Da den professionelle stikker Arne Pedersen – ansat under det tyske militære efterretningstjeneste –  interen 1944-45 opererede i Midt- og Østjylland, havde han allerede et langt synderegister bag sig. Han havde været lærer i Sønderborg, hvor en kollega på Sct. Jørgensskolen Herman Boye var sabotør. Arne Pedersen angav Boye, der blev arresteret og senere henrettet i Ryvangen i København efter tysk krigsretsdom.

Det kostede lærer Herman Møller Boye (1913-44) fra Sønderborg livet, at hans lærerkollega stak ham til de tyske myndigheder. (Frihedsmuseets Fotoarkiv)

Mistanken mod ham voksede i Sønderborg, og han forlod byen, fordi han var i fare for at blive likvideret. Han stammede fra Bjerringbro og rejste tilbage til hjemegnen, hvor han påbegyndte nye initiativer.

Den 20. februar 1945 slog han til mod to intetanende unge mænd. Det er det, som nedenstående uddrag fra bind 4 af Modstand, handler om.

Preben Lytken Madsen (th. øverst) og Svend Egon Nielsen (tv.) blev tre uger senere henrettet i Ryvangen.

—– —– —–

Den 20. februar 1945 fik stikkeren Arne Pedersen et brev om, at to modstandsfolk skulle være sendt ud for at sprænge en kølevogn i luften, der var på vej fra Nykøbing Mors til Langå med fødevarer til Værnemagten. Pedersen fik på den tyske militærforlægning i Viborg oplyst, at vognen måtte være på en af stationerne mellem Skive og Viborg for natten.

Arne Pedersen skaffede sig næste morgen en cykel og kørte i retning mod Skive. Ud for Rindsholm Jernbanestation mødte han to unge mænd; han præsenterede sig og vandt deres tillid. Det blev hurtigt klart, at de to var de rigtige, for de spurgte ham om vejen til Langå.

De var den 18-årige maskinlærling Preben Lytken Madsen og den 20-årige kontorelev Svend Egon Nielsen, der havde været i en sabotagegruppe sammen i Aarhus. De havde været nødt til at gå under jorden og havde taget ophold hos et af Nielsens familiemedlemmer i Nykøbing.

Inviterede på frokost

Arne Pedersen inviterede dem på frokost på Madsens Hotel i Bjerringbro. Her berettede de, at de var ude for at sprænge en kølevogn, og de viste diskret læreren fra Sønderborg deres medbragte våben og sprængstoffer.

Arne Pedersen (1908-49) blev efter krigen henrettet i Undallslund Plantage ved Viborg efter dødsdom ved alle tre retsinstanser.

Kort efter sagde Preben Lytken Madsen, at han vidste, hvem der i december 1944 havde likvideret Ole Dyhr – Pedersens daværende føringsofficer. Det fik Arne Pedersen til at undskylde sig med et toiletbesøg og ringe til de tyske myndigheder. Han brød derefter op med en forklaring om, at hans mor pludselig var blevet syg.

Presset til at røbe kammerater

Hen på aftenen nåede Svend Egon Nielsen og Preben Lytken Madsen frem til Langå.

”Intetanende sneg de sig ind på baneområdet, og inden de vidste af det blev projektørerne tændt. De var omringet af en hel deling tyske soldater,” skrev Henning N. Larsen i bogen Stikkeren.

Preben Lütken Madsen kendte de folk fra Lænø-gruppen, der havde skudt Ole Dyhr, og han blev under forhørene presset til at røbe, hvor de kunne opholde sig. Det var lige ved at føre til en tragedie som ved de to Gestapo-aktioner mod tagkamre i Aalborg.

Frithjof Lænøs gruppe havde et lille tilflugtskammer på loftet i Skanderborgvej 23, hvor de også opbevarede våben. Da to fra gruppen en eftermiddag var på vej ind på kammeret, sad Gestapo og ventede. Det lykkedes dem dog at skyde sig fri af fælden.