Kryssings fatale valg

Kryssing-1

Oberstløjtnant C.P. Kryssing (i midten) i samtale med to SS-officerer på Ingeniørkasernen (i dag Svanemøllens Kaserne), hvor den første styrke af Frikorps-frivillige samledes 19. juli 1941 inden afrejsen til Tyskland.

Christian Peter Kryssing (1891-1976) blev den Frikorps Danmark-officer der under retsopgøret blev straffet hårdest blandt frikorpsfolkene. Manden, der i Tyskland var blevet forfremmet til generalmajor i Waffen-SS, blev i Københavns Byret idømt otte års fængsel. Straffen blev nedsat til fire års fængsel, og han kom til at afsone i Fårhuslejren, til han i 1948 blev løsladt.
C.P. Kryssing havde i 1941 fået ‘regeringens billigelse’ til at overtage kommandoen over frikorpset, men ifølge forfatteren Thomas Harder var dommen over den oprindeligt dybt nationalkonservative officer en ‘nødvendig uretfærdighed’ – titlen på det afsluttende kapitel i Harders nyudkomne bog Kryssing – manden, der valgte forkert (Lindhardt & Ringhof).
– På den ene side var det uretfærdigt – på grundlag af love med tilbagevirkende kraft – at straffe Kryssing og de andre frivillige for noget, som de havde gjort med regeringens tilladelse, men det var en politisk nødvendighed. Og en moralsk nødvendighed, sagde Harder, da jeg forleden interviewede ham til Weekendavisen om bogen.

Kryssing-2

C.P. Kryssing (tv.) giver hånd til SS-Obergruppenführer Hans Jüttner ved Frikorps Danmarks parade på Langenhorn Kaserne ved Hamburg i august 1941. Ved den lejlighed talte Jüttner om, at danskerne skulle ud i en krig mod ‘undermennesker og jøder’.

Han var en del af masseudryddelsen
Forfatteren peger på, at ikke mindst Kryssing burde have vidst bedre.
– I modsætning til de unge og naive var han en moden og erfaren mand på 50 år. Man kan sagtens forklare hans valg, men man kan ikke undskylde det. Der er ikke noget, der tyder på, at han personligt begik krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden, men han bidrog til at opretholde et system, der gjorde mænd til massemordere. Han pådrog sig et medansvar ved at være en del af det system, sagde Thomas Harder videre.
Det var ganske vist C.P. Kryssings oprigtige hensigt at hævde Frikorps Danmarks status som et ‘upolitisk’ dansk korps, der kæmpede side om side med Tyskland i kampen mod verdenskommunismen. Det blev han fyret for i februar 1942 og erstattet med den overbeviste nazist C.F. Schalburg. Københavns Byret anså det for særligt skærpende, at han havde valgt at forblive i tysk tjeneste efter sit projekts forlis i stedet for at rejse hjem.

Kryssing og hustru mistede alt
Krigen blev den fuldendte tragedie for ægteparret Kamma og Christian Peter Kryssing. Deres to sønner, de eneste børn, faldt begge ved østfronten som Waffen-SS-soldater, og begge ægtefæller blev invaliderede under krigshandlinger – Kamma Kryssing i 1944 som sygeplejerske på et feltlazaret i Estland.
Kryssing blev frataget sin Dannebrogorden og parret fik et langt efterkrigsliv i udstødelse og fattigdom, for C.P. Kryssing var også blevet frakendt sin officerspension.
– Men selv om det var rigtigt at afskedige ham og fængsle ham, og selv om tjenestemandsloven sikkert gjorde det uundgåeligt at fratage ham hans pension, kunne man på den anden side godt have behandlet ham bedre efter fængslet – f.eks. have hjulpet ham til en beskæftigelse. Det ville have været humant, og det ville have været rimeligt i betragtning af, at han jo blev dømt for noget, som ikke var ulovligt, da han gjorde det, og som den daværende regering tværtimod billigede, mener Thomas Harder.
Christian Peter Kryssing var livet igennem en flittig brevskriver, og ægteparrets breve er hovedkilden i den nyudkomne biografi. (Fotos fra bogen)
 I interviewet med Thomas Harder i Weekendavisen den 24. oktober kan du bl.a. læse om Frikorps-kommandørens baggrund samt hans forhold til officerskolleger og 1930’ernes autoritære strømninger. 

Kommentarer
2 kommentarer til “Kryssings fatale valg”
  1. Jesper siger:

    Hvorfor billigede den danske stat, at Christian Peter Kryssing skift fra forsvaret som Oberst løjtnant til Frikorps Danmark. Dette endda i 1941? Hvor man godt vidste hvad Frikorps Danmark var ogvstod for ??

    • Birger Danielsen siger:

      Ja, det var man helt på det rene med. Regeringen besluttede først på et møde uden udenrigsminister Erik Scavenius at afvise C.P. Kryssings ansøgning om orlov, men på et møde dagen efter med Scavenius til stede meddelte han, at han var blevet enig med den tyske rigsbefuldmægtigede Cecil von Renthe-Fink om, at Kryssing skulle have orlov og kunne tage afsted med regeringens ‘billigelse’. Grunden var, at Erik Scavenius anså Tyskland som sikker sejrherre i krigen mod Sovjet, og da USA endnu ikke var med i krigen, anså han det for givet, at Tyskland ville beherske det europæiske kontinent i en fremtid af uforudsigelig længde. Derfor var man nødt til at tilpasse sig – også militært – mente han. Desuden var der en udbredt frygt for, at tyskerne ville udskrive danskere til militærtjeneste på østfronten. Så endte man med at samles om den opfattelse, at det var bedre at lade nogle, der under alle omstændigheder gerne ville, deltage i krigen på tysk side. Det spiller også en vigtig rolle her, at antikommunismen i befolkningen og i alle de etablerede partier var meget stærk. Det var jo længe før, kommunisterne fik goodwill i lyset af deres indsats i modstandskampen.

Skriv en kommentar