Uddrag 11 af ‘Modstand-4’: Den saboterende adelsmand på Fyn
Den nok kendteste frihedskæmper på Sydfyn var Lennart Ahlefeldt-Laurvig (1916-1945), der var forvalter på Brahetrolleborg og arving til Hvidkilde ved Svendborg. Han var alsidigt engageret i Faaborg-organisationen – blandt andet i sabotagen mod et tysk anlæg, der var mistænkt for at være våbenforsøgsstation, sådan som det er beskrevet i dette uddrag fra bind 4 af Modstand.
Ahlefeldt-Laurvig blev arresteret natten til den 8. marts 1945 på et hotel i Odense af Ib Birkedal Hansen, dømt til døden ved tysk krigsret og henrettet i Ryvangen den 28. marts.
Teksten er identisk med den, der er bragt i bogen, på nær mellemrubrikken.
—– —–
Sidst på aftenen den 17. november 1944 nærmede Alf Toftager Hansen (’Richard’) og Lennart Ahlefeldt-Laurvig fra Faaborg-gruppen sig fra stranden på Horneland forsigtigt Vænget, hvor der lå en transformatorstation. En sabotage mod den var en højt prioriteret opgave for gruppen.
Ahlefeldt havde skiftet dæknavn fra ’Walther’ til ’Holger’. Han var gået under jorden en måned før, da Gestapo den 8. oktober 1944 var dukket op på Brahetrolleborg, hvor han var forvalter. Han blev imidlertid advaret i tide og fik på mejeriet i Brændelydinge lov til at skjule sig i tørverummet. Herfra var dyrlægen i Korinth blevet tilkaldt; han havde på forhånd lovet at hjælpe greven i en sådan situation. Gennem ham fik Ahlefeldt arrangeret illegalt logi og praktiske fornødenheder.
Faaborg-folkene havde længe haft mistanke om, at stationen i Vænget blev brugt som u-bådsbase, våbenforsøgsstation eller lignende.
”Man (…) gjorde holdt (…) på et sted, hvor en bæk løber ud i havet gennem en lille kløft. Her blev bomben gjort klar og pistolerne ladt,” berettede gruppekammeraten F.J. Hvass.
”Richard og Holger havde beregnet, at de ville nærme sig transformatoren mellem halv og hel, idet man regnede med, at der var vagtskifte på det hele klokkeslæt (…) Når vagten var skiftet, regnede man med, at den gik en runde, og at denne ville vare en halv times tid.”
Mavede sig frem mod tårnet
De to mænd bevægede sig forsigtigt ind til en afstand af hundrede meter fra tårnet.
”De mavede sig herefter det sidste stykke fremad, Richard forrest med maskinpistolen og Holger et stykke bagefter med bomben klar. Sprængblyanterne var trykket sammen ved bækken, og de havde en forsinkelse på ca. 20 minutter,” berettede Frants Jørgen Hvass videre.
”Richard sneg sig stadig i vandret stilling og absolut lydløst op ad en trappe (…) lige under tårnet. Ved toppen af skrænten fandt han et lille stykke cementmur, bag hvilken han gik i stilling med skudretning mod tyskernes lejr, hvorefter han vinkede Holger (…) op til sig.”
Ahlefeldt kravlede hen til transformatoren, fik i knælende stilling opstillet et medbragt stillads, hvorefter han anbragte bomben på det. Han ofrede sin strikketrøje ved at lægge den over bomben.
”Det var tanken, at bomben ikke skulle falde for meget i øjnene, hvis vagten kom forbi, inden den sprang,” forklarede Hvass.
’Holger’ og ’Richard’ skyndte sig væk over markerne. Da bomben sprang så de et mægtigt lysglimt, men de hørte ikke noget brag, da vinden bar fra.