Kontrakt klar – her er donorlisten

Min kampagne for crowdfundingen til projekt firebindsværket Modstand på www.booomerang.dk sluttede nytårsaften, men projektkontoen lukker først her til midnat fredag den 19. januar, da jeg har holdt den åben, indtil kontrakten var klar. Det er den nu; den blev skrevet under i går, torsdag, på Politikens Forlag, og jeg er gået i gang med at arbejdet for at blive færdig med bind 2, der skal udkomme den 29. august i år.
Som du kan se her, er det 75-årsdagen for den danske regerings afgang den 29. august 1943 – og dermed afbrydelsen af den politiske del af samarbejdspolitikken – og begivenhederne på den store besættelsestids-nøgledato kommer til at indgå i bindet. Det får undertitlen ‘Samarbejdets fald’.
Her er den samlede liste over bidragsydere til mit finansieringsprojekt, der begyndte for næsten 10 måneder siden, den 30. marts 2017:

Fondsbevillinger: 400.000 kr.
Interfond
Augustinusfonden
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Grosserer Alfred Nielsen og Hustrus Fond

Firmasponsorer: 103.000 kr.
Advokatfirma Poul Schmith/Kammeradvokaten
Advokatpartnerselskabet Gorrissen Federspiel
Advokat Frederik Madsen, Zofus Advokat- og Konsulentfirma og kulturchef i Falck A/S
TLH Gruppen i Rødovre v/Torsten Lykke Hansen
Ekstra Bladet
Forlaget Nyt DPIF, Frederiksberg
Konsulentfirmaet Workstep ApS, Hampen i Jylland

Garantierklæringer: 60.000 kr.
Kreditfuldmægtig Lars Emborg Jensen
Ekstra Bladet
AI Arkitekter og Ingeniører
Adm. direktør Jan Bruus Sørensen/fysioterapeut Lene Boye

CROWDFUNDING: 159.470 kr.

Fra foreninger og projekter: 2000 kr.
Projekt Stjerne Radio: 1.000 kr.
‘Holger Danske Modstandsgruppen’ på Facebook: 1.000 kr.

112 private, navngivne bidragydere: 80.384 kr.
(alfabetisk orden efter efternavn – antallet af krydser angiver, hvor mange af de kommende tre bind, man evt. har købt sig plads i)
Uffe Andreasen (xxx)
Simon Bang (xxx)
Asger J. Benda (xxx)
NB (xxx)
Dines Bogø (x)
Claus Boye
Lene Boye/Jan Bruus Sørensen (xxx)
Hans Peter Baadsgaard (xxx)
Dan E. Christiansen
Peter Thinghøj Christiansen (xxx)
Jarl Cordua (xxx)
Ruth/Bernhard Danielsen (xxx)
Solveig Danielsen (xxx)
Peter Davidsen (x)
Birthe Debel
Gert Debel
John Degn
Jakob Erle (x)
Bente Fjellerad (x)
Peter Frantsen
Peter Frederiksen
Finn Gjersøe (x)
Julie Prag Grandjean (xxx)

Morten Nørgaard Hald (x)
Kristina Lisby Hammer
Henrik Werner Hansen (x)
Jesper Schou Hansen
Ole Hansen
Thomas Hansen (xx)
Torben Hansen (xxx)
Claus Have (xxx)
Lene Ewald Hesel/Thomas Harder (xxx)
Martin Bruun Helms (x)
Inge Holme/Jens Peter Jacobsen (x)
Lene Hüttel/George Fogh (xxx)
Niels Høiby (x)
Mikkel Haarder (xxx)
Lars Emborg Jensen (xxx)
Mads Vestergaard Jensen (xxx)
Rie Jepsen (x)
Tine Johansen
Annette Jonsson
Henrik Jürgensen (x)
Anni Jørgensen (xx)
Henrik Hartvig Jørgensen (x)
Jean Jørgensen (x)

