Stud.jur Helge Iversen (i midten, 1924-45), boghandlersøn fra Bramming, blev arresteret lige før jul 1944, og de to søskende stud.polyt Jens Thue Jensen (tv. 1922-45) og lærerinde Dorthe Jensen (th., 1919-2006) – også fra Bramming – var eftersøgte. (Nationalmuseet og Dorthe Petersen: ‘Thue og hans tid’)

Et af de områder i Danmark, der indgår med relativt stor vægt i bind 4 af Modstand, der udkom i april 2021, er Esbjerg/Bramming/Tjæreborg. Ikke mindst jernbanesabotagen spillede en stor rolle, og modstandskampen bevirkede, at tre unge mænd fra området var blandt de 62, der i foråret 1945 blev henrettet efter tysk krigsretsdom.
Det følgende uddrag fra bogen består af fire tekststykker fra kapitlet ‘Vintersolhverv’. Ordet forekom mig velvalgt i forbindelse med ikke mindst begivenhederne i Esbjerg ved jule- og nytårstiden 1944/45, da truslen fra Gestapo og deres danske håndlangere blev overhængende.
Teksten er identisk med bogens tekst bortset fra, at jeg har tilføjet mellemrubrikker.

—– —– —–

Natten mellem den 21. og 22. december 1944 foretog Gestapo i Esbjerg en razzia hos en familie, hvor Jens Thue Jensen og en gruppekammerat havde logi. Det lykkedes dem dog begge at flygte. Den 22-årige sabotør tog hjem til familien på Mulvadvej i Bramming, sneg sig gennem baghaven og kravlede gennem et vindue.  Om morgenen tog han igen fra stationsbyen med et tog.
På det logiværelse, som de to sabotører havde forladt, fandt tyskerne et fragtbrev, som Thue Jensen dagen før havde insisteret på at beholde, selv om den 30-årige vognmand Erik Bang havde tilbudt at stikke det ind blandt de øvrige papirer i sin forretnings regnskab. Fragtbrevet skulle vise sig at blive et vigtigt spor i hænderne på tyskerne.
Det drejede sig om en stor sending, der dagen før var ankommet til godsbanegården i Esbjerg mærket ’Værktøj’. De 14 tunge kasser rummede våben og ammunition til ca. 100 mand samt 800 kilo sprængstof. Via byleder Frants Gertsen gik der bud til vognmand Bang, og Hans Silas Nielsen, Thue Jensen og et tredje gruppemedlem Arne Thomsen stillede på hans gårdsplads i Skolegade 71.
Erik Bang kørte sendingen til en lagerhal i Ribegade, hvorfra den hurtigt skulle fordeles videre.  Halvdelen blev hentet af en anden vognmand, men Thomsen, der overvågede forløbet, konstaterede, at den anden halvdel ikke blev afhentet. Da Gertsen cyklede forbi for at kontrollere transporten, så han en Gestapo-bil; han kørte til Arne Thomsens hjem Ved Skoven 1 og slog alarm.

De første anholdelser
Den 26-årige Anfred Petersen, der var ansat som jernbanedetektiv hos DSB, blev anholdt og sigtet for at have udleveret sendingen og underskrevet fragtbrevet. Han var forlovet med den 25-årige lærerinde Dorthe Jensen, der var søster til Thue Jensen. Samtidig havde Dorthe Jensen sidste skoledag før jul på Jerne Skole.
Om eftermiddagen var hun i sin lejlighed på Sct. Pauls Allé for at sige farvel til Helge Iversen fra broderens gruppe, der var hendes faste logerende. Da hun kørte til indgangen til banegårdsperronen for at møde kæresten, kom en DSB-medarbejder ud og lod hende vide, at Anfred Petersen var taget.
Omtrent samtidig dukkede en mand op hos familien Jensen i Bramming og spurgte efter Thue. Den fremmede kunne åbenbart passere som ’ung’ og studiekammerat, selv om han var 37 år. Han virkede tilforladelig, men var identisk med den danske Gestapo-mand Niels Riis. Faderen Peter Jensen, der var troskyldig af natur, fortalte vidt og bredt, indtil hans hustru fik ham trukket til side og sagt, at hun fandt manden fordægtig. Riis kom ikke fra besøget med oplysninger af værdi.
I Sct. Pauls Allé, hvor Dorthe Jensen ikke var hjemme, da Gestapo kom, var malplaceret hjælpsomhed medvirkende til, at Helge Iversen blev anholdt.
”Vi havde aftalt, at Helge ikke skulle lukke nogen ind, men det gjorde værten. Han gik med de tre Gestapo-folk op i lejligheden,” berettede lærerinden.
(…)
Sabotør-juleaften aflyst
I Esbjerg var logiværtinden Anna Christiansen parat til at holde en sabotørjul med op til ti deltagere. Hans Silas Nielsen nåede lillejuleaften at købe rødkål og rødbeder til gåsestegen, inden han hentede Thue Jensen på banegården. Men da Thue kunne fortælle, hvor alvorligt tingene tegnede sig, blev den fælles højtid aflyst. Både Hans Nielsen og Thue Jensen flyttede straks.
Netop som Ellen og Peter Jensens store familie juleaftensdag var ved at pynte juletræ i hjemmet på Mulvadvej i Bramming, rullede en sort, benzindreven bil ind foran indgangstrappen. Ind ad døren trådte tre Gestapo-mænd med den 43-årige dansker Hans Julius i spidsen. Da sønnen ikke var hjemme tog de faderen med som gidsel. Da de førte den 54-årige Peter Jensen ind i fængslet, lod de ham kigge gennem ruden i døren til en af cellerne.
”Kan du kende ham, der ligger der?,” spurgte de.
Det kunne Jensen ikke, men det var hans vordende svigersøn Anfred Petersen, der nærmest var ukendelig efter to døgn med næve- og stokkeslag. Helge Iversen var i samme tidsrum blevet placeret i en våd, fugtig kælder.
En nedtrykt Thue Jensen holdt juleaften hos en ny værtsfamilie, men Hans Nielsen stod lidt før kl. 20 uventet i døren hos Anna Christiansen med hænderne på ryggen. Han kom ind og tilbragte aftenen og overrakte værtinden en ring. ’Til plejemor fra drengene’, stod der på et lille kort.

Kommis Hans Silas Nielsen (1918-1945) fra Tjæreborg var fra 1943 en ledende vestjysk modstandsmand inden for både efterretningsvirksomhed, kurertjeneste og sabotage. Her er han iført uniform fra sin værnepligt i søværnet. Hans Nielsen blev i lighed med Jens Thue Jensen og Helge Broch Iversen henrettet ved skydning i Ryvangen den 10. marts 1945 efter tysk krigsretsdom. (Nationalmuseet)

Vordende brud på flugt
Dorthe Jensens og Anfred Petersens bryllup den 30. december 1944 måtte naturligvis aflyses.
”Brudgommen var taget af Gestapo, bruden var gået under jorden, far var gidsel hos tyskerne, og hvor var Thue?” sammenfattede den kommende brud situationen.
Da Gestapo vidste, at Dorthe Jensen havde givet Helge Iversen logi, tog hun med en søster hjem efter familiens juleaften. Første juledag om morgenen tog hun toget til en tante ved Brørup, der arrangerede, at hun fik taget et pasfoto. Derefter cyklede den 25-årige lærerinde de 40 kilometer til Københoved, hvor sognefogeden, en anden slægtning, lavede hende et falsk legitimationskort.
Dagen efter blev Dorthe Jensen kørt til toget. Hun skulle til København og under jorden på Sankt Lukas Stiftelsen. Her forblev hun til kapitulationen og fik en uddannelse i spædbarnspleje.
(…)
En urovækkende henvendelse
Da den eftersøgte Hans Silas Nielsen den 29. december 1944 kiggede forbi til frokost hos Anna Christiansen, ringede det på døren. Uden for stod en nydelig ung dame, ’Misse Jensen’, der korrekt gav oberstløjtnant Bennikes kode: ’Jeg skal hilse fra onkel’.
”Jeg har et brev til Hans, han er her vel stadig?” spurgte kvinden, der formentlig var identisk med  Gestapo-agenten Jenny Holm.
Logiværtinden svarede, at han tidligere havde boet hos hende og undskyldte sig et øjeblik.
”Jeg gik ind til Hans og sagde, at jeg troede, den var gal (…). Så gik jeg ud til pigen og aftalte, at jeg skulle prøve at sende Hans eller hans ven til et møde om aftenen kl. 19 på Centralhotellet.”
Ifølge Anna Christiansen skulle modstandsfolk være blevet sendt ud for at likvidere den mistænkelige kvinde, men hun var så skarpt bevogtet, at de ikke kunne tæt på hende.
Efter det ildevarslende besøg gik Anna Christiansen ’halvt’ under jorden på landet et par uger, så hun undgik at sove hjemme, men hun tog dog på arbejde om dagen. Derefter rejste hun til København, hvor hun frem mod befrielsen var med i forskelligt illegalt arbejde.
(…)
Logivært: ‘Jeg beder for dig om, at du må gøre det rigtige’
Ved middagstid den 8. januar 1945 drejede en tysk bil ind på vognmand Erik Bangs gårdsplads ved Skolegade i Esbjerg. I den sad den 29-årige danske Gestapo-mand Hans Erik Munk, en tysk chauffør og to 16-17-årige drenge. De var blevet anholdt for at have råbt ’feltmadras’ efter et par piger, men det havde vist sig, at de havde været hjælpearbejdere ved DSB i december 1944. De blev truet til at fortælle, hvad de vidste om våbenleverancen, og Munk anholdt Erik Bang.
Bang blev afhørt intensivt den følgende uge. Derefter blev både han samt Anfred Petersen og Peter Jensen – hhv. svoger og far til Jens Thue Jensen – transporteret til Frøslevlejren. En af de samme dage bankede Thue Jensen på hos fiskeskipper Jens Clausen, Kronprinsensgade i Esbjerg.
”Du skal vide, forklarede jeg, at her i huset beder vi bordbøn,” fortalte skipperen senere.
”Dertil svarede Thue, at det var han vant til hjemmefra. (…) Resultatet af vores samtale blev, at han fik nøglen til gadedøren og ret til at gå i spisekammeret.”
De dage, han var hjemme til middag, ville han gerne sidde sådan, at han kunne se ud i entreen.
”Hans revolver med hvidt skaft tog han op af lommen og lagde på bordet ved siden af sig. ’Synes du, det er forfærdeligt?’ sagde han til mig. Dertil svarede jeg: ’Jeg beder for dig om, at du må gøre det rigtige’,” berettede den kristne skipper.