“Hartvig Frischs kategoriske afstandtagen fra militant modstand, som han fastholdt resten af krigen og bagefter, undrede aktivisterne. De fleste huskede hans ranke stillingtagen nod nazismen og de andre totalitære ideologier få år før. Denne undren deles af historikeren Niels Finn Christiansen, der i 1993 skrev biografien Hartvig Frisch. Han anser det for udelukket, at Frisch skulle have manglet moralsk mod til at vælge en løsning som Christmas Møllers.
Christiansen finder den mest sandsynlige forklaring i paralleller til den klassiske oldtid. Noget tyder på, at Frisch sammenlignede Danmarks stilling med oldtidshistorikeren Thukydids beretning om den ekspanderende stormagt Athens forhold til den lille neutrale stat Melos.
”Athenienserne krævede, at melierne opgav deres neutralitet og tilsluttede sig det attiske søforbund, hvilket melierne pure afviste i et illusorisk håb om bistand fra guderne og lakedaimonerne (spartanerne),” skrev Niels Finn Christiansen.
”Athenernes svar var den brutale nedkæmpelse af melierne, henrettelsen af alle voksne mænd og salg af kvinder og børn som slaver.”
Frisch holdt i 1942 et foredrag i Studenterforeningen om emnet og citerede Thukydids konklusion:
”Retfærdighed kan kun eksistere mellem lige stærke parter, og for at der overhovedet skal være tale om at vise modstand, skal der være tale om en vis jævnbyrdighed.”
Hartvig Frisch ønskede ikke at se danskerne i meliernes rolle. Han mente, at der kun i en nøgtern anerkendelse af magtforholdet mellem Tyskland og Danmark var en mulighed for at redde eksistensen af så meget som muligt af de danske politiske, sociale og kulturelle værdier.”

Læs evt. også ‘Frode og Frisch – to der gik hver sin vej’