‘Nu skal De høre, min herre, og så vil De nok indrømme mig, at det er noget sludder, De har skrevet. Ja, det bliver De simpelthen nødt til.’
Så kategorisk udtrykte den kendte modstandsleder Jens Toldstrup sig i 1971, da lektor Aage Trommer forsvarede sin doktordisputats Jernbanesabotagen i Danmark i det store auditorium på Odense Universitet. Det fremgår af Sven Ove Gades biografi Toldstrup (Gyldendal, 2011).
Trommers værk lever op til alle fordomme om doktordisputatser, idet den er fyldt med statistikker og tabeller med udgangspunkt i gamle DSB-køreplaner og skrevet i et tørt, meget teknisk sprog. Alligevel var ikke færre end 900 tilhørere mødt op.

Konfrontation med aktørerne
Balladen om jernbanesabotagen var noget af det første, der åbnede mine øjne for den særlige fascination ved samtidshistorie i forhold til vikingetidsforskning og anden ældre historie.
Min historielærer på Randers Statsskole Lars Peder Sørensen fortalte omkring 1980 i klassen om Trommer, der måtte stille op over for et publikum med bl.a. et par dusin tidligere modstandsfolk, der havde sat livet på spil i jernbanesabotagen.
Det var folk, der ikke blot var mødt op for at lytte, men for at tage til orde mod de uvelkomne resultater. Ikke ligefrem noget en middelalderforsker kommer ud for.

Brandtale i auditoriet
Hvad der konkret skete ved Aage Trommers disputatsforsvar, gik først op for mig, da jeg for få måneder siden læste Sven Ove Gades bog.
Jens Toldstrup havde ikke blot været en effektiv modstandsleder i Jylland. Han var nu som 56-årig stadig en mand i sin bedste alder, og en vigtig del af hans karisma var oratorisk gennemslagskraft. Efter sin indledende salut fortsatte Toldstrup:
‘De har krampagtigt villet skrive en bog om sabotagens negative sider og har helt undladt at beskæftige dem med sabotagens betydning. Det er urimeligt og unfair. Al sabotage under krigen havde militær betydning. De tænker kun på, hvor lang tid divisionerne fra Norge var om at komme ned gennem Jylland, men glemmer aldeles den psykologiske og moralske betydning af jernbanesabotagen.’

Hvorfor har De ikke talt med os?
Veteranen kritiserede ikke mindst, at Aage Trommer ikke havde opsøgt ham selv eller andre modstandsfolk for at høre deres version.
En klassisk modsætning mellem en aktør, der mener, at man selv skal have været med for ‘virkelig at forstå’, hvad der foregik, og en historiker, der til enhver tid vil instere på, at det er det samtidige kildemateriale, der tæller.

Trommers snævre fokus
En af Toldstrups betroede folk, den nu 90-årige Jørgen Hesseldahl fra Odense, var blandt tilhørerne i 1971, og han erkender i dag, at han og andre ikke havde læst Aage Trommers indledning ordentligt. Her står der bl.a.:
‘I denne fremstilling vil jeg behandle jernbanesabotagen udelukkende som et militært fænomen. Der ligger ikke i denne indskrænkning nogen som helst nedvurdering eller afvisning af den ideologiske eller politiske betydning. En undersøgelse i disse henseender vil blot kræve andre problemstillinger og andre former for kildemateriale, end tilfældet er på dette sted, og vil formentlig også give ganske andre resultater end dem, der her fremlægges.’
I Trommers videre behandling indskrænker han sit fokus yderligere til spørgsmålet: Havde de forsinkelser af troppetransporter, som jernbanesabotagen medførte, nogen militær, taktisk betydning for tyskerne? Eller med andre ord: Havde forsinkelserne betydning på frontafsnit, hvor der aktuelt var kampe under udvikling mellem Nazityskland og de allierede?
Her blev Trommers svar et nej. Forsinkelserne var marginale.

Veteran: Sabotagen forebyggede bombardementer
Jørgen Hesseldahl, der sidst på året genudgiver sin bog fra 1993 I Toldstrups tjeneste (som Frihedsmuseets Venners Årsskrift), fastholder, at jernbanesabotagen havde militær betydning.
– Lige efter krigen rejste jeg flere gange med tog til Holland og kom altså igennem hele det nordtyske område. Her kunne jeg se, at alt var smadret på begge sider af jernbanelinjen. Hjemme i Danmark var det kun selve banelinjen, der en del steder var ødelagt, påpeger Hesseldahl.
– Vi fik fra 1944 til opgave af englænderne at forstærke sabotagen mod jernbanerne. Hvis vi ikke havde gjort det, var der kommet luftangreb. Landet blev derfor sparet for store ødelæggelser af sabotagen, mener han.

Talte færdig – og gik
Tilbage til auditoriet i Odense: Jens Toldstrup fik talt sig helt varm og måtte nødtvunget afrunde, efter at han var blevet gjort opmærksom på, at han måtte begrænse sit indlæg til 20 minutter.
‘Der er én ting, de fuldstændig har overset. Det er, at der var krig. Sikke en skrivebordsgeneral, der kunne være kommet ud af Dem med alle Deres taktiske teorier. Hvorfor har De ikke gemt alle disse køreplaner til Deres barnebarns disputats og så snakket med os, så De kunne skrive en bog om jernbanesabotage?’ lød den afsluttende salut ifølge biografien Toldstrup.
Derefter drejede Toldstrup om på hælen og forlod salen uden at høre Aage Trommers svar.