Et af de opsigtsvækkende resultater på BT’s reportagerejse til Frikorps Danmarks frontområde fra 1942 faldt allerede i lufthavnen i St. Petersburg. Amatørhistorikeren Lars Larsen købte af en russisk kontakt et Erkennungsmarke – et ovalt zinkskilt kaldet et  ‘hundetegn’ – der var blevet tabt ved Demjansk-fronten i 1942, af en russisk kontakt.
Alle frikorps-soldaterne bar et sådant ‘hundetegn’, som i tilfælde af, at soldaten døde, blev brækket over, så den ene halvdel blev brækket af og bevaret, mens den anden halvdel forblev på liget.
Efter vores hjemkomst begyndte den 34-årige murersvend fra Randers sin research i bl.a. datidens tabslister og centralkartotekskort samt i kirkebøgerne på nettet og et lokalhistorisk arkiv.
Det viste sig, at tegnet havde tilhørt den 22-årige Laurits Jensen fra Brovst-egnen i Vendsyssel. Han faldt ved landsbyen Laskaturina ved Velikije Luki julenat 1942.
Lars Larsen fik oplyst mange detaljer om Laurits Jensen og fandt også frem til en nulevende slægtning.

Begyndte studierne som 10-årig
Hans store fritidspassion begyndte allerede, da han var ca. 10 år.
– Jeg har aldrig rigtig været til Anders And, men begyndte at låne bøger på biblioteket.  Jeg husker fra en historietime en film, der hed ‘ De fem år’, der handlede om besættelsen. Den drejede sig mest om modstandskampen, men der var nogle få klip om frikorpset. Det vakte min nysgerrighed, at der var danskere, der gik den vej, fortalte han, da jeg interviewede ham for tre år siden.
Dem var der næsten ikke skrevet noget om på det tidspunkt – kun netop afdøde Erik Haaests trilogi ‘Frontsvin’, ‘Frostknuder’ og ‘Forræddere’.
Over årene har Lars Larsen opbygget en privat samling ved at besøge messer og handle på nettet. Han tager også ud og holder foredrag om sin hobby i Østjylland.
 Læs i BT 2. juledag om, hvilken skæbne der gemte sig bag hundetegnet, som du ser her på billedet.