Mødet i frøken Graaes stue

Efterretningsofficererne mødtes af sikkerhedsgrunde aldrig personligt med deres kurerer. De afleverede deres hemmelige forsendelser hos Jutta Graae i Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn i Løvstræde, og her afhentede kurererne dem. (Foto fra Jutta Juncker: Værnepligt)

Planerne, der i 1943 førte til dannelsen af Danmarks Frihedsråd, blev lagt i villaen på Rosenstandsvej 2 i Ordrup, hvor søstrene Kirsten Munck og Jutta Graae boede.  

Efter tre år med kun ubetydelig modstand mod den tyske besættelse var den aktive kamp i 1943 vokset i styrke. Den illegale presse voksede eksplosivt i oplag, og i de større byer var eksplosionsbrag eller påsatte brande efterhånden hyppige tegn på sabotage.
Alligevel foregik det illegale arbejde fortsat i bestemte kredse, miljøer og grupper – især kommunisterne og den nationale højrefløj. Man kunne endnu ikke tale om en  ’modstandsbevægelse’, men flere og flere pressede på for at få en samlet ledelse.
Danmarks Frihedsråd trådte for første gang sammen den 16. september 1943, knap tre uger efter samarbejdspolitikkens ophør ved den danske regerings afgang den 29. august. Tilløbene var begyndt et halvt år før, og et afgørende møde blev holdt i herskabsvillaen på Rosenstandsvej 2 i Ordrup grundlovsdag, den 5. juni.
Deltagerne var den konservative ingeniør Erling Foss fra en af de to familier bag F.L. Smidth, professor, overlæge Mogens Fog, der var

Kap48_ErlingFoss.tif

Erling Foss (tv.) på spadseretur med Ebbe Munck i Stockholm under et kurerbesøg. (Fra Janni Andreassen: At vise flaget)

medlem af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), og den socialdemokratiske akademiker Frode Jakobsen. Kaptajn Volmer Gyth, der deltog i illegalt efterretningsarbejde i allieret tjeneste, stod aftenen igennem uden for villaen som sikkerhedsvagt.

Et naturligt kontaktled
Værtinden var den 37-årige frøken Jutta Graae, der var fuldmægtig i Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn i Løvstræde i det indre København. Hun var af flere grunde en naturlig værtinde for den bredt sammensatte gruppe.
Jutta Graae var et kontaktled, der videregav breve og mikrofilm fra officererne i Generalstabens Efterretningssektion på Proviantgården (hvor Rigsarkivet i dag ligger) til de kurerer, der skulle bringe materialet til Stockholm. Her var modtageren Berlingske-korrespondenten Ebbe Munck, der var meget britisk orienteret og en af de tidligste pionerer, der talte for aktiv modstand mod tyskerne. Munck bragte forsendelserne videre til Stockholms-kontoret for Special Operations Executive – den hemmelige britiske organisation, der er bedre kendt under forkortelsen SOE.
Hun havde allerede før krigen en naturlig indgang til efterretningsmiljøet, idet hun havde et mangeårigt venskab med Volmer Gyth. Desuden var hun i familie med en af Gyths kolleger i Proviantgården. Tidligt under besættelsen havde hun fået kontakt til Erling Foss, der boede på Parkovsvej i Gentofte, og til Mogens Fog, hvis hus lå på Søllingsvej i Ordrup. Begge var kurerer for efterretningsofficererne, så hun havde ofte noget at aflevere til de to herrer.
Det turde vel allerede være rigeligt solide kontaktpunkter, men derudover var Jutta Graae svigerinde til Ebbe Munck, der var gift med hendes søster Kirsten.  Ægteparret havde imidlertid alvorlige ægteskabelige problemer i det første krigsår. Det førte til at Kirsten Munck undlod at flytte til Stockholm sammen med manden, men i stedet flyttede ind i villaen med sine to mindre døtre og søsteren.
Jutta Graae var også arbejdsmæssigt perfekt placeret til at pleje diskrete kontakter i mange retninger. Som sparekassefunktionær lå det i hendes job at modtage mange henvendelser af forskellig karakter og varighed i løbet af en dag.

Det var Frode Jakobsen, der pressede på for at få mødet på Rosenstandsvej i stand. (Nationalmuseet)

På grænsen til illegalitet
De tre mænd, der diskuterede, mens værtinden skænkede sherry op i glassene den lune sommeraften, havde forskellige udgangspunkter.
Det var Frode Jakobsen, der havde presset på for at få mødet i stand. Han var leder af Ringen, der var en forholdsvis åben og kun halvvejs illegal oplysningsorganisation. Nu havde den 37-årige Jakobsen, cand.mag i tysk med filosoffen Nietzsche som speciale, imidlertid besluttet sig til at tage skridtet videre ud i fuld illegalitet og arbejde for noget, han kaldte ’Danmarks Befrielseskomité’.
Foss og Fog havde derimod længe som aktive efterretningsfolk været med i illegalt arbejde.  Mogens Fog var desuden en af grundlæggerne af det illegale blad Frit Danmark, der med sin kampberedte linje var en provokation mod besættelsesmagten og de samarbejdende danske myndigheder.
Mogens Fog havde levet under jorden siden december 1942, og han havde længe været afvisende over for at møde Frode Jakobsen. Han mente, at det var for farligt for ham at møde Jakobsen, fordi en halvvejs åben organisation som Ringen havde en stor kontaktflade og derfor nemt ville kunne infiltreres. Efter at Erling Foss havde taget turen frem og tilbage nogle gange som kontaktmand, accepterede Fog imidlertid at holde mødet.

Professor Mogens Fog havde siden december 1942 været efterlyst af dansk politi og levede under jorden. Han var en af de meget få modstandsfolk, hvis identitet var kendt i offentligheden. (Nationalmuseet)

’Sprogundervisning’ på Nørrebrogade
Det lykkedes i løbet af sommeren forholdsvis problemfrit at blive enige om et arbejdsgrundlag. Hovedmålsætningen var at samles om en fælles militant kamp for at få tyskerne ud af landet uanset politiske meningsforskelle.
Da rådet blev dannet i september 1943 var medlemmerne – ud over Fog, Foss og Jakobsen – kommunisten Børge Houmann, Jørgen Staffeldt fra modstandspartiet Dansk Samling, fhv. chefredaktør Aage Schoch samt Flemming B. Muus, chef i Danmark for SOE.
Rådet trådte – uden at det var tilsigtet – sammen på et tidspunkt, der markerede, at modstandskampen var trådt ind i en skærpet fase. Mødet blev holdt den 16. september 1943 på Harrilds Afskrivningsbureau, Nørrebrogade 156 i København. Den franskkyndige Erling Foss havde lånt det med det officielle påskud, at han skulle bruge det til sprogundervisning.
Dagen før, den 15. september 1943, var et par hundrede politisoldater fra det tyske Gestapo ankommet. Dermed hvade tyskerne overtaget bekæmpelsen af modstandsbevægelsen i Danmark.
Der var indført dødsstraf for sabotage og våbenbesiddelse, og i det følgende halvandet år oplevede hundreder af arrestanter at blive mishandlet under Gestapo-forhør.
Dannelsen af Danmarks Frihedsråd er skildret i bind 2 af firebindsværket Modstand, der udkom den 29. august på Politikens Forlag. Bindet dækker perioden fra september 1942 til september 1943.

 

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar