Snusede til Frikorpset – gik ind i BOPA

Den 17-årige unge mand på billedet er et eksempel på, at tingene kunne tage sig forvirrende ud under besættelsen, og at valg ikke nødvendigvis var så nemme og klare, som de kunne tage sig ud i 1945.
Jesper Juel Petersen, der ved befrielsen var 22 år, var under dæknavnet ‘Finn’ gruppeleder i BOPA. Han ændrede efter krigen navn til Jesper Juel Berg.
Også den 9. april 1940 havde han også været kompromisløst indstillet på kamp mod besættelsesmagten. Han oplevede de tyske soldaters indmarch i hjembyen Aabenraa og var impulsivt klar til at ile til ‘Vejle-stillingen’, idet han gik ud fra, at den danske hær holdt en front, hvor den kæmpede imod invasionen.

Hasarderet flyvertogt
Hans aktivistiske indstilling varede ved, og han begyndte sammen med sin bror og nogle kammerater at arbejde med planer om at flyve til Storbritannien i et privatfly og melde sig til britisk militærtjeneste. Dobbeltdækkeren stod i en hangar ved Rødekro, og ejermanden var den velhavende far til en af kammeraterne.
Drengene begyndte i hemmelighed, at gøre den i stand til afgang, og efter planen skulle Jespers bror, der var premierløjtnant, have fløjet maskinen. Han havde godt nok ikke certifikat, men han var besluttet på at klare forberedelsen ved bl.a. at læse manualen grundigt.
I foråret 1941 lykkedes det at få flyvemaskinen gjort klar til afgang, og den var på vej ud af startbanen, da forehavendet blev bremset af – af alt – en punktering. Ekspeditionen ville være blevet en katastrofe, for det var ikke gået op for de unge mænd, at flyet ikke havde rækkevidde til at nå over Nordsøen, fremgår det af Jesper Juel Bergs erindringer.
De er bearbejdet af historikeren Henrik Skov Kristensen, der udgav Bergs besættelsestidshistorie i artiklen ‘Fra Aabenraa Statsskole til BOPA’, der blev offentliggjort i Sønderjyske Årbøger 2004.

Beundrede tyske sejre
Jesper Juel Petersen kom fra en borgerlig familie med en stærkt antikommunistisk holdning, og det gjorde sin virkning, da Tyskland angreb Sovjetunionen ti måneder senere, den 22. juni 1941.
De store tyske sejre i Rusland undlod ikke at gøre indtryk på ham. Tre måneder efter at han havde været med til at forberede det uigennemtænkte flyvertogt, skrev han under på en tilmeldingsblanket på et Waffen-SS-hvervekontor i samme by.
”Sandt at sige kunne vi ikke sige os fri for en vis kildrende fryd, når de følgende dage og ugers Sondermeldungen (særmeldinger) lød på, at nu var Smolensk, nu Minsk og Odessa faldet, nu Leningrad omringet, nu Wehrmachtske larvefødder i udkanten af Moskva,” skriver Jesper Juel Berg i sine erindringer.
”Vores fjende nr. 1 var Tyskland, ingen tvivl om det, men alligevel en pirrende tanke at lade preusserne ordne kommunisterne (…). Så kunne vi aabenraaske englandsfarere nok nå at finde en plads mellem de allierede (…). Sådan skulle denne krigskage skæres, fantaserede vi.”

Luret til at skrive under
Den unge mand var kommet under en vis nazistisk påvirkning, idet en af kammeraterne havde dem fremtrædende nazist, læge Harald Nielsen, som stedfar. Nielsen var læge og studiekammerat med partiføreren Frits Clausen, som han var på venskabelig fod med.
Jesper gav efter over for kammeraternes forsikringer om, at det ikke var forpligtende – ‘man kunne bare tage nogle brochurer for at orientere sig’ – og tog med ud på hvervekontoret. Hverveofficeren understregede, at tilmelding til krigstjeneste skete efter regeringens tilladelse og opfordring.
Jesper Juel Petersen følte sig efter eget udsagn luret til at skrive under, fordi officeren sagde, at man ikke havde flere brochurer liggende. Han ville få tilsendt nogle, hvis han opgav navn.
Nogle uger efter blev han indkaldt til session, men det lykkedes ham at få udsættelse et år, da han skrev til hvervemyndighederne og henviste til, at han skulle begynde i 3.G. Med den frist kunne han planlægge at være uden for rækkevidde, når tiden kom.
Han flyttede til København, og i foråret 1943 lærte han Børge Thing, ‘Brandt’, at kende. Det blev hans indgang til arbejdet i BOPA. (Foto: Sønderjyske Årbøger 2004)

 

Skriv en kommentar