi møder blandt andre kommunisterne, de borgerlige, faldskærmsagenterne, folkene bag bladene De frie Danske og Frit Danmark og de mange aktive kvinder.

 

MODSTAND 1
Frihedskampens rødder – 1933-1942. Politikens Forlag, 2015

Første bind af Modstand dækker perioden 1933-1942. Udviklingen i Europa og Danmark flettes sammen allerede fra 1930’erne, og vi møder nogle af de helt centrale personer, der kom til at spille en afgørende rolle i det danske modstandsarbejde. Scenen sættes lige fra Danmarks besættelse den 9. april 1940. Tanken ‘modstandsbevægelse’ var knap nok tænkt endnu på et tidspunkt, da Nazityskland beherskede det meste af Europa.

I løbet af besættelsens første to år besluttede en flok studenter, en radioingeniør, en kreds af mænd i Valby, en skipper, en ung læge, en godsejer, en filosof og andre enkeltpersoner  sig imidlertid for ”at gøre noget” – at gøre modstand. De havde medkæmpere, som ikke havde noget valg. Kommunisterne var efter den 22. juni 1941 tvungne modstandsfolk. Deres parti var blevet erklæret illegalt. Faldskærmsagenter, bladfolk og sabotører blev jagtet – ikke af Gestapo, men af dansk politi. Modstanden var kun nogle få øer i et folkehav, der støttede samarbejdspolitikken.

 

 

 

WERNER BEST – tysk rigsbefuldmægtiget i Danmark 1942-1945. Politikens Forlag, 2013

Best var en magtfuld skikkelse. Allerede i 1931 udtænkte han en plan for, hvordan nazisterne med vold og mord skulle erobre magten. Han var chefarkitekten bag Det tredje Riges sikkerhedsapparat, udviklede teorien om et tysk ‘storrum’ uden plads til jøder, stod bag massedrab i Polen og sendte franske jøder til Auschwitz-Birkenau.
Som tysk rigsbefuldmægtiget i Danmark 1942-1945 førte ham imidlertid samarbejdspolitik – i det første år i parløb med den danske stats- og udenrigsminister Erik Scavenius. Best blev i Københavns Byret dømt til døden i 1948 fordi han havde taget initiativ til den tyske jødeaktion i Danmark i 1943. Dommen blev imidlertid omstødt i 1949, og Werner Best blev løsladt i 1951.
Tilbage i Tyskland genvandt han sin politiske indflydelse. Forbundsrepublikken Tyskland forsøgte med øget intensitet at rejse sag mod Best, men den taktiske jurist undgik helt frem til sin død i 1989 at blive dømt.

Køb den hos Saxo her

 

 

SVEND STAAL-GRUPPEN – nazibetjentene der infiltrerede dansk politi (sammen med Erland Leth Pedersen). Forlaget Nyt DPIF, 2017.

Gruppen opererede under besættelsen og bestod af danske politifolk med et klart nazistisk tilhørsforhold. Gruppen var aktiv både før og efter september 1944, da politiet blev interneret, og Danmark stod uden politi. Drivkraften var politibetjent Poul Otto Ditlev Nielsen, der brugte dæknavnet ‘Svend Staal’. De omkring 30 medlemmer af gruppen brugte ofte andre navne og arbejdede i det hele taget med største diskretion. Den store majoritet af danske politibetjente nærede nemlig ingen sympati med den tyske besættelsesmagt, så der blev set skævt til kolleger, man ikke kunne stole på.
I den politiløse tid skærpedes modsætningerne, og flere medlemmer af Svend Staal-gruppen blev likvideret af modstandsbevægelsen. Det gjaldt også gruppens leder, Hipo-chefen Erik V. Pedersen, der blev skudt på vej til arbejde på Politigården i København i april 1945.

Køb den hos forlaget Nyt DPIF her

 

 

 

GESTAPO CHEFEN – Karl Heinz Hoffmann, den kultiverede nazist (sammen med Suzanne W. Rasmussen), Nyt Nordisk Forlag, 2011

Karl Heinz Hoffmann var overbevist nazist og ansvarlig for tortur mod danske modstandsfolk i Shellhuset. Han var chef for Gestapo i Danmark 1943-1945, men var også en sammensat mand. I kontorerne hos det hemmelige politi blev der begået uhyrlige overgreb, som Hoffmann distancerede sig fra.

Den givetvis charmerende tyske jurist fik nære relationer til en stribe overklassekvinder, bl.a. statsminister Erik Scavenius’ hustru Alice. Hoffmann dømtes til døden ved Københavns Byret i 1949, men året efter ændredes dommen til fængsel og i 1952 blev han løsladt. Portrættet føjer nye aspekter til forståelsen af Danmark under besættelsen og samarbejdspolitikken.

Udsolgt fra forlaget. Kan købes antikvarisk.

 

 

 

VÆRNET – den danske SS-læge i Buchenwald (sammen med Hans Davidsen-Nielsen, Niels Høiby og Jakob Rubin), JP Bøger, 2002.

En usædvanlig fortælling om, hvordan en jysk bondedreng havnede i Tyskland under Anden Verdenskrig som SS-rigsfører Heinrich Himmlers betroede videnskabsmand. Carl Peter Værnet (1893-1965) mente at kunne ‘helbrede’ homoseksuelle og fik stillet koncentrations-lejrfanger til rådighed for sine eksperimenter. Efter krigen blev Værnet fængslet i Danmark, men det lykkedes ham på mystisk vis at flygte til Sydamerika.

Med bogen er det lykkedes at at kaste lys over lægens flugt og gådefulde liv. Det er sket ud fra tidligere hemmelig-holdte arkiver og efter interviews med talrige kilder, herunder tre af Carl Værnets børn og én af de overlevende forsøgspersoner fra KZ-lejren Buchenwald.

Udsolgt fra forlaget. Kan købes antikvarisk.