Næppe nogen vil være uenig i, at sønderjyden Hans Mørup var en modig mand. Modet og stærke holdninger førte manden, der her ses i sin livgardeuniform fra værnepligtstiden, frem til at blive én af de allerførste frihedskæmpere under besættelsen.
Det var symbolsk, at han voksede op på Dybbøl Banke, for han var  nationalkonservativ til fingerspidserne og medlem af Konservativ Ungdom (KU). Det praktiserede han fuldt ud – også i 1930’erne, da Tyskland igen var på vej til at blive en stormagt, og det tyske folk var grebet af den nazistiske ekspansionsrus.
For Hans Mørup var det vigtigt, at Danmark havde en historisk ret til hele Slesvig ned til Ejderen. Det holdt han og hans KU-afdelinger i først Sønderborg og siden Aabenraa fast ved. Mørup tog adskillige gange i spidsen for grupper af KU’ere til Sydslesvig, og de ungnationale gik igennem bycentrene i f.eks. Flensborg og Slesvig med Dannebrog i jakkereverserne og syngende danske fædrelandssange, inden de fortsatte mod Dannevirke, der var rejsernes mål. Det var givetvis en ikke ringe provokation mod lokalbefolkningen og de nazistiske myndigheder.

Trådte ud af KU
KU-Aabenraa kom i stigende grad på kollisionskurs med ungdomsorganisationens landsledelse, der stod for den konservative partiformand John Christmas Møllers linje. En af de ting, der skilte, var, at Christmas Møller var imod en aktivistisk Sydslesvig-politik, fordi han ikke ønskede nogen uro om grænsen. Hans Mørup ønskede derimod at holde grænsespørgsmålet og kravet på det gamle danske område i live.
Mørup var en rigtig førerpersonlighed – et udtryk, man godt kunne bruge i 1930’erne, uden at det havde nogen odiøs klang. Da KU i Aabenraa af KU-ledelsen blev beordret til at rette ind, meldte den 25-årige Mørup kollektivt afdelingen ud. Grupperingen fortsatte derefter som en uafhængig nationalkonservativ ungdomsorganisation.

Diskret modstandsnetværk i Aabenraa
Kredsen blev en del af en af de første modstandsorganisationer i Danmark, Aabenraa-kredsen. Den blev i august 1940 blev dannet på Hans Mørups initiativ, og den holdet derefter regelmæssige møder på hoteller i Aabenraa. Kredsen udviklede sig til at være et diskret, men effektivt netværk med tæt tilknytning til Dansk Samling, der var det eneste større, ikke-kommunistiske modstandsmiljø.
Kredsen blev dannet endnu før Slaget om England i 1940. Næsten ingen andre i Danmark tænkte på aktiv modstand. Men det er kendetegnende, at selv en kreds af decideret modstandsvillige mænd først to år senere begik deres første illegale handling. Det skete, da de hjalp en flygtet norsk krigsfange, der var flygtet fra tyskerne, videre til Sverige via Dansk Samlings netværk.

Terrænsport og åndelig oprustning
I den mellemliggende periode havde Aabenraa-kredsen brugt kræfterne på træning og åndelig oprustning til modstandskamp. Aktiviteterne var propaganda og aktioner mod de danske nazister og de nazistiske tyske nordslesvigere, terrænsport og efterretningsvirksomhed. Kredsen var også flere gange vært for historikeren Vilhelm la Cour, der holdt sine provokerende nationale foredrag for begejstrede tilhørere, men bag lukkede døre.

Arresteret og sendt i kz-lejr
Efterhånden gled Hans Mørup over i decideret illegalt arbejde, og han blev i 1944 medlem af regionsledelsen for modstandsbevægelsen i Syd- og Sønderjylland. I juni 1944 blev han arresteret og nogle måneder senere deporteret til kz-lejren Neuengamme, hvor han sad, til han kort før krigsafslutningen kom hjem med de hvide busser.

Stod åbent ved fortiden
Hans Mørup var også på en anden måde en modig mand. Han udgav i 2000 som 87-årig – otte år før sin død – under titlen På fløjen sine erindringer for perioden 1929-1945, der er tæt baseret på samtidige dagbogsnotater. Det gør bogen, der er redigeret af historikerne Hans Schultz Hansen og Henrik Skov Kristensen, til en vigtig kilde til  ideologien på den nationale højrefløj i perioden.
Mørups mod bestod i, at han åbent eksponerede det tankesæt, han og hans kammerater havde haft i mellemkrigstiden, og som på en del måder mindede om fascismen.
Dermed løb han den risiko for at blive misforstået, som ligger i, at alt hvad der minder om nationalsocialisme og fascisme efter krigen nemt er blevet associeret til Hitlers udryddelseslejre og andre nazi-grusomheder. Ikke alle tænker nødvendigvis på, at virkeligheden så anderledes ud i 1935, og man kunne ikke vide, hvad der senere ville ske.

‘Nordisk hilsen’ og hypnose
KU’ernes fædrelandskærlighed var højstemt i en grad, der virker fremmedartet i dag.
”Hver gang vi synger ‘Kong Christian stod ved højen mast’, ‘Kongernes konge, ene du kan’ eller ‘Der er ingenting, der maner, som et flag, der går til tops’, hver gang føler vi os et med vor Gud, med vort flag, med vor konge og med vort land,” lød den tolkning, som Hans Mørup i På fløjen gav af de følelser, der motiverede ham og kammeraterne i 1930’erne.
Spændingerne mellem danske sønderjyder og hjemmetyskere var så stærke, at de ungkonservative afstod fra at bruge ‘den konservative hilsen’ i Sønderjylland. Men hvordan Hans Mørup egentlig oplevede hilsnen, der til forveksling ligner nazisternes, fremgår af en skildring, som han giver af KU’s landslejr ved Nyborg i 1935.
”Vi hilser på Dannebrog med den nu indførte konservative hilsen. Vi er alle klare over, at den nye hilsen bliver brugt af højrepartier ud over hele Europa, også af fascister og nazister (…). Men her i den tidlige morgenstund på en græsmark, der går ned til Storebælt, samler denne åbne vennehilsen os i en art magisk dragning opad. Det er en ganske ejendommelig følelse, nærmest som en hypnose,” skriver han.
Mange, der i 1930’erne oplevede nazistiske massemøder i Tyskland, har talt om en lignende hypnotisk dragning. (Fotos fra Hans Mørup: På fløjen)

Du finder programpunkterne på Historiske Dage, der vedrører besættelsen, her