De Finlandsfrivillige gik hver sin vej
Det danske Finlandskorps under en parade i Helsingfors. (Foto: Frihedsmuseet)
De ca. 1200 danske mænd, der meldte sig til krigstjeneste i Finland under den finsk-russiske vinterkrig 1939/40, drog vidt forskellige konklusioner af deres oplevelser.
Der var mange idealister blandt dem. Nogle var blandt de tidligste og mest betydningsfulde modstandsfolk med Josef ‘Tom’ Søndergaard og en gruppe kammerater som de kendteste. Det var dem, der fra Stjerne-Radio i Istedgade i København grundlagde den første Holger Danske-gruppe. En del andre gik i stik modsat retning og meldte sig senere til østfronttjeneste med Frikorps Danmark eller Waffen-SS. Den kendteste fra den gruppe er den senere kommandør for frikorpset, C.F. Schalburg.
Hjælp til nordisk broderfolk
Ifølge historikeren Peter Birkelund, der næste torsdag udgiver bogen Sabotør i Holger Danske på Lindhardt & Ringhof, var det ikke tilfældigt, i hvilken retning man gik.
– Spørgsmålet var, om man først og fremmest var national, eller om man var antikommunist, fastslog Birkelund, da jeg interviewede ham til Weekendavisen i dag, fredag den 6. marts.
– Når man ser på beretningerne fra folkene i Istedgade, er der meget få intensive udtryk for antikommunisme. Kommunisterne var folk, man stod fjernt fra, og man var mistænksomme over for dem, men indsatsen i Finland gjaldt om at hjælpe et nordisk broderfolk.
En gruppe nære bekendte, der var tidligere finlandsfrivillige, var kernen i den første Holger Danske-gruppe. (Foto: Frihedsmuseet)
Glidebane i nazistisk retning
For dem, der endte med at gå i nazistisk retning, var antikommunismen det primære.
– Hvor man endte henne, handlede om ens baggrund og ens omgangskreds. For at tage Konservativ Ungdom (KU) som eksempel: Medlemmer her, der havde været gode danske spejdere med den oplæring, der hørte til, blev i almindelighed ikke nazister, siger Peter Birkelund.
– Men en del nærede antidemokratiske og antiparlamentariske holdninger, og temmelig mange blev nødt til arbejde i Tyskland. Det kunne være en glidebane. Så kunne de måske få en stilling som vagtmand hos tyskerne, når de kom hjem. Så var der slet ingen danskere, der ville have noget med dem at gøre. Så var skridtet til de uniformerede nazistiske korps ikke lang.
Frihedskæmpernes egne beretninger
Birkelunds nye bog er en bredt anlagt fremstilling af Holger Danske-gruppernes sabotager, likvideringer og andre aktiviteter. Den er i høj grad baseret på modstandsfolkenes egne skriftlige beretninger eller båndoptagne interview.
Dermed er den rettet mod et større publikum end tobindsværket Holger Danske – sabotage og likvidering 1943-45, som udkom i 2009. Sidstnævnte er i højere grad en videnskabelig afhandling, hvis primære formål er at kortlægge Holger Danskes organisation og mønstre i aktionerne i de forskellige faser.
Mange slags stikkeri
Besættelsens stikkerlikvideringer er et vigtigt emne, og Birkelund mener, at man godt kunne bruge en grundig undersøgelse af stikkeriet og af, hvilken indflydelse det havde på modstandsgrupperne – hvis en sådan overhovedet kildemæssigt lader sig gennemføre.
Der blev rejst over 1300 angiverisager efter krigen ud af knap 14.000 retsopgørssager i alt, men der er ingen tvivl om, at stikkeriet var langt mere udbredt.
– Men hvad bestod angiveriet mere præcist i? spørger forfatteren.
– Der var så mange typer. I nogle tilfælde kunne en vagtmand f.eks. føle sig generet og truet, eller en butiksejer kunne få smadret en rude, hvorefter han ringede til HIPO. Det var en trussel mod modstandsbevægelsen, men i substansen var der ofte tale om gadespektakler, som man forsøgte at få løst ved tyskernes hjælp, mere end noget ønske som sådan om at bekæmpe modstandsgrupperne, fortæller Peter Birkelund.
– Angiveriet kunne ske af ideologiske årsager, af uforvarenhed, for penge eller af helt enkeltstående årsager, som da en kvinde forsøgte at neutralisere sin søsters voldelige ægtemand ved at anmelde ham til HIPO. Hun vidste ikke, at den mand, hun anmeldte, var modstandsmand.
Faderen ledede likvidering
Peter Birkelund er selv søn af Holger Danske-modstandsmanden Hakon Birkelund, der døde i 2006. Hakon Birkelund ledede likvideringen af chefen for Schalburgkorpset i januar , og den historie ønskede han ikke fortalt over for offentligheden før efter sin død. Sønnen fortæller i interviewet i Weekendavisen, hvad der skete den dag, da overløjtnant T.I.P.O. Madsen blev skudt.
Min farmors bror Ove Valdemar Boris Elsberg var Finlands frivillig i Vinterkrigen 1939-40 og kasserer for Foreningen for Danske Finlands Frivillige.