Rina Ronja Kari (x)
Jakob Kjærsgaard (x)
Birgit Klaproth (x)
Mikkel Hjortshøj Klinksgaard/Ebba Hjortshøj A/S Gruppen
Michael Koch (x)
Claus Konradsen
Birgithe Kosovic (xxx)
Ann-Kirstine Krag
Emilie Krag
Anna Kristensen (x)
Ann-Mari Larsen (x)
Lis Larsen (x)
Margrete Larsen
Martin Sun Larsen (x)
Lars Larsen
Thomas Stage Larsen (x)
Jørgen Nimb Lassen (x)
Troels Laurell
Poul-Henning Laursen (xxx)
Brita Bente Lilia (x)
Henning Lindhardt (x)
Peter Lomdahl (xx)
Jens Ove Lykkeberg (xx)

Winnie Marcussen
Henrik Murmann (x)
Anne Nielsen
Dine Nielsen
Jesper Kamp Nielsen (x)
Kjeld Støttrup Olesen (x)
Kåre Harder Olesen (xx)
Jens Ostergaard (xx)
Birte Pedersen
Søren Pedersen (x)
Bjarne Hosbond Poulsen
Steen Poulsen (xxx)
Per Rasmussen (x)
Gitte Ravn/Jan Linnemann (xxx)
Kim Rasmussen (x)
Susanne Rasmussen
Suzanne Wowern Rasmussen/Bjarne Elmhøj Pedersen (xx)
Thomas Thogill Rasmussen (x)
Eivin Ravn (xxx)
Becca Reyes
Victor Reyes
Anne-Margrethe Rix
Kristian Rosendal (x)
Carl Emil Rosenmeier (x)
Peter Rydell (xxx)

Kenn Schoop (xx)
Jan Skougaard (x)
Anders Rud Svenning (xxx)
Anne Rud Svenning/Torstein Danielsen (xxx)
Terkel Svensson (x)
Ingemarie Søndergaard (x)
Svend Falkner Sørensen (xxx)
Torben Holm Sørensen
Morten Thing (x)
Ove Thomsen (xx)
Thomas W. Thorsen (x)
Claus Hørlykke Toksvig (xxx)
Martin Tved (x)
Thorkild Tønnesen (x)
Jens-Peter Visnek (xxx)
Marianne Wraa (xxx)
Flemming Ytzen (xxx)
Jakob Zeuner

8 anonyme donorer i alt: 77.086 kroner

FINANSIERINGSPROJEKTET SAMLET PR. 19. JANUAR 2018: 722.470 – 78,2 pct. af målbeløbet på 925.000 kr. Du kan se regnskabsmæssige detaljer på ‘Modstand – finansiering’ på Facebook. 

Obs! – Jeg har gjort mig umage for at få alle navnene med, men det kan jo ske, at et enkelt ‘smutter’ . Hvis du savner dit navn på listen efter et bidrag – eller finder fejl i antallet af krydser – så send mig venligst en besked.

De resterende 202.530 kr., der skal tilvejebringes i løbet af det kommende halvandet år, vil blive forsøgt skaffet gennem især fondsansøgninger.
Hvis nogen skulle få lyst til at give yderligere private bidrag, er mit bankkontonummer 6511 – 30 512 300 42  (BankNordik), og jeg har MobilePay på nr. 60 38 37 21. Evt. nye bidrag vil blive lagt ind på en post kaldet ‘private bidrag’, idet finansieringsprojektet løbende vil  blive opdateret på ‘Modstand – finansiering’.

—– —– —–

Fondsbevillinger før finansieringsprojektet, dvs. første del af projekt Modstand: 400.000 kr.
Statens Kunstfond
Interfond
Politikens Fond
Grosserer Alfred Nielsen og Hustrus Fond
Augustinusfonden
Den Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Jyllands-Postens Fond
Lademanns Fond

Aftale i hus – fokus på 29. august 1943

‘Augustoprøret’ i Odense i august 1943 var et af de afgørende forløb i optrapningen, der endte med at få tyskerne til at stille krav til den danske regering om at indføre dødsstraf for sabotage. Regeringens afslag førte til den tyske militære magtovertagelse. (Foto: Nationalmuseet)

