På befrielsesdagen, lørdag den 5. maj 1945, opholdt både den 39-årige SS-Obersturmbannführer K.B. Martinsen, tidligere kommandør for Frikorps Danmark og chef for det nazistiske Schalburgkorps, og hans hustru sig i parrets rækkehus på Frederiksborgvej 51B i Roskilde. Martinsen vidste, at han var stærkt eftersøgt og var én af de første, der ville blive anholdt efter den tyske kapitulation, men han havde opgivet enhver tanke om at flygte for både tyskerne og modstandsbevægelsen. Han havde i flere uger levet et stille familieliv med konen og de to halvstore børn.
“I morgenens radioavis havde han hørt om, at modstandsbevægelsen var begyndt at hente folk (…), og han var klar over, at det ikke kunne vare længe, før turen kom til ham selv,” skrev forfatteren Frank Bøgh i biografien Krigeren.
“Klokken 10.40 bemærkede han, at der kørte en stor rutebil op foran huset, og ud af bussen myldrede en stor flok tungt bevæbnede mænd, alle med modstandsbevægelsens armbind. Mndene lagde sig i stilling rundt om huset, hvorefter to politifolk gik hen til hoveddøren og bankede på. Martinsen lukkede selv op, og høfligt, men bestemt blev han anholdt.”
Derefter fulgte nogle groteske minutter, for det var meningen, at andre eftersøgte nazister skulle være bragt med bussen, men det lykkedes ikke.
“Martinsen sad alene i bussen under hele turen, og det viste sig, at én af modstandsmændene var en tidligere spejderkammerat fra byen, så de to mænd sad på den resterende del af turen og udvekslede fælles minder,” berettede Frank Bøgh.
K.B. Martinsen kom derefter til at sidde i varetægtsarrest i over fire år, og efter at være blevet dødsdømt i både Københavns Byret, Østre Landsret og Højesteret blev han den 25. juni 1949 henrettet ved skydning på Christianshavns Vold.

Fire frihedskæmpere mejet ned i vejkryds
En tragisk fejltagelse kostede samme dag fire modstandsfolk fra Roskilde livet. En kurer fra Danmarks Frihedsråd blev sendt mod Korsør i en F8 Ford, som en lokal våbenmodtagegruppe havde benyttet under modtageaktioner, og han var ledsaget af tre frihedskæmpere.
Det hastede åbenbart, for bilen passerede gennem Ringsted i stor fart uden om en vejspærring. Derfor opstod det indtryk, at det var folk på flugt fra det berygtede håndlangerkorps HIPO, og der gik besked til Sorø. Her tog en deling frihedskæmpere opstilling i Albertikrydset og lagde punktersøm ud. Da sømmene havde punkteret dækkene, åbnede Sorø-frihedskæmperne ild med deres maskinpistoler, og alle fire Roskilde-folk blev dræbt under den langvarige beskydning.

Mordkommando  i omegnsby
Roskilde-egnen kom natten til den 24. februar 1945, mindre end tre måneder før krigsafslutningen, ud for et tredobbelt terrordrab.
Tysk politi var kommet under vejr med, at et ægtepar, Knud og Eline Brynning, i deres villa, ‘Masterhøj’, på Store Valbyvej 17A i omegnsbyen Himmelev havde en logerende, og at der holdt en politibil i garagen. Det var korrekt, for den logerende var den 37-årige kriminalbetjent Sigurd Bernskov (billedet tv.), der var leder af det illegale politi i Roskilde, der var blevet opbygget efter den tyske aktion mod dansk politi den 19. september 1944.
Da det om aftenen den 23. februar 1945 blev kendt i HIPO-hovedkvarteret på Politigården i København, at tre nazister var blevet likvideret, besluttede en gruppe Gestapo- og HIPO-mænd under ledelsen af den 25-årige Jørgen Christian Sørensen (‘Lille Jørgen’) at foretage en hævnaktion mod beboerne i villaen.
Midt om natten kørte de i stor fart fra København. Da de nåede frem, skød de Brynning på gårdspladsen og Bernskov i bryggerset. Eline Brynning var ikke vågnet, fordi hun havde taget sovemedicin, og ‘Lille Jørgen’ gik nu op på 1. sal og aflivede den sovende kvinde med maskinpistolsalver.
Jørgen Christian Sørensen blev efter dødsdomme i alle retsinstanser henrettet den 15. marts 1950.

Stak kollega og ven til HIPO
De sidste krigsmåneder bød i Roskilde også på en af modstandskampens mest notoriske stikkeraffærer.
Den 19-årige journalistelev Torben Wulff (billedet th.) udgav sammen med blandt andre den jævnaldrende kollega og kammerat Jørgen Arboe-Rasmussen et illegalt blad, ‘Roskilde-Kureren’. For at skaffe penge kontaktede han imidlertid den 20. januar 1945 HIPO på det lokale gendarmeri. Det førte til en razzia, hvorunder de fleste af gruppemedlemmerne blev anholdt, men Arboe-Rasmussen og Wulff flygtede sammen til København. Her aftalt de et møde med et tredje gruppemedlem på Cafe Brønnum på Kongens Nytorv den 5. februar 1945. Wulff gik igen i aktion, og før det aftalte møde dukkede en patrulje HIPO-folk op, og den 29-årige William Carl Møller Rasmussen skød og dræbte den blot 19-årige Jørgen Arboe-Rasmussen.
Torben Wulff blev derefter arresteret som en del af sit dække for stikkeriet, og han blev indsat i Frøslev-lejren. Efter befrielsen vendte han tilbage til sin læreplads på Roskilde Dagblad og nåede blandt andet at skrive en nekrolog over Jørgen Arboe-Rasmussen, som han havde stukket.  Den 12. maj 1945 blev Wulff imidlertid arresteret, for nogle af de anholdte HIPO-folk fra Roskilde havde under afhøringer fortalt om hans rolle i optrævlingen af gruppen bag ‘Roskilde-Kureren’.
Torben Wulff blev allerede den 4. juli 1945 dødsdømt ved Københavns Byret som den første under retsopgøret, men straffen blev ændret til fængsel på livstid ved landsretten. Ved Højesteret blev det imidlertid på ny dødsstraf, og Wulff blev som 21-årig henrettet den 8. maj 1947.
Arboe-Rasmussens morder, den 32-årige William Møller Rasmussen, blev idømt livsvarigt fængsel i byretten i Roskilde, men dødsstraf i både landsret og Højesteret. Han blev skudt på Christianshavns Vold den 22. januar 1948.