Frede Klitgaard – journalist, kommunist og tidligere frihedskæmper – er død, 92 år. Han var en af de sidste aktive fra Danmarks modstandskamp, der deltog i den offentlige debat om besættelsestiden. Sidst skete det i forbindelse med 70-årsjubilæet for befrielsen for en måned siden. Selv var han dog for svag til at deltage. Han sad i kørestol de sidste fire-fem år af sit liv.

Det rene modstandssynspunkt
Klitgaard har gennem en årrække markeret som en talsmand for det rene modstandssynspunkt som redaktør for magasinet Håndslag og formand for foreningerne Aktive Modstandsfolk og Folkebevægelsen mod Nazisme. Han havde det ufravigelige standpunkt, at krigsforbrydere om nødvendigt skal forfølges til gravens rand for at blive stillet til ansvar for deres gerninger.

Jagten på Søren Kam
Det er på sin vis karakteristisk, at modstandsveteranen er død blot to måneder efter SS-veteranen Søren Kam, der døde i sit hjem i Sydtyskland i marts. Frede Klitgaard har spillet en hovedrolle i at sætte Søren Kam-sagen på dagsordenen i den danske offentlighed. Da Ritzau-journalisten og forfatteren Erik Høgh-Sørensen i midten af 1990’erne begyndte at rulle den indtil da stort set glemte sag op, kunne han trække på vigtig research fra pensionisten i Blovstrød i Nordsjælland, der havde en gigantisk viden om Anden Verdenskrig.

Den livslange vrede
Karakteristisk for Frede Klitgaard var også hans uforsonlige kritik af den danske samarbejdspolitik under besættelsen, og det havde en personlig baggrund. For ham var den 29. august 1943 ikke nogen afgørende skillelinje i besættelseshistorien.
Den dengang 20-årige mand, der var typograflærling på Aarhuus Stiftstidende, blev i midt i september 1943 anholdt af dansk politi og udleveret til besættelsesmagten, selv om regeringen var gået af, og selv om Gestapo var kommet til landet. Den 20-årige mand, der var typograflærling på Aarhuus Stiftstidende, kom igennem hårde Gestapo-forhør og blev 24. november 1943 idømt livsvarigt tugthus. Det blev afsonet i Dreibergen ved Rostock. Hans gruppeleder blev dømt til døden og henrettet.
Frede Klitgaard var kommet ind i den århusianske modstandsbevægelse i 1942, og i 1943 blev sabotagen mere virkningsfuld på grund af nedkastninger af sprængstoffer og andet sabotagemateriel fra Storbritannien. Anholdelsen blev foretaget af en dansk betjent, der greb nidkært ind, da en bombe, som Klitgaard transporterede på bagagebæreren på sin cykel, gik af.
Hans skæbne er ikke enestående. Også modstandsmanden Niels Thürmer Larsen (senere Niels Thürmer Frommelt) fra Studenternes Efterretningstjeneste blev efter regeringens afgang anholdt af dansk politi og derefter udleveret til tyskerne. Han kom senere i tysk kz-lejr.

Korrespondent i Moskva
Efter krigen blev Klitgaard journalist på dagbladet Land & Folk og taleskriver for Aksel Larsen, formanden for Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). Han var fra 1953 til 1958 avisens korrespondent i Moskva. På en af sine opgaver mødte han personligt partisekretæren Nikita Khrusjtjov, og han mindedes tiden i Moskva med glæde. Han fastholdt sit ortodokst marxistiske verdenssyn til det sidste.
Frede Klitgaards hustru døde i 1960, og han var således enkemand i 55 år. Han efterlader sig en søn.

Den gode kammerat
Selv har jeg to gange inden for det seneste år besøgt Frede – senest for to måneder siden – for at høre hans historie fra besættelsen. Han var skarp i hjernen og havde en fin hukommelse. Den store bogsamling, der er domineret af titler om Anden Verdenskrig, vidnede om hans omfattende viden.
Han var meget venlig; når han spurgte ‘Hvordan har du det?’, var det med varme og interesse i stemmen. Den største anerkendelse, man kunne få af Frede var, at man var ‘en god kammerat’ – ‘kammerat’ udtalt med tryk på første stavelse – og jeg fik oplevelsen af, at min placering på den vurderingsskala vistnok var ok.
Han tilbød at betale min taxi fra Allerød Station til sin bolig i Blovstrød. Frede Klitgaard havde lige fået forhøjet sin hædersgave, så det syntes han, var på sin plads.

Læs evt. også denne historie om Frede Klitgaard og Erik Høgh-Sørensen
og
denne nekrolog over BOPA-sabotøren Aage Staffe.