Min faster som stadigt er i live siger at han var involveret i Holger Danske under anden verdenskrig.
Hvordan kan jeg finde ud af om dette er rigtigt?
Jeg vil vaere meget taknemlig for hvad hjaelp jeg kan faa?
Han står faktisk i Frihedsmuseets modstandsdatabase (på http://www.frihedsmuseet.dk , hvorefter du umiddelbart kan trykke på ‘modstandsdatabasen’ og indtaste et navn, du vil søge på): http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?79018 Her står ikke noget om Holger Danske, men med den aktivitet i militærgrupperne, han er noteret for, kan der godt have været nogle forbindelser.
Kære Elsebeth, prøv at låne Jørgen Kielers fremragende værk “Nordens lænkehunde”, her står både en Valdemar Elsberg og en O. Elsberg nævnt. Den kan også lånes som ebog. Jeg tror forresten, at vi meget langt ude er i familie med hinanden:-)
Mvh Camilla
vi er ved at rydde op på grund af flytning og har fundet en masse breve og dokumenter om oprettelsen af finlandsfrivilliges op rettelse af 5.kolonne – Østjylland i 1941 . 1942. Ophavsmanden nåede ikke at kæmpe i Finland men gik ind i den tyske hær på Østfronten hvor han blev dræbt.
Venlg hilsen
Mogens
Interessant!
Venlig hilsen
Niels-Birger
Kære Birger
Min bror og jeg prøver at få styr på vores forældres historie, især vores fars, og konsekvenserne af ‘Den store Løgnehistorie’. Det er bekræftet, at han var flyverløjtnant. En af historierne er, at han meldte sig som frivillig i Den finske Vinterkrig i 1939. En liste over danske officerer tilsendt fra arkiv i Finland har ikke hans navn på listen. Det ville være mærkeligt, at han i givet fald havde meldt sig som mekaniker eller fodsoldat, han var jo officer og vild med at flyve, men det kan ikke udelukkes, selvfølgelig. Derfor spørger jeg, om du kender til listen over danskere, som meldte sig til Vinterkrigen, men som ikke var officerer. Vores far var indblandet i Ørum-sagen, men blev frikendt. Vi ved ikke hvorfor. Han meldte sig senere til Luftwaffe, men blev hjemsendt. Vi ved ikke hvorfor. Siden var han i Sylvest Jensens luftcirkus, men det varede kun et år, fordi det ikke løb rundt økonomisk, og det havde selvfølgelig ikke noget med ham at gøre. Min bror og jeg vil bare gerne vide, om han på en eller anden måde var med i Vinterkrigen eller ej, fordi denne heltemodige gerning har været stor i både min familie og flyverløjtnantens øvrige familier. Hans medlemsskab af nazistpartiet og Luftwaffe blev der selvfølgelig aldrig talt om.
Venlig hilsen
Anne
Kære Anne.
Nej, desværre – jeg kan ikke hjælpe. Har ikke været nede i kildematerialet omkring de Finlands-frivillige, og jeg ved ikke noget om forskellige kategorier af frivillige.
Jeg håber, I finder oplysninger andetsteds, der besvarer jeres spørgsmål.
Venlig hilsen
Niels-Borger.
Hej Anne
Jeg ligger inde med en del oplysninger og vil sikkert kunne hjælpe dig med information vedr. din faders tid i Finland.
Mvh
Johnny Pedersen
Min morbror var frivilligr i Den finske borgerkrig. Da han kom tilbage ville han end ikke eje de penge han fik med fra Finland. De lå i mange år i Nationalbankens bankbox.
Han hed Jens Ditlev Pedersen
Kan jeg finde noget om hor han var i Finland nogen steder?
Han kom fra Give-egnen
Tak for henvendelsen, men desværre – det ved jeg ikke noget om.
Min morbror Jens Ditlev Pedersen
meldte sig som frivillig i Finlandskrigen 1939
Vi har et postkort fra Uleåberg fra ham. han talte aldrig om, hvad han havde oplevet
Tror du jeg kan finde ham på en liste over frivillige, og således finde mere ud af hvor han har været og hvorfor han kom så tavs hjem.
Hilsen Ingrid Degn
8382 Hinnerup
Tak, men desværre…, jeg ved det ikke.
Vi har – som i en masse andre familier – myten og at vores far deltog i den Finske vinterkrig i 1939. Efter hjemkomsten returnerede han til Politiet med station i kriminalpolitiet i København. Vi har noget billedmateriale i familiens album, men da det angiveligt er ham der har taget billederne, kan vi derudaf ikke slutte, at han var der.
Sammen med store dele politiet, blev far interneret i Tyskland og kom hjem fra KZ-lejr og senere Stalag krigsfangelejr, og overlevede v.h.a. Røde-kors fødevarepakker.
Vi har ikke kunne finde egentlig bevis for finlandsopholdet, og vil spørge Jer om han optræder på nogle lister over frivillige.
Hans navn var: Mogens Engelbrecht Andreasen
Mvh, og tak,
Jens-Erik Engelbrecht – 3200 Helsinge
Tak for spørgsmålet og forståeligt, at du gerne vil have sådanne oplysninger. Men jeg har ikke kendskab til sådanne lister.