Uddrag af ‘Modstand-1’: Flyverhelt skaffede vitale oplysninger fra Niels Bohr til England

Den 24-årige Thomas Sneum (th.) – her sammen med en flyverkammerat – udførte fantastiske bedrifter som pilot. Han sørgede også som efterretningsagent sidst på året 1941 for at få oplysninger fra Niels Bohr om de tyske forsøg på at udvikle en atombombe. Dem rapporterede han til den britiske militære efterretningstjeneste. (Nationalmuseet)

Den 11. september 1941 blev de danske krigsflyvere Sigfred Christophersen  og Thomas Sneum som de første faldskærmsagenter kastet ned i Danmark. Som de eneste faldskærmsagenter var de blevet udsendt af Secret Military Service (SIS eller MI6), den britiske militære efterretningstjeneste. Alle andre blev udsendt af Speciel Operations Executive (SOE).
Nedenstående er et uddrag fra ‘Modstand-1’, der giver et billede af agenternes hyperfarlige liv. Mellemrubrikkerne er indsat for at gøre læsningen mere indbydende. Ellers svarer alt til bogens tekst: 

“Også Emmy Valentin, der havde været gift med en tysk konsul, havde forbindelser i tyske efterretningskredse. Dem trak Sneum på ved at holde sig a jour med, hvad hans elskerinde havde af frokostaftaler og lignende med tyskere, der kunne lirkes oplysninger ud af. Blandt andet fik fru Valentin en Abwehr-officer til at tegne en skitse over en tysk ubådsbase, som Sneum bagefter fik.

Professor Ole Chievitz f(1883-1946) fra Finseninstituttet var det formidlende led i forhold til barndomsvennen Niels Bohr. (Nationalmuseet)

Besked fra atomforskeren
Han fik i København informationer af overordnet betydning for krigens udvikling. I stormagternes regeringer og overkommandoer interesserede man sig indgående for, om det skulle være muligt at udvikle en mere eller mindre altødelæggende bombe baseret på kerneenergi.
Frygten i de allierede lande gik på, at Hitler og Tysklands videnskabsmænd skulle udvikle den først. Kernefysikeren Niels Bohr var blandt dem, der havde størst viden på området. Thomas Sneum bad Ole Chievitz, der var personlig ven med Bohr, om hjælp til at få konkretiseret forlydenderne.
Det lykkedes, idet Chievitz gik ind på invitere Bohr til middag, hvorefter han refererede, hvad den berømte fysiker havde sagt om spørgsmålet. Det fremgik, at de tyske professorer Werner Heisenberg og Otto Hahn havde forsket i mulighederne for at udvikle en bombe.
“Niels siger, at en sådan bombe kan bygges,” refererede Ole Chievitz ifølge Mark Ryans bog Bag fjendens linjer, og Thomas Sneums sammenfatning af Chievitz videre forklaring var:
“Bohr troede, at tyskerne selv troede, de kunne fremstille denne bombe, men han troede ikke, at de var i stand til at gøre det i praksis.”

En truende tone
Der var med andre ord interessante oplysninger i metermål at transmittere, og her opstod den flaskehals på missionen, som fik spændingerne mellem Sneum og Christophersen til at eksplodere.
Spionen og telegrafisten mødtes i Oxlunds lejlighed for at sende meddelelser. Det var Christophersens opgave at sende meddelelsen, efter at Sneum havde kodet den med tal. Talrækkerne blev dannet ud fra tre kilder, der inden afrejsen fra England var blevet valgt som udgangspunkt.
De to mænd måtte ikke kende hinandens kodetype eller kilde, og det var blevet indskærpet, at hver meddelelse skulle indledes med en personlig førkode-‘signatur’ på to bogstaver. Reglen eksisterede for at forebygge forsøg fra tysk side på at sende under foregivende af at være MI6-agenter.
Sigfred Christophersen var nervøs, og Sneum bemærkede, at han var begyndt at sende uden førkode-‘signatur’. Han beordrede telegrafisten til at begynde forfra, og Christophersens nervøsitet eskalerede yderligere.
“Udstyret lyder så højt. Det er ikke sikkert,” hviskede Sigfred Christophersen.
“Men du har jo hele tiden sagt, at du var tryggere i Danmark,” sagde makkeren hånligt.
“Nå, men nu har du lært noget. Hvis du arbejder sammen med mig, er du ikke tryg nogen steder. Bliv så færdig med meddelelsen.”

Likvideringstrussel
Da Christophersen var blevet færdig, ventede mændene på svar fra England, men der kom intet. Den massive sender, der vejede cirka 20 kilo, duede ikke. En grund kunne være, at en god antenne var en betingelse for en pålidelig sending, men de havde ingen.
I håb om trods alt at få et svar beordrede Sneum makkeren til at sende meddelelsen igen. Det gjorde han, men den nervøse mand fik nærmest et sammenbrud og sagde, at han ville tage ‘hjem og besøge sine forældre’.
“Nej, du gør ej – ikke hvis du gerne vil leve,” replicerede Sneum nådesløst.
At opsøge sin familie var noget af de mest forbudte for en hemmelig agent, så Thomas Sneum så i ånden sine værste forudanelser blive til virkelighed. Fra da af var der nærmest krig mellem de to mænd, og Sneum overvejede sammen med sin svoger, kriminalbetjent Bertelsen, at likvidere Sigfred Christophersen. De besluttede dog, at han skulle have en ny chance.

—– —–

Niels Bohr (1885-1962) kom fra en intellektuel, ikke-religiøs baggrund, og først som 45-årig blev han pludselig jøde. Det skete, da Danmark blev besat den 9. april 1940. Hans mor var nemlig jøde, og da de nazistiske definitioner var racistisk begrundede, var han automatisk omfattet af truslen om deportation. (Nationalmuseet)

Næste gang Niels Bohr optræder i handlingen i Modstand er i bind 3 med en kort omtale af hans og familiens flugt:

“I februar 1943 fik Niels Bohr via efterretningsofficererne en mikrofotograferet invitation af den britiske regering til at komme til Storbritannien, men danskeren afslog. Han frygtede især, at en udrejse ville føre til tyske repressalier mod medarbejdere ved hans institut.
Under indtryk af den forestående jødeaktion ændrede atomfysikeren imidlertid mening, og sidst i september 1943 rejste han med sin familie illegalt ud af landet om ankom til Storbritannien med kurerfly den 6. oktober.  Det var på høje tid, for den nyankomne chef for Sikkerhedspolitiet på Dagmarhus Rudolf Mildner havde modtaget en ordre fra  den øverste Gestapo-chef i Berlin Heinrich Müller til at arrestere Bohr.”

Skriv en kommentar