Her er en af de unge familier, der under besættelsen måtte leve med det pres, at faderen forsvandt til en uvis skæbne gennem flere år. Faderen er Elias Bredsdorff, knap 30-årig seminarieadjunkt i Vordingborg, der i efterkrigstiden blev en verdenskendt H.C. Andersen-ekspert. Han spiller en betydelig rolle i bind 1 af mit værk Modstand, der udkommer den 30. oktober på Politikens Forlag med undertitlen Frihedskampens Rødder 1933-1942.
Bredsdorff var nærmest født modstandsmand, idet han i en årrække frem til 1939 var medlem af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) og en aktiv skikkelse i det kulturradikale miljø i København. At han netop var mere kulturradikal og antifascist end kommunist viste sig i 1939, da han meldte sig ud af DKP i protest mod Sovjetunionens angreb på Finland.

Væk fra familien i to år
Elias Bredsdorff var imidlertid stadig så respekteret en mand blandt kommunisterne, at Børge Houmann kom i tanke om ham, da det senere Frihedsråds-medlem i forsommeren 1942 skulle bruge en rejsesekretær i den nystartede, tværpolitiske Frit Danmark-organisation. Børge Houmann, der allerede levede i dyb illegalitet, fik arrangeret et møde med Bredsdorff og spurgte, om adjunkten kunne tænkte sig at bruge sin sommerferie på at rejse rundt vest for Storebælt for at skabe et landsdækkende netværk af Frit Danmark-kredse.
Det sagde han ja til, og hustruen Marlie Brande tilbragte derfor sommeren alene med de to sønner, 5-årige Mikael (billedet) og den nyfødte Jan. I godt et halvt år blev Elias Bredsdorff ved med at passe sit officielle arbejde, men i maj 1943 var dansk politi så meget på sporet af ham, at han måtte gå under jorden.
I de følgende år blev han i en lang periode den faktiske leder af Frit Danmark i Midtjylland og arbejdede tæt sammen med bl.a. modstandslederen Niels Åge Nielsen. Elias Bredsdorff var flere gange tæt på at blive arresteret, men klarede sig igennem til at blive genforenet med familien ved befrielsen.

Fog, ‘Toldstrup’ og ‘Brandt’ gjorde det også
Også nogle af de kendteste modstandsfolk lod familier med mindreårige børn tilbage. Da det senere Frihedsråds-medlem Mogens Fog i 1942 gik under jorden, stod hustruen Elin tilbage i villaen i Charlottenlund med en søn på otte år, en datter på fire år og en næsten nyfødt datter.
Den senere nedkastningschef Anton Jensen – senere kendt som Toldstrup – efterlod  fru Aase i Skive med en pige på fire år og en dreng på tre, da han gik under jorden i februar 1944. Aase Jensen var gravid og var under jorden, da hun fødte parrets tredje barn, datteren Inge.
Den senere BOPA-chef Børge Thing blev i efteråret 1943 skilt fra familien, da hans jødiske hustru Dora måtte flygte til Sverige sammen med deres ét år gamle datter efter den tyske jødeaktion. Sønnen Morten Thing har i sine to biografier af henholdsvis moderen og faderen givet et billede af angsten og utrygheden gennem forældrenes samtidige breve.

Højre hånd for Houmann
Mens et stort antal mænd forlod deres familier, var det formentlig noget nær enestående, at en kvinde gjorde det samme, da den 23-årige medicinstuderende Birte Høeg Munck (foto herover) efter nytår 1942 gik under jorden, da hun blev centralt placeret i det kommunistiske modstandsarbejde. Hun var kurer og højre hånd for Børge Houmann.
Birte Høeg Munck havde en søn på knap tre år, der blev sat i pleje resten af krigen. Birte Høeg Munck er identisk med den i efterkrigstiden kendte børnepsykiater Birte Høeg Brask – hendes pigenavn, som hun tog tilbage efter skilsmissen fra sønnens far efter krigen.

Efterkrigs-traumer
Netop den faglige viden, hun erhvervede i børnepsykiatri, gav hende senere i livet skrupler over de virkninger, den lange adskillelse havde på hendes lille søn. Det er et aspekt, der er blevet fremdraget af historikeren Morten Møller i hans biografi af Børge Houmann Hvem er Nielsen?
Det er indlysende, at de følelsesmæssige belastninger har været voldsomme, og vi har næppe fået de sidste bøger om, hvordan børn og børnebørn af modstandsfolk har oplevet familiernes efterliv. En del beretninger er for længst offentliggjort, blandt andet i Andreas Fugl Thøgersens bog Modstandskampens børn fra 2013. (Foto fra Elias Bredsdorff: Min egen kurs og Morten Møller: Hvem er Nielsen?)

Læs evt. også dette kapiteluddrag fra det endnu uudgivne manuskript til bind 2 af Modstand, der handler om Mogens Fogs pludselige afrejse fra hjemmet i Charlottenlund i december 1942.