På sporet af Modstandsdanmark

Husker du Katrine Larsen – grisehandlerens kone i Lilly Brobergs skikkelse i tv-serien Matador? Den gæve, snusfornuftige landhusmor, der stemte på Venstre, gemte sine penge på kistebunden og i det hele taget var indbegrebet af lydighed mod loven og kongens bud om en ‘rolig og værdig optræden’.

Den tyske, jødiske digter Herbert, der kom fra et venstreorienteret miljø i Tyskland, stod Katrine, der bekendte sig til grundtvigianismen, fjernt. Men da Herbert, der i 1930’erne var flygtet til Danmark for nazismen, stod i døren og havde brug for husly, blev han budt ind og tilbudt ophold. Det skete uden mange ord – men da hendes mand, grisehandleren, kom med en bemærkning om, at Herbert nok var imod Hitler, replicerede Katrine: ‘Jamen, så må han jo være god nok.’

Senere var Katrine Larsen også klar med assistance, da kommunisten ‘Røde’ kom i vanskeligheder under kommunistinterneringerne i 1941. Det samme var hun, da den jødiske hr. Stein – bankdirektør Varnæs’ førstemand – var på flugt under tyskernes aktion mod de danske jøder i oktober 1943.

Nok er Katrine en fiktiv figur opfundet af Lise Nørgaard, men hun er en præcis beskrivelse af, at den danske modstand mod den tyske besættelse ikke kun bestod af nogle få tusinde sabotører, faldskærmsagenter og medlemmer af våbenmodtagegrupper. Den bestod også af de titusinder, der var villige til at hjælpe, og som udgjorde baglandet.

Et eksempel med modsat fortegn er en episode, som modstandsmanden Povl Falk-Jensen var ude for i november 1944. Da var den meget aktive modstandsmand på flugt fra en livsfarlig aktion i det indre København, hvor han var tæt på at blive skudt – og kun undgik det på grund af sine hurtige reflekser, fremgår det af hans erindringsbog Holger Danske – Afdeling Eigil. Falk-Jensen var i akut bekneb for et logi og løb tilfældigt på sin kusine. Han spurgte, om han kunne overnatte hos hendes familie – om ikke andet så blot et par nætter. Svaret var, at hun desværre ikke kunne hjælpe, fordi hendes forældre ventede gæster.

Svaret skyldtes næppe, at kusinen var specielt tyskvenlig. I hvert fald var hendes kæreste medlem af en militær ventegruppe, der officielt var en del af modstandsbevægelsen. Men den nationale holdning rakte ikke til at risikere at få noget i klemme – end ikke på direkte opfordring fra et familiemedlem.

De to situationer viser skillelinjen mellem dem, der var klar til at løbe en risiko, når der blev banket på deres dør, og dem, der ‘ikke ville blandes ind i noget’. Det var en tid, da mennesker – ofte i en ung alder – blev kastet ud i valgsituationer, der fik store konsekvenser for deres egne og andres liv.

Netop det er i mine øjne – sammen med de utallige andre gråzoner mellem modstand, samarbejde, medløberi og forræderi – noget af det fascinerende ved besættelsestiden. Det er min ambition at sætte fokus på modstandsbevægelsen som den kraft, der endte med at sikre Danmark en plads på de allieredes side – og dermed et fortsat demokratisk samfund i efterkrigstiden.

Du er meget velkommen til at kommentere ovenstående og belyse virkeligheden under krigen fra andre sider.

Jeg er på ferie i den kommende uge og reagerer derfor ikke på eventuelle kommentarer før 23. februar.

 

Velkommen til Birgers modstandsblog

Jeg er i samarbejde med Politikens Forlag begyndt at arbejde på et værk om modstandsbevægelsen i to bind med arbejdstitlen Modstand. Første bind skal efter planen udkomme i efteråret 2015, andet bind i efteråret 2016.

I den anledning har vi åbnet ‘Birgers Modstandsblog’ med modstandsbevægelsen som emne. Hvis du nu vil sige, at alt om modstandsbevægelsen må være endevendt, er mit svar, at det aldrig tidligere har været forsøgt at skrive den danske modstandsbevægelses samlede historie i én bog.

De grundlæggende værker, der eksisterer i dag, handler enten om enkeltemner (jernbanesabotage, Øresundsruter, de militære værns rolle, stikkerlikvideringer) eller organisationer (Dansk Samling, Holger Danske, Bopa, SOE). Eller også er de biografier af de centrale aktører som Frode Jakobsen, Børge Houmann eller Mogens Fog. Derudover er der samleværker, kildeudgivelser og en enorm underskov af erindringsudgivelser om de fem skelsættende år eller skønlitteratur med samme udgangspunkt.

Det bliver ikke mindst min opgave at tage alle de mest kontroversielle emner op endnu engang: Vilhelms Buhls radiotale i 1942, den skæve våbenfordeling, stikkerlikvideringerne, samarbejdspolitikernes indflydelse på modstandsbevægelsen, holdningen til kommunisterne.

Antallet af danskere, der er seriøst interesserede i besættelsestiden er meget stor. Derfor vil jeg lægge kommentarer eller dele oplevelser på denne blog ca. en gang om ugen. Mit håb er bl.a., at du og andre vil tage det som afsæt til at udtrykke synspunkter, rundkaste spørgsmål eller meddele egen viden om forhold, der har med modstandsbevægelsen at gøre. Bloggen blive holdt åben, lige indtil de to bind er udkommet.

Med venlig hilsen

Niels-Birger Danielsen