En sen aften i 2009 gik en mand blandt publikum i et teater i Argentinas hovedstad Buenos Aires hen til instruktøren Nacho Steinberg efter forestillingen.
Den havde handlet om SS-manden Adolf Eichmann, den praktisk hovedansvarlige for udryddelsen af Europas jøder, der flygtede til Argentina efter Anden Verdenskrig.
‘Jeg har en historie til dig,’ sagde tilskueren ifølge dagbladet Politikens kulturtillæg i går, torsdag.
Historien, han ville gøre Steinberg opmærksom på, handlede om en læge, der lavede medicinske eksperimenter i koncentrationslejren Buchenwald under Anden Verdenskrig.
Formålet med eksperimenterne var at finde en ‘kur’ for homoseksuelle – mændene, der i kz-lejrene havde en lyserød stoftrekant påsyet fangedragten.

Vist ved lukket prøveforestilling
Lægen var en dansk nazist ved navn Carl Peter Værnet. Han fandt i lighed med Eichmann ly i Argentina efter krigen og fik sit navn forspansket til Carlos Pedro Varnet.
Ideen er nu blevet til virkelighed. Filmen ‘Den lyserøde trekant – og nazikuren mod homoseksualitet’ , som Steinberg har produceret sammen med Esteban Jasper, er i denne uge  blevet vist ved en lukket prøveforevisning på Holocaustmuseet i Buenos Aires.
Filmen vil nu blive tilbudt internationale filmfestivaler og tv-kanaler.

Bogen fra 2002
Steinberg og Jasper har fundet væsentligt nyt materiale i deres research, men grundlaget er bogen Værnet – den danske SS-læge i Buchenwald, som i 2002 blev udgivet på JP Bøger i et firefoldigt forfatterskab af Hans Davidsen-Nielsen, Niels Høiby, Jakob Rubin og mig.
Davidsen-Nielsen, der netop nu er bogaktuel med den anmelderroste krimi Hypokonderens død, var bogens  hovedforfatter. Det var også ham, der var vært i sin lejlighed på Frederiksberg, da det argentinske kamerahold var på besøg for præcis to år siden – i april 2012.

Besøg i London, Buchenwald og København
Optagelserne er et ekstraordinært godt eksempel på den sandhed, at tv-produktion tager tid.
Holdet lavede optagelser i lejligheder gennem det meste af dagen, og de kørte rundt i København sammen med Niels Høiby, professor på Rigshospitalet, for at få film fra udvalgte lokaliteter.
På rejsen havde argentinerne også været i London og KZ-lejren Buchenwald for at lade kameraerne snurre.
Men tiden er gået, og for mit eget vedkommende havde jeg for længst slået besøget ud af hovedet og konkluderet, at noget nok var kommet i vejen. Forklaringen synes snarere at være, at Steinberg og Jasper har været meget grundige i deres arbejde.

Brev til statsministeren
Forfatterkonstellationen er så speciel, at mange har spurgt til den, men den virkede indlysende på os, da vi først på året 2000 lavede forlagskontrakten.
Sagen om læge Carl Værnet var første gang dukket op, da den britiske menneskerettighedsaktivist Peter Tatchell skrev til daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) i 1998 og spurgte, hvordan det efter Anden Verdenskrig havde kunnet lade sig gøre, at Carl Værnet var flygtet til Argentina fra retsforfølgelse, selv om han sad i dansk varetægtsarrest i 1946.
Nyrup svarede aldrig, men til gengæld blev arkiverne åbnet for ansøgninger fra journalister og historikere de følgende år, og arkivalierne rummede svaret.

Graven i Buenos Aires
I sommeren 1999 talte en journalist-kollega på nyhedsbureauet Ritzau og jeg flere gange om, at vi burde gøre noget ved sagen, men andre kom os i forkøbet. Professor Niels Høiby havde allerede samme forår skrevet en artikel i Ugeskrift for Læger med en lægeetisk indfaldsvinkel, og på en faglig rejse til Buenos Aires fandt han Carl Værnets grav på den britiske kirkegård i byen og tog et foto.

Interview med sønnen
Hen på efteråret samme år leverede de to daværende Jyllands-Posten-journalister Hans Davidsen-Nielsen og Jakob Rubin den første journalistiske dækning  i dagspressen.
Davidsen-Nielsen interviewede Carl Værnets søn, overlæge Kjeld Værnet, og Rubin, der dengang var avisens Sydamerika-korrespondent, bragte en analyse af ‘Flugtrute Nord’, der var det internationale netværk, der sørgede for, at eksnazister fra Europa i titusindvis kunne rejse i sikkerhed i Sydamerika.

Kritisk hjertesygdom
Mit bidrag var fundet af politiets efterforskningssag mod Carl Værnet i Landsarkivet for Sjælland, der gav svaret på den britiske menneskerettighedsaktivists spørgsmål om grunden til Værnets flugt.
Han var blevet hjulpet ud af landet ved, at to læger- Tage Bjering og Gunnar Kelstrup – havde attesteret, at han led af en kritisk hjertesygdom, som kun kunne kureres i Sverige. Sygdommen var forkalkning af kranspulsårerne – noget der i 1940’erne var uhelbredeligt. Carl Værnet overlevede imidlertid til 1965 efter et ind imellem strabadserende liv.
Min offentliggørelse af navnene på lægerne førte til en pressenævnssag efter en klage fra en søn af en af lægerne. Klagen blev afvist af nævnet med tre stemmer mod én.
Ved fælles hjælp opnåede vi en række nye researchresultater. Bl.a. fandt vi frem til en endnu levende mand blandt Carl Værnets forsøgspersoner, der boede som pensionist i Berlin.
Tyske arkivalier dukkede op, f.eks. brevet fra SS-rigsfører Heinrich Himmlers kontor, der er vist længere oppe på siden. Det informerer Gestapo i Prag om, at Carl Værnet vil ankomme for at etablere sit laboratorium.

Gensidig supplering
Egentlig havde de to Jyllands-Posten-folk deres eget bogprojekt, og Niels Høiby og jeg havde aftalt et samarbejde om en bog, efter at jeg havde taget kommentarer fra Høiby til mine artikler. Da vi hver især hørte om det andet holds planer, stod det klart, at vi ville supplere hinanden i usædvanlig høj grad ved at gå ind i et fælles projekt.
Vi havde en Sydamerika-korrespondent, lægefaglige ekspertise i form af en medicinsk professor og en journalist med tæt kontakt til familien. Min egen rolle blev at fylde hullerne ud inden for alle felter med arkivresearch og interviews.
Værnet – den danske SS-læge i Buchenwald fik medieopmærksomhed i nogle få måneder – blandt andet i form af Carl Johan Albrechtsens artikel i Ekstra Bladet herunder. Derefter gled den – helt som forventet – i baggrunden i den offentlige bevidsthed. At et kamerahold fra det fjerne udland mange år senere valgte at tage bogen op, var en glædelig overraskelse.

‘Værnet – den danske SS-læge i Buchenwald’ var i 2015 forlæg for en fransk roman af Olivier Charneux med titlen Les guérir (‘At helbrede dem’): http://nielsbirgerdanielsen.dk/vaernet-paa-fransk/