Politikens Forlag og jeg er enige om at genoptage samarbejdet om udgivelsen af Modstand – nu i fire bind. Det blev resultatet af et møde i onsdags med forlagschef Kim Hundevadt og forlagsredaktør Majbrit Hansen. Mødet blev ret kort kort, for efter den seneste tids landvindinger i fundraisingen, var det forholdsvis let at nå til enighed.
Derfor vil jeg endnu engang sige hjerteligt tak til alle, der har bidraget. Hver en indbetaling på 100 kroner og derover har bidraget til at give projektet en troværdighed, der kan have været med til at give de større spillere lyst til at stille med de afgørende beløb.
Et  beløb på foreløbig over 700.000 lyder voldsomt, men det er værd at huske, at det ikke kun handler om, at jeg skal have noget at leve af under produktionen. Det er dyrt at producere en så stor udgivelse, så der løber store ekstraomkostninger på, når et allerede planlagt værk udvides. Af den grund går over 300.000 kroner til Politikens forlag som tilskud til især produktionsomkostninger.

Også i Aarhus ulmede uroen i sommermånederne 1943. (Foto: Nationalmuseet)

Vi får chancen på en mærkedag
Udskydelser og forsinkelser er ærgerlige, men et rent tilfælde har bevirket, at vi har fået en ekstra god chance for at få en effektfuld ny start.
Med bind 2 to tredjedele færdigskrevet virker det overkommeligt at få bindet klar til udgivelse onsdag den 29. august 2018 – altså om otte måneder.
Det er 75-årsdagen for den 29. august 1943, da den danske regering ophørte med at fungere, og general Hermannn von Hanneken indførte militær undtagelsestilstand. Det er en lige så stor dag i mindet som modstandskampen som befrielsesdagen, den 5. maj 1945. Og tilfældigvis omfatter bind 2. perioden fra september 1942 til august/september 1943 og omfatter derfor netop begivenhederne på den skelsættende dag. Bindet kommer til at slutte med begivenhederne den 29- august 1943, dannelsen af Danmarks Frihedsråd og Gestapos ankomst til landet.
Vi er også enige om at satse på at få bind 3 ud i butikkerne den 29. august 2019 og bind 4 på samme dag i 2020. Det mener jeg er så realistisk, at jeg tager chancen og melder det ud.
Bind 1 udkom i 2015.

Vigtige hjælpemidler
Jeg glæder mig meget til at samarbejde med Politikens Forlag om firebindsudgivelsen – som altid tidligere med Majbrit Hansen som nærmeste kontaktperson. Jeg takker også webmaster Berit Lund, der har lavet videooptagelsen på www.booomerang.dk, der har forlenet  finansieringsprojektets med synlighed. Man kommer ikke langt uden video i dag.
Også fuld credit til informationschef Camilla Høy for hjælp til opsætning af Facebook-siden ‘Modstand – finansiering’, der ved siden af www.booomerang.dk har været vigtigste forankringspunkt for fundraisingen.

Uplanlagt fortsættelse
Endelig vil jeg nævne, at slutdatoen for crowdfundingen på booomerang.dk er forlænget til den 31. december. Det skyldes administrative udfordringer i forbindelse med frigivelse af midlerne – ikke noget specielt ønske om at forlænge indsamlingsperioden.

Afdeling ‘Eigils’ raid på Fritjof Nansens Plads

Povl Falk-Jensens falske legitimationskort fra krigens sidste år.

Holger Danskes ‘Afdeling Eigil’ gennemførte den 1. marts 1945 en aktion på Østerbro, der førte til, at en ukendt, elegant klædt kvinde blev skudt. Først adskillige dage senere fandt den 15 mand store styrke ud af, at den dræbte var Cathinca Lieder, den 43-årige sekretær for HIPO-chefen Erik V. Pedersen.
Men aktionen i en herskabslejlighed havde et helt andet formål, fremgår det af Povl Falk-Jensens erindringer fra modstandskampen Holger Danske – afdeling ‘Eigil’ (Frihedsmuseets Venner, 2010).
Erland Leth Pedersen og jeg har citeret en længere passage i dette kapiteluddrag af bogen Svend Staal-gruppen, der udkom den 18. september på forlaget Nyt DPIF.

