På billedet herover ser du en af de ukendte danske mordere i den nazistiske udryddelseskrig på østfronten under Anden Verdenskrig. Den skaldede mand, der står som nr. to fra højre hedder Jørgen Christiansen, og han var blokfører i den såkaldte ‘jødelejr’ i militærlejren Waldlager Kisslewitschi nær Bobruisk i Hviderusland.
Ifølge et senere vidneudsagn fra en jødisk fange skulle den 33-årige Christiansen, der stammede fra Tønder-egnen, være den værste blokfører, og han deltog aktivt i mordene på jøderne. Han omkom allerede oktober 1942 på østfronten, så hans forhold blev aldrig efterforsket nærmere.

‘Jødelejr’ var uddannelsessted
I det hele taget var Frikorps Danmark-soldaterne i langt højere grad end tidligere antaget med i det store folkemord i Sovjetunionen. Det fremgår bogen En skole i vold, som historikerne Therkel Stræde og Dennis Larsen i morgen, fredag den 10. oktober, udgiver på Gyldendal.
I alt gjorde ca. 800-1000 af godt 6000 Frikorps Danmark-frivillige – svarende til ca. 15 pct. – i kortere eller længere tid tjeneste i SS-Ersatzkompagnie (erstatningskompagni) i Waldlager. Fra efteråret 1942 var kompagniet en regulær uddannelsesenhed for Frikorps Danmarks nye rekrutter. Heraf bogtitlen En skole i vold.
Mændene i Ersatzkompagniet var vagter i ‘jødelejren’, og de deltog i partisanbekæmpelse – eller ‘bandebekæmpelse’ som tyskerne kaldte det. At nazisterne systematisk udryddede Ruslands jøder er velkendt, og de brugte stort set de samme metoder over for partisanerne. Ubevæbnede civile – kvinder og børn inkluderet – blev skudt ned i tusindvis og hele landsbyer plyndret eller afbrændt.

Meget bygger på indicier
Ifølge den ene af forfatterne Dennis Larsen (herunder) har det vist sig umuligt at kortlægge, hvilke forbrydelser den enkelte danske SS-mand præcis var skyldig i. En væsentlig årsag er, at den tyske propagandaminister Joseph Goebbels 20. februar 1945 beordrede destruktion af alt belastende og hemmeligt kildemateriale – herunder også materialet om jødeudryddelserne.
-Der er danskere, der har fået medaljer for deltagelse i partisanbekæmpelse, og der findes billeder af mishandlinger i lejrene, der er fundet i tidligere frikorpsfolks personlige samlinger. Men meget bygger på indicier, siger Dennis Larsen.
Det danske justitsvæsen gjorde stort set intet ud af forbrydelser på østfronten under det danske retsopgør.

Nogle få fortalte
Ganske vist var det svært at få noget at vide af de flere tusinde varetægtsfængslede tidligere soldater i tysk krigstjeneste.
Men nogle sagde noget, og f.eks. gav den 20-årige frikorpsmand Helmuth Leif Rasmussen i 1945 detaljerede oplysninger om ‘jødelejren’. Tendensen var imidlertid, at politiet ikke efterforskede i den retning. Man var interesseret i, hvad de anklagede havde foretaget sig i Danmark og over for danskere.
Et slående eksempel er, at en 31-årig frikorpssoldat, der trods alt blev dømt for et drab på en jøde i ‘jødelejren’, slap med fem års fængsel, da retten i Gråsten afsagde dom. Det var en forbrydelse, hvor strafferammen gik op til livstid.

Den danske undladelsessynd
De to historikere lægger ikke skjul på, at de har skrevet bogen ud fra en indignation, men de erkender at det er for sent at gøre noget ved den ‘graverende danske undladelsessynd’.
‘Forbrydelserne vil forblive usonede. Det mindste, vi kan gøre, er at trække de østfrontfrivilliges virkelige rolle frem i lyset, så godt det nu lader sig gøre. Det skylder vi ofrene for forbrydelserne, men også os selv som danskere, der i alle årene har ladet os trække rundt ved næsen af de østfrontfrivilliges forskønnende og yderst selektive fortællinger,’ skriver Stræde og Larsen  i En skole i vold. (Billeder fra Therkel Stræde og Dennis Larsen: En skole i vold. Gyldendal 2014)
Den ovennævnte Frikorps Danmark-soldat Helmuth Leif Rasmussen er i dag 89 år og bor på Frederiksberg. Jeg har interviewet ham i hans lejlighed i forbindelse med et fire sider stort tema, som BT bringer i morgen, fredag den 10. oktober, i anledning af udgivelsen af Therkel Strædes og Dennis Larsens bog.