Hammelev Præstegård ved Grenå var under den tyske besættelse 1940-45 et centrum for modstandskampen på det østlige Djursland. Pastor Vilhelm Krarup (1904-1999 – foto herunder tv.) var én af nøglepersonerne i den jyske modstandsleder Jens Toldstrups organisation.
Præstegården fungerede som illegalt logi, og den spillede en rolle i den illegale rutefart (et af fartøjerne ses herunder), i redningen af allierede flybesætningsmedlemmer, der styrtede ned i Danmark, og i opbygningen af den underjordiske hær.
Det har jeg givet et par eksempler på i nedenstående tekstuddrag fra bind 3 af Modstand (Politikens Forlag) – mit planlagte firebindsværk om frihedskampen 1940-45 – og Grenå-egnen vil komme til at spille en større rolle i bind 4, som jeg arbejder på for tiden.
Teksten her er taget fra kapitlet ‘Opstilling og bevæbning’, der tager udgangspunkt i de betydelige uoverensstemmelser, der var mellem den civile, aktivistiske del af modstandsbevægelsen under Danmarks Frihedsråd og den militære, overvejende systemtro del, der var loyale mod den såkaldte ‘lille generalstab’. Kapitlet begynder på side 340 i ‘Modstand-3’, der udkom i oktober 2019:

Kaptajn Aage Højland Christensen kom med det samme (dvs. fra januar 1944, forf.) i klemme mellem Frihedsrådets M-udvalg og Den lille Generalstab. Han havde af Viggo Hjalf (den illegale generalstabschef, forf.) fået instruks om ikke at binde hæren til nogen konkret støtte til civile modstandsgrupper. Højland Christensen blev imidlertid med det samme på møderne stillet over for ønskerne om instruktører til sabotagegrupperne. Han bragte ønsket videre, men Hjalf og Schjødt-Eriksen sagde nej, fordi de ikke ønskede at afgive officerer, før Den lille Generalstabs egne grupper var fædigopstillede.
 Staben gav i nogen grad efter for Højland Christensens pres og stillede nogle få instruktører til rådighed, men især Ole Geisler (repræsentant for faldskærmsjægerne, forf.) og Stig Jensen (førende civil modstandsleder, forf.) nærede stor vrede mod hærledelsens holdning. M-udvalget truede med at rekruttere officerer uden om Den lille Generalstab. Det orienterede Aage Højland Christensen kaptajn Hjalf om med det resultat, at Viggo Hjalf afskedigede ham for at have overskredet sin kompetence. Ind i udvalget trådt i stedet kaptajn Ahnfeldt-Mollerup.
(…)
Efter at kaptajn Aage Højland Christensen (foto herunder) var blevet fjernet fra Frihedsrådets M-udvalg, fandt han med det samme et andet område for sin aktivitetstrang. Et meget stort antal militærgrupper blev i foråret 1944 etableret i Ringens regi.  
 Et eksempel var sognepræst Vilhelm Krarup, Hammelev Sogn ved Grenå. Han var en af de mænd, der tilbage i 1942 var blevet opsøgt af Frode Jakobsen under opbygningen af Dansk Studiering. Krarup havde siden efteråret 1943 været med i illegalt presse- og rutearbejde, og i foråret 1944 blev hans præstegård mødested for militærgrupper.
 ”Der kom danske officerer og gav undervisning i våbenbrug, dvs. de røbede ikke, hvad de var, og vi lod som om, vi ikke kunne se det på dem. Dér gik f.eks. (…) Højland Christensen ud af præstegården for at tage toget til Grenaa, og jeg sagde til min kone: Kan du se, hvad han er, og det kunne vi begge, men vi sagde det ikke til nogen,” skrev Krarup.
Grupperne begyndte at holde våbeninstruktion i konfirmandstuen i hans præstegård.   
 Aage Højland Christensens nærmeste samarbejdspartner i gruppedannelsen var universitetssekretær Arthur Hansen, en af Frode Jakobsens medarbejdere tilbage fra 1941. Udgangspunktet var Ringens studiekredse. Højland Christensen eller en af hans hjælpere fik navnet på et medlem af en kreds, som han skønnede egnet til at være i en ventegruppe. Personen blev bedt om at samle en gruppe, som så blev instrueret i våbenbrug af en af de rejsende militærinstruktører. (…) Højland Christensen vurderede selv, at antallet af medlemmer i de grupper, han oprettede, i løbet af sommeren 1944 nåede op på ca. 4000 mand.