—– —– —–

(Kun mellemrubrikker er tilføjet; ellers er teksten som i bogen)

“Da Svend Staal-gruppen den 23. februar i løbet af et par timer mistede Henning Walthing, logiværtinden Agnes Walthing og chefen Poul Otto Ditlev Nielsen, havde Povl Falk-Jensen, lederen af Holger Danskes ’Afdeling Eigil’, allerede i flere uger været i gang med at planlægge en aktion, der blot seks dage senere skulle gøre det næst indhug i rækkerne.
Den 24-årige Falk-Jensen var en grundig mand. Det kom til udtryk i forberedelserne, der slet ikke tog sigte på en likvidering. Aktionen var tænkt som en razzia mod en herskabslejlighed på Fritjof Nansens Plads 8 på Østerbro. Lejligheden lå på 2. sal på venstre hånd, og dens indehaver var en ældre dame, baronesse Frederikke von Bülow.
Baronessen var mor til den 34-årige Helga von Schalburg, enke efter kommandøren for Frikorps Danmark C.F. von Schalburg, der var faldet i Rusland i 1942.[1] Fru von Schalburg og hendes 10-årige søn Alexander havde i ugerne forud i længere perioder opholdt sig i lejligheden.
De var flygtninge. En måned før var de over hals og hoved kommet tilbage til Danmark fra godset Murke i det vestlige Polen. Det havde de fået stillet til rådighed af SS-rigsfører Heinrich Himmler, men nu stod det umiddelbart over for at blive indtaget af Den røde Hær.
Indtil hendes og sønnens afrejse i april 1944 havde Helga von Schalburg haft tæt tilknytning til det tyske miljø og havde været drivkraften i varetagelsen af hendes afdøde mands mindefond.[2]

Den indledende skygning
Povl Falk-Jensen regnede med, at der var gode chancer for at finde større mængder vigtige dokumenter i lejligheden. Han satte sine folk til at rekognoscere i kvarteret, og de fik sat ansigter på baronessen og Helga von Schalburg.
”Da de (…) havde været i byen sammen et par gange, kendte vi dem, men så var der pludselig en anden lidt yngre dame med i stedet for fru von Schalburg. Det var måske dennes veninde?” funderede Poul Falk-Jensen i sine erindringer.
Som det senere skulle vise sig, var den sorthårede dame ikke yngre end den blonde fru von Schalburg, men ni år ældre. Til gengæld var hun elegant og velklædt. Den samme ugedag i den følgende uge fulgtes den ukendte igen med baronessen.
”Vedkommende havde måske fri fra arbejde denne ugedag i ugen. Der var altså brudstykker af et mønster.”
Holger Danske-folkene begyndte nu at iagttage Helga von Schalburg og den anden kvinde, når de færdedes andre steder i byen end i lokalkvarteret på Østerbro.
”Det viste sig, at fru von Schalburg flere gange tog ind på Politigården (..) og en enkelt gang til Dahlerupsgade.”

Et fokus, der skiftede
Povl Falk-Jensen kunne ikke huske, at navnet Dahlerupsgade sagde ham noget særligt.
”Den anden dame blev også skygget til Dahlerupsgade en af de dage, hvor hun havde været på formiddagsbesøg på Fritjof Nansens Plads. Det var den samme opgang, som fru von Schalburg var gået ind i,” berettede ’Eigil’ videre.
Hans folk begyndte nu at holde øje med kvinden nogle dage, og det viste sig, at hun ved almindelig kontortids begyndelse gik ind i den samme opgang hver dag. Man fik også konstateret, at hun nogle morgener var kommet til Fritjof Nansens Plads henholdsvis gået derfra så tidligt, at ’skyggen’ endnu ikke var på plads.
”Det var den opgang, fru von Bülows lejlighed lå i. Det tydede på, at hun også boede i baronessens lejlighed, men det sagde intet om, at hun boede der konstant. Denne sidste dame (…) havde ofte en mappe, formodentlig med papirer, med sig hjem. Ofte en mappe, ligeledes sandsynligvis med papirer, den modsatte vej. (…) Det var måske hende, der var den interessante person i denne sag og ikke fru von Schalburg.”

