Jens Ege, pensioneret diplomat, er blandt de mange danskere, der gennem årtier var tavse om deres oplevelser i modstandskampen under besættelsen.
Han var i årene 1944/1945 som knap 20-årig med i en gruppe i København, der opbyggede et interneringskartotek over stikkere, terrorister og andre, der havde været i tysk tjeneste. Dens nu 88-årige Jens Ege var kurer i gruppen – en særlig farlig post, fordi han derfor var en af de få personer, der kendte alle gruppens medlemmer.
– Jeg gjorde i 1945 op med mig selv, at det, at jeg var med i de to krævende år, ikke skulle styre mit liv. Derfor holdt jeg mund med, hvad jeg havde oplevet, og kom aldrig med detaljer. Selv min kone, der døde i 2000, kendte ingen detaljer, fortalte Ege, da jeg interviewede ham til Ekstra Bladet for en måned siden.
Det ændrede sig først, da han sammen med gruppens næstkommanderende Eli Fischer-Jørgensen begyndte at planlægge en bog. Den udkom i 2005 med titlen Interneringskartoteket (Museum Tusculanums Forlag, 2005), og i dag fortæller Jens Ege, der taler i lange forløb som en trænet foredragsholder, gerne om oplevelserne dengang.

Farbroderen skaffede kontakten
Jens Ege stammer fra Ørbæk på Fyn, hvor han var søn af den lokale læge, og flyttede i sommeren 1944 til København for at studere jura, efter at han som 18-årig var blevet student i Svendborg.
Han havde allerede et halvt år været aktiv i modstandsbevægelsen på Fyn. Studenten flyttede ind på et loftsværelse hos farbroderen Richard Ege, professor i fysiologi og også aktiv modstandsmand.
– ‘Richard, jeg vil ind i modstandsbevægelsen, og jeg ved, at du har forbindelser,’ sagde jeg, men han svarede: ‘Jeg har lovet dine forældre at holde dig væk fra alt illegalt arbejde’. Da jeg blev ved med at vende tilbage til emnet, lovede han at finde noget til mig, ‘der ikke er så farligt’.

I halvmørket på professorkontoret
Richard Ege, der sammen med sin hustru Vibeke, havde gjort en stor indsats året før, da tusinder af jøder blev reddet over Øresund til Sverige, skaffede en kontaktmand, ‘dr. Møller’, til nevøen, og manden viste Jens Ege videre til Carsten Høeg på Københavns Universitet, der var en kendt professor i latin og græsk.
– Jeg fik at vide, at jeg skulle cykle ind til universitet og kontakte ham. Han sad i halvmørket i professorkontoret. Han spurgte: ‘Kan du arbejde hele dagen?’ ‘Ja,’ svarede jeg. ‘Kan du skrive på skrivemaskine?’ Det svarede jeg også ja til. Han gav mig besked på at komme igen næste dag, og vi gik ud til Bredgade, hvor der lå lokaler på 1. og 2. sal. Jeg skulle være ‘posthus’. Carsten Høegs kontakter skulle henvende sig til ham gennem mig, beretter Jens Ege.

Kartotekets systematik
Høeg samlede en gruppe på 10-15 studerende, der skrev oplysninger ned på kartotekskort. Gruppens medlemmer måtte hver især kun kende én anden i gruppen, og de sad aldrig sammen og arbejdede. Den store administrator var Eli Fischer-Jørgensen, 33 år og lektor i fonologi på univeristetet.
– Hun bestemte, hvem der skulle skrive hvad. Mit arbejde var at cykle ud med det som cykelbud. Hver dag mødte jeg kl. 9 hos Eli og kørte ud til studenterne med papirer. Om eftermiddagen var jeg hos Høeg. Her var det ofte mere spændende. For Høeg kørte jeg f.eks. til politiets illegale ledelse og medlemmer af Frihedsrådet, fortæller Jens Ege.
– Vi havde et system med klisterruller af den slags, som flyttefirmaerne brugte. Vi klæbede dem på kartotekskortene, for hvis vi f.eks. lavede et kartotekskort på en ‘Peter Hansen’, så kunne der komme nye oplysninger – og nye oplysninger igen. Der var altid kildeangivelser på – men om nødvendigt diskrete kildeangivelser.

De allierede ville undgå selvtægt
Grunden til, at arbejdet gik i gang, var, at de vestallierede myndigheder ville undgå en gentagelse af, hvad der var sket i Frankrig, efter at landet var blevet befriet for tyskerne i august 1944. I ugerne derefter fulgte ‘de lange knives nat’ med en orgie af hævnaktioner og private opgør, der formentlig kostede mindst 20.000 mennesker livet.
I Danmark ville man undgå noget tilsvarende, og Danmarks Frihedsråd fik ordre til at iværksætte opbygningen af et kartotek. Det var rådets centrale politiske figur Frode Jakobsen, der pegede på Carsten Høeg til at stå for opgaven.
Tak til min kollega, pressefotograf Tariq Mikkel Khan, der har stillet foto af Jens Ege gratis til rådighed.