En mindre kendt, men vigtig pioner i modstandsorganisationen BOPA fik i 2007 trukket sin indsats frem til ære og værdighed, da antologien Praktisk Patriotisme udkom på forlaget permortensen.dk. Forfatterkollektivet benævner på bagsiden udgivelsen ‘en mindebog for HH’. Bogen udkom på den dag, da hovedpersonen ville være fyldt 100 år.
‘HH’ var dæknavnet for Poul Petersen, tidligere frivillig i Den spanske Borgerkrig, der af sine folk også blev kaldt ‘Paps’. Han var – under Eigil Larsens overordnede ledelse – den mest betydningsfulde leder i marken i den meget vanskelig tid i 1942/43, da det danske politi jagtede kommunisterne intensivt. Alligevel havde han siden besættelsen været langt mindre kendt end KOPA/BOPA-ikonerne Eigil Larsen, Børge Thing (‘Brandt’) og Jørgen Jespersen (‘KK).
Poul Petersen, der personligt nåede at deltage i ca. 45 sabotager, var mildt sagt ikke som udgangspunkt den typiske sabotør. Børge Thing betegnede senere helt unge folk, helst under 20 år, som de ideelle sabotører. Imidlertid var næsten alle de tidligste sabotører tidligere frivillige fra borgerkrigen 1936-1939, så dette alderskriterium havde de ingen mulighed for at leve op til. Slet ikke Poul Petersen, der var født i 1907 og dermed var 35 år i 1942. Men både hans alder og andre elementer i hans personprofil gjorde ham til en velegnet  leder – ikke mindst for de nye unge folk, der erstattede de mange anholdte under politiets aktion mod de spaniensfrivillige i november 1942.

Rekruttering af borgerlige
Poul Petersen indså som den første, at KOPA var nødt til at rekruttere andre aktive end folk fra det kommunistiske miljø, hvis sabotagearbejdet skulle fortsætte. Han tog konsekvensen og søgte partiledelsen om tilladelse til at hverve folk fra andre kredse til sabotagen.
”Jeg sagde, at det ikke kunne blive ved med at gå, for når der blev arresteret en, så var det en kommunist, og hvorfor skulle vi blive ved med at betale hele gildet? (…) Det var jo også deres land,” sagde ‘HH’  med henvisning til modstandsvillige ikke-kommunister.
Efter nogen tøven godkendte Eigil Larsen forslaget. Det blev en beslutning af stor betydning for modstandskampens videre udvikling i det følgende år. Det førte til at den 18-årige Hans Edvard Teglers og andre borgerlige unge kort efter blev optaget i organisationen, hvis navn blev ændret til BOPA (Borgerlige Partisaner).
Organisationen fortsatte under kommunistisk ledelse, men uden pres på den enkelte aktive for at bekende partipolitisk kulør.

‘Han vidste, hvad han snakkede om’ 
Poul Petersen stod som en faderfigur, fremgår det ifølge historikeren Esben Kjeldbæks bog Sabotageorganisationen BOPA 1942-1945 af mange beretninger.
”HH’s autoritet var (…), at han var kold og rolig at snakke med, og at han vidste, hvad han snakkede om,” forklarede Jørgen Hendriksen, en af hans unge sabotører, efter krigen.
Når Poul Petersen skulle instruere nye folk, drog han paralleller til tiden i Spanien.
”Der var en masse af de her rødglødende idealister, der stormede frem og blev pløkket ned. Han gemte sig nede bagved, og det var derfor, han var kommet hjem igen. Det var det samme, det gjaldt om nu. Man skulle ikke lave en hel masse tossestreger, men når det skulle være, så skulle det være,” fortalte Hendriksen videre.
Poul Petersen levede op til sit ledelsesansvar i dagene efter den tyske proklamering af militær undtagelsestilstand den 29. august 1943. Han tog et kort møde under fire øjne ved søerne i det indre København med hver enkelt af de aktive sabotører, der aldrig havde mødt ‘HH’ før. De blev indskærpet, at fra nu af var kampen med livet som indsats, idet tyskerne havde proklameret dødsstraf for sabotage. De unge mænd fik valget mellem fortsat deltagelse eller udtræden, og alle på nær én valgte den fortsatte kamp.

Ledende stilling blandt de frivillige
Poul Hilmar Nedergaard Petersen var søn af en grosserer, men var tidligt kommet i modsætningsforhold til sit borgerlige hjem. Han tog i radikal grad konsekvensen af sit opbrud fra de materielt set trygge omgivelser. Poul Petersen flyttede hjemmefra som 17-årig og blev få år efter gift med en otte år ældre enlig mor til to børn, der arbejdede som vaskekone. De fik sammen endnu et barn. Tiden med tre mindreårige børn fandt sted i den hårdeste arbejdsløshedsperiode i 1930’erne, og familien levede længe i udpræget fattigdom.
Hustruen var søster til Richard Jensen, der var formand for Søfyrbødernes Forbund og havde tæt kontakt til Komintern (Kommunistisk Internationale). Poul Petersen må tidligt gennem svogeren have fået et indgående kendskab til den internationale kommunismes konspirative metoder. Han blev DKP-medlem i 1932 og rejste til Spanien som frivillig i 1937. Han blev ambulancechauffør og fik senere som politisk kommissær en overordnet stilling.
Han ledede hjemrejsen for den største samlede gruppe danske frivillige. Netop denne hjemrejse kom til at give ham problemer. Når jeg i overskriften har brugt ordet ‘anonym’ om ‘HH’, skal det opfattes ret bogstaveligt, for han var meget bevidst om de illegale sikkerhedsregler. Ligesom chefen Eigil Larsen havde han gennem en årrække sørget for at fjerne alle billeder af sig selv fra albums og kasserede pas og identitetskort. Han havde dog ikke kunnet få fat i et pressebillede, som blev taget af ham ved ankomsten til Københavns Hovedbanegård i 1938. Det er det, der figurerer i dette indlæg, og det blev også brugt, da dansk politi efterlyste ham i februar 1943.
Det var svært at genoptage privatlivet efter hjemkomsten fra borgerkrigen. Ægteparret havde 1930’erne igennem givet midlertidigt husly i kortere eller længere tid til flygtninge fra Nazityskland, og under Poul Petersen lange fravær havde hustruen haft et forhold til en tysk emigrant. Det var endt med graviditet og en provokeret abort.

Blev arresteret, men overlevede
Poul Petersens illegale karriere endte den 12. januar 1944, da han og fire andre BOPA-ledere blev arresteret på Café Oehlenschlæger i Allégade på Frederiksberg. I betragtning af ‘HH’s ledende stilling i den kommunistiske sabotage slap han ret billigt. I et par uger sad han i Vestre Fængsels tyske afdeling og fik tæsk under forhør, men derefter blev han ført til tugthus i Tyskland, hvor han sad besættelsestiden ud.
Også hans familie betalte en høj pris under frihedskampen. Begge Poul Petersens stedbørn var DKU’ere og med i illegalt arbejde. Stedsønnen Karl Grue (senere Karl Dester) blev arresteret og kom først i Horserøj-lejren, senere halvandet år i KZ-lejren Stutthof. Steddatteren Christa var gift med BOPA-sabotøren Robert Sørensen, der blev anholdt i januar 1944 samme dag som Poul Petersen. Han kom til Horserød, inden han måtte igennem en periode i Neuengamme-lejren.
‘HH’ havde i den illegale tid mødt en ny kvinde, så han blev  skilt og gift igen efter befrielsen. Han levede et stilfærdigt liv derefter og skiftede navn til Poul Felvø. Han var i sine sidste erhvervsaktive år dyrehandler på Ærø. Poul Felvø døde i 1982, 75 år gammel.

Læs evt. også dette indlæg om Børge Thing