Povl Falk-Jensen i 2015, mere end 70 år efter begivenhederne på Fritjof Nansens Plads (Foto: Anette Bjørnholdt)

En mandskabskrævende opgave
Povl Falk-Jensen valgte at iværksætte en aktion, selv om han var noget i tvivl om, hvorvidt det ville lønne sig at løbe risikoen. De to kvinders færden tydede på en forbindelse til HIPO af en eller anden art, og aktionen var krævende. Han måtte regne med, at kvinderne kunne nå at slå alarm, og så kunne det blive vanskeligt at nå at komme væk. Han samlede derfor 15 mand, deraf nogle stykker fra en af afdelingens grupper, der hørte hjemme i Lyngby.
”Der skulle bruges mange folk til at dække Fritjof Nansens Plads med alle dens til- og frakørselsveje. Der var ikke langt til nærmeste tyske forlægning, som (….) kunne blive alarmeret af HIPO,” skrev ’Eigil’.
Aktionen blev gennemført først på eftermiddagen den 1. marts 1945. Falk-Jensen og en gruppekammerat gik op i opgangen og stillede sig uden for entredøren, mens tre fra Lyngby-gruppen skulle skaffe sig adgang til lejligheden fra køkkentrappen. De ti øvrige var dækmandskab foran og bagved bygningen og i de nærliggende gader.
”(Det var) en af de dage, hvor den tredje dame plejede at være på arbejde i Dahlerupsgade. Var heldet med os, kunne vi sidde og vente på dennes hjemkomst,”
Mændene var meget spændte på, hvad aktionen kunne give af udbytte. Om der ville ligge breve i lejligheden – modtagne eller genparter af afsendte – eller ansøgninger til HIPO-korpset, der ville gøre det muligt at opspore afsenderne.
”Ifølge vore iagttagelser skulle der (…) kun være moder og datter i lejligheden, men det skulle såmænd nok passe, at der slet ikke var nogen hjemme. Hvis dette var tilfældet, så ville vi skaffe os adgang på anden måde,” skrev Falk-Jensen

Kvinden i silkekimonoen
Gruppeføreren Knud Søndergaard havde taget sit pæneste tøj på, og hans hår var vandkæmmet, da han ringede på og præsenterede sig som inspektør fra gas- eller belysningsvæsenet, der gerne ville læse en måler af. Personen der åbnede køkkendøren på klem, var – modsat forventningen – den ukendte kvinde.
Selv om ’inspektøren’ viste legitimationskort, ville kvinden ikke løsne sikkerhedskæden og åbne døren, men selv foretage et kontrolopkald til den pågældende myndighed. I dette øjeblik ringede de to mænd ved hoveddøren på klokken, og mens kvinden var på vej hen for at åbne, sprængte de tre mænd på køkkentrappen sikkerhedskæden.
”Hun, der var meget elegant og iført en silkekimono, løb ind i dagligstuen. Nu mødte der de tre mænd en virkelig overraskelse. Hun stillede sig i dækning bag et hjørne af væggen (…) i stuen og skød på de indtrængende.”
Der udviklede sig en regulær ildkamp, og også fru von Schalburg og en ukendt mand, der også befandt sig i lejligheden, tog kampen op og skød på modstandsfolkene. Baronessen ringede til Politigården.
”Tiden var kostbar, og det var tydeligt, at man forsøgte at trække tiden ud. Det lykkedes gruppeføreren at få et skud ind i (…) hende den ukendte i silkekimonoen. Det var tydeligt hende, der ledede slagets gang fra den anden side. Hun sank sammen, og hun fik et sikkerhedsskud,” berettede Povl Falk-Jensen.
Enhver tanke om at gennemsøge lejligheden var opgivet. Nu handlede det bare om at komme væk, inden HIPO indfandt sig.”

—– —–

Noter:
[1]
Povl Falk-Jensen: Holger Danske – Afdeling ’Eigil’, side 265-276.
[2] Mikkel Kirkebæk: Schalburg, side 385-390.

—– —–

Andre indlæg her på hjemmesiden om bogen Svend Staal-gruppen, der udkom den 18. september på forlaget Nyt DPIF:
1). Kapiteluddrag fra bogen: Bortførelsesdrama på Østbornholm
2). Kapiteluddrag fra bogen: Nazibetjent i knibe
3). Optaktsartikel:  Historien bag billedet

Fundraising: Klar til et nyt forsøg

Jagten på en ny udgivelsesmulighed for Modstand førte mig i forrige uge forbi et større bogforlag midt i København. Den redaktionschef, jeg talte med, anså afgjort en firebindsudgave for at være en kommerciel mulighed.
Han udarbejdede efter vores møde en kalkule på basis af 2500 solgte eksemplarer af bind 2, 3 og 4 samt 1000 stk. af bind 1. Løsningen ville i så fald indbefatte en omarbejdelse af det bind 1, der blev udgivet på Politikens Forlag i 2015, med en opgraderet billedside.
Det kunne være en mulighed, at bind 1 og 2 udkom i foråret 2018, bind 3 i 2019 og bind 4 i 2020. Det er et scenarie, jeg godt ville kunne stå inde for, da manuskriptet til bind 2 kunne blive klar i løbet af ca. 2½ måned.
I en mail, som jeg kan bruge som anbefaling, skrev han blandt andet:
“Vi har en stærk liste af udgivelser om Anden Verdenskrig, og dit firbindsværk om modstandsbevægelsen skriver sig ind i denne liste af historiske værker af højeste kvalitet. Vedlagt denne mail finder du en oversigt over budget for udgivelserne. Det nødvendige produktionstilskud er 50.000,- for Bind 1 og 125.000 for hvert af de følgende bind. (…) Vi håber at projektet kan opnå den fornødne støtte.”

Et håndfast udgangspunkt
Af redaktionschefens svar på mine opfølgende spørgsmål fremgik det dog, at der er tale om en principiel vurdering af projektet. Selv hvis det  lykkes at fremskaffe 425.000 kroner – eller endnu mere – er det ikke nogen given sag, at man vil gå ind i projektet.
Det er en beslutning, der træffes af forlagsdirektøren ud fra, hvad der til den tid er virksomhedens prioriteringer og valgmuligheder.
Men kalkulen (som er gengivet her på siden) er i hvert fald et konkret udgangspunkt – og den kan også blive et redskab, jeg kan bruge til at ‘shoppe rundt’ og forhøre mig hos andre forlag, om de ser sig i stand til at gå ind i projektet med lavere forhåndsgaranti for produktionsudgifter.

Fonde i klemme
Som det fremgår, gør jeg et nyt forsøg på at virkeliggøre udgivelsen trods min aflysning af bestræbelserne i sidste uge – se her Det er der flere grunde til.
Jeg nåede at sende fondsbestyrelsesformanden for Interfond et eksemplar af den nyligt udkomne Svend Staal-gruppen (forlaget Nyt DPIF) af Erland Leth Pedersen og mig sammen med et brev, hvori jeg måtte tilbyde tilbagebetaling af et beløb på 100.000 kr., som er udbetalt til mig og indgår på provenuet på crowdfunding-projektet.
Manden, der som 91-årig er ved at afvikle sit formandskab, kunne ikke på stående fod gøre op med sig selv, om han vil kræve beløbet tilbagebetalt. Jeg havde også tænkt mig at kontakte Grosserer Alfred Nielsen og Hustrus Fond, der også kan komme i klemme. Her har man generøst udbetalt 50.000 kr. i 2016.
Yderligere 50.000 kr., der er udbetalt i år, vil ligeledes blive returneret, hvis Modstand ikke kommer videre. Da der  foreløbig ingen mulighed er for at tilbagebetale de første 50.000 kr., ville jeg foreslå en fornyet kontakt om nogle år med henblik på en afdragsordning.
Andre fonde har sikret sig mod tab ved at give deres bevillinger som betingede tilsagn – dvs. at de først kommer til udbetaling, når arbejdet er mere eller mindre afsluttet. Men denne slags finansielt krævende projekter er virkelig afhængige af, at nogle fonde er klar til at lægge pengene på bordet ‘up front’, så jeg føler et særligt ansvar over for Grosserer Nielsens Fond og frem for alt Interfond, der – skønt mindre end mellemstor – har været hovedsponsor med generøse udbetalