De danske søfolk i handelsflåden var det vigtigste danske bidrag til den allierede sejr i Anden Verdenskrig. Det har været velkendt i en del år – og det har nu ført til, at Danmark ved 70-året i juni for D-dagen 6. juni 1944 for første gang bliver officielt inviteret til markeringen i Normandiet. Det betyder, at Danmark nu for første gang fuldt og helt er anerkendt som en allieret nation.
Anerkendelsen har været længe forsinket i betragtning af, at ca. 800 danskere – langt de fleste søfolk – deltog i D-dagen. Og én mand – Erik Kragelund – har en særlig andel i, at Danmark har fået invitationen gennem sit årtier lange arbejde for at skabe synlighed omkring krigssejlernes indsats.
Det blev bekræftet forleden, da planerne for den danske delegation til 70-årsmarkeringen af D-dagen  blev præsenteret ved et arrangement i Nationalmuseets festsal.
Både  Christian Eugen-Olsen, der er formand for Frihedskampens Frednings- og Mindefond, og forsvarsminister Nicolai Wammen (S), udtrykte fra talerstolen uforbeholden anerkendelse af den 90-årige mand, der gennem ca. 30 år har opbygget en omfattende dokumentation og registrering af de danske krigssejlere i britisk og amerikansk tjeneste.
Dem var der over 6000 af. Flere end tusind omkom på grund af luftangreb eller torpederinger af tyske ubåde. På billedet herover fremviser Kragelund en væg i sit hjem med fotos af nogle af søfolkene.

Eneste krigssejler i Normandiet
Erik Kragelund, der selv var krigssejler og løjtnant i USA’s flåde, er stadig aktiv.
Han netop udgivet et illustreret hæfte på 32 sider på Forlaget Radius med titlen OVERLORD – den danske deltagelse i invasionen af Normandiet i 1944.
Han rejser med til jubilæumsmarkeringen som den sandsynligvis eneste tidligere danske krigssejler. Fem andre veteraner er inde i billedet, men de seneste meldinger lyder på, at ingen af dem tager af sted, fordi de føler sig for gamle til at magte turen.

Per Arnoldi-plakat
På mødet på Nationalmuseet viste Kragelund alle tegn på, at det var en stor dag – iført marineblåt jakkesæt og dekorationer på brystet. Med klar og sikker stemme bød han velkommen og gav en historisk redegørelse på knap 15 minutter.
Det skete skiftevis på dansk og engelsk af hensyn til de udenlandske gæster.
Det skete ubesværet, da Erik Kragelund har været udlandsdansker i ca. 50 år – det meste af tiden i Brasilien og USA.
Han præsenterede også Per Arnoldis krigssejlerplakat. Det skete med stil – med en dansk, en engelsk og en fransk version stillet op ved siden af hinanden skråt bagved talerstolen.

Prompte initiativ
Som journalist har jeg i de seneste måneder oplevet Erik Kragelunds store effektivitet i PR-arbejdet.
Kort efter nytår ringede jeg til forsvarsattaché Jens Rossen-Jørgensen i Paris for at høre, hvad der var af danske planer i forbindelse med D-dagsjubilæet.
Mindre end en uge senere ankom et brev til Ekstra Bladets redaktion fra pensionisten i Roskilde. Heraf fremgik det, at han havde hørt om min henvendelse til forsvarsattachéen. Med i kuverten var en skrivelse med titlen Dannebrog til Normandiet – projektbeskrivelse og status.

Fik lektier for
Jeg kontaktede Erik Kragelund, og på vores første møde i rækkehuset i Roskilde blev jeg, inden jeg havde nået at stille to spørgsmål, tilbudt fire dvd-kopier med gamle tv-udsendelser til gennemsyn.
Da jeg kom næste gang efter at have set udsendelserne blev mine fornyede spørgsmål besvaret med udlevering af en beskrivelse af Erik Kragelunds tid til søs, som han har skrevet til sine familiemedlemmer.
Da jeg kom tredje gang, nåede vi heller ikke så langt med spørgsmål og svar. Her fik jeg en levnedsbeskrivelse fra Anden Verdenskrigs sidste tid og efterkrigstiden.
Først ved fjerde besøg lykkedes det mig at stille spørgsmål i systematisk rækkefølge.

Med på den første pc-bølge
Kragelund har hele vejen igennem været klar til med kort varsel at sende illustrationer på email.
Ingen teknikforskrækkelse her. Han var i sine arbejdsaktive år rådgivende ingeniør i USA, og én af de første oplysninger, han gav mig, var, at han har haft pc siden 1981.

Den direkte vej
Ved mit første besøg fortalte han mig om Per Arnoldis endnu ikke offentliggjorte plakat, som jeg fik at se som aftryk. Af Arnoldis tale på Nationalmuseet fremgik det, hvordan opgaven var kommet i stand.
Erik Kragelund, der er formand for Danmarks Allierede Krigssejlere, spurgte sidste år under 4. maj-mindehøjtideligheden i Mindelunden i Ryvangen Arnoldi, om han kunne tænke sig at lave en plakat om krigssejlerne til D-dagsjubilæet.
Det svarede Arnoldi, der har lavet flere andre plakater i forbindelse med besættelsestiden, ja til.

Ensidighedens nådegave
Erik Kragelund har ildsjælens ensidighed. Med en målrettet slagfærdighed, der minder om hans fortid i amerikansk erhvervsliv, fremhæver han utrætteligt  krigssejlernes afgørende rolle i at redde Danmarks renommé efter den kampløse kapitulation 9. april 1940 og skaffe landet en plads på den allierede side.
Enhver antydning af, at samarbejdspolitikere, embedsmænd eller andre hjemlige kræfter skulle have haft  positiv indflydelse af nogen som helst vægt, affærdiges eller bagatelliseres.

Vigtige bøger
Den hjemvendte udlandsdansker er dog ikke ene om, at have skabt kendskab til søfolkene, der for det meste var afskåret fra Danmark i alle krigsårene.
Klaus Rydahl udgav i 2009 sin interviewbog Krigssejler 1939-45 (Forlaget Radius, 2009), og lægen Sven Arvid Birkeland sætter i Sænket af tyskerne – danske krigssejlere i Anden Verdenskrig (Gyldendal, 2012)
fokus på krigssejlersyndromet, der minder meget om posttrumatisk stress.
Dertil kan Carl Otto Dethlefsens glimrende tv-dokumentar Dansker på D-dag nævnes. Heri spiller Erik Kragelund en hovedrolle. Den blev sendt på DR-K i forbindelse med 70-årsdagen i 2014 og er blevet genudsendt flere gange siden.
Når det gælder den frivillige danske militære indsats i de væbnede styrker i Storbritannien og USA, er historikeren Jakob Sørensens bog For Danmarks Ære – danskere i allieret krigstjeneste 1939-45 (Informations Forlag, 2011)  den første samlede redegørelse.

Tak til min kollega, pressefotograf Jonas Olufson, der har stillet billedet af Erik Kragelund gratis til rådighed.

Læs evt. også
http://nielsbirgerdanielsen.dk/han-har-givet-krigssejlerne-ansigt/ og

Sidste honnør for krigssejlernes ridder