Farvel til kurerpige

Når Toldstrupselskabet i Assens den 18. august holder den årlige mindehøjtidelighed for Jens Toldstrup, vil en af de personer mangle, der har været fast gæst, siden afsløringen af mindestenen for modstandshelten i 2013.
For en måned siden døde Gertrud Pedersen fra Stevnstrup ved Randers, der under besættelsen var en af Toldstrups kurerpiger, 95 år gammel. De fire helt unge kvinder var krumtapperne, der fik  modtagechefens højmobile illegale hovedkvarter til at fungere.

Modstands-ægtepar
Gertrud Pedersen var den ene halvdel af et frihedskæmperægtepar, der fik et langt liv. Hun mødte sin mand, Carl Pedersen, da de begge var FDF-spejdere i Randers, og de blev gift i efteråret 1943. Han døde i 2013 som 93-årig, kort før parret kunne have fejret jernbryllup.
Det var ikke mindst spejdermiljøet i Randers, der var udgangspunkt for den tidlige modstandskamp i byen, og det unge ægtepar begyndte i  1943 at dele illegale blade ud. Carl Pedersen havde efter sin værnepligt været på befalingsmandsskole i Næstved sammen med Christian Ulrik Hansen, der var nærmeste medhjælper for modstandsbevægelsens Jyllands-leder Flemming Juncker.

Besøg af Christian Ulrik Hansen
En dag i efteråret 1943 opsøgte ildsjælen, der som regel blev kaldt ‘Christian U.’, parret i deres lille lejlighed på Mariagervej i Randers og spurgte om de ville hjælpe med at modtage våben, der blev nedkastet med fly fra Storbritannien. På dette tidspunkt var de luftbårne våbentransporter godt i gang, idet Hvidstengruppen allerede havde gennemført alle de modtagelser, de kom til at stå for.
Gertrud og Carl Pedersen, der var politibetjent, sagde ja, og Carl deltog ved et par lejligheder på modtagehold, mens Gertrud holdt vagt.

Redningsaktion for sabotør
Parret blev yderligere involveret i farligt modstandsarbejde  i vinteren 1943/44, da de hjalp en af de sabotører, der var eftersøgt efter den store sabotage af jernbanebroerne ved Langå i november 1943.
Gestapo stormede lejligheden, hvor Ejvind Jacobsen holdt sig skjult. Han sprang ud fra en altan og brækkede et ben ved landingen, men det lykkedes han at slæbe sig i skjul. Den eftersøgte skulle af sted til Sverige snarest, og det var toldassistent Anton Jensen fra Skive, der endnu ikke have fået dæknavnet ‘Toldstrup’, der arrangerede det.
I august 1944 blev Carl Pedersen arresteret under en våbenmodtagelse, og han blev transporteret til KZ-lejren Neuengamme.

I Toldstrups tjeneste
Gertrud Pedersen, nu 23 år, gik ‘under jorden’ og var fast besluttet på at deltage i modstandskampen til det sidste. Hun kendte Toldstrup fra redningsaktionen for Ejvind Jacobsen og opsøgte ham i  Aarhus. I den illegale lejlighed, der var hovedkvarter, mødte hun to andre Randers-piger, som hun kendte af udseende fra hjembyen. De var Annie Mouritzen og Kirsten Kretzschmar, begge 19 år. Den fjerde i kvartetten var den 26-årige Liss Errboe.
De fire unge kvinder udførte alle former for kurertjeneste og kontorarbejde – herunder især den meget tidkrævende chifrering og dechifrering af telegrammer, der blev sendt til og modtaget fra London.

Havde selvmordspille parat
I de sidste krigsmåneder følte Gertrud Pedersen virkelig, at jorden brændte under hende.
“Vi flyttede hele tiden hovedkvarteret og var konstant på flugt. Toldstrup gik slet ikke ud om dagen mere,” fortalte hun til bogen Modstandskvinder af Kathrine Læsøe Engberg (Gyldendal, 2009).
“Liss var blevet taget af Gestapo i oktober, da hun var på en mission, og Annie blev sendt til Sverige i november af Toldstrup, da vi fik at vide, at tyskerne var på sporet af hende.”
Nu var kun Kirsten Kretzschmar tilbage sammen med Gertrud Pedersen.
“Vi var skrækslagne for at blive taget af Gestapo,” fortalte hun videre.
“Når alt kom til at, var vi ikke bange for at dø, men for at blive taget levende. Vi vidste alt om hovedkvarteret, og de ville have fat i Toldstrup for enhver pris. Derfor havde vi en giftpille sat fast med et stykke plaster på inderlåret. Jeg havde taget den, hvis det var blevet nødvendigt.”

Fik manden hjem fra KZ-lejr
I april 1945 fik Gertrud Pedersen af sin bror besked om, at hendes mand var kommet tilbage til Danmark med ‘de hvide busser’, der skulle transportere de frigivne KZ-fanger videre til Sverige. Carl flygtede imidlertid fra bussen i Fredericia, og Gertrud fik lejlighed til et gensyn med sin stærkt afmagrede mand hos dennes bedsteforældre.
Carl Pedersen kom sig og genindtrådte i politiet, hvor han senere blev kriminalkommissær. Hans hustru blev lægesekretær, og parret fik et almindeligt familieliv med en datter og en søn, der blev født i de første efterkrigsår.
De fire kvinder opretholdt et nært venskab efter krigen. Kirsten Kretzschmar (senere gift Bertelsen) døde som den første i 1998, mens Liss Errboe (senere gift Richardt) levede til 2012. Annie Mouritzen, der efter krigen kom til at hedde Langberg, er i dag 92 år og bor i Randers.

– Dødsfaldet blev den 22. juni markeret med mindeord af redaktør Knud Mogensen i Amtsavisen i Randers, som du kan læse her
– I slutningen af Peter Laursens interview fra 1985 i DR-TV med Jens Toldstrup kan du se Gertrud Pedersen udtale sig om modtagechefen. Klippene ligger her og her

 

Skriv en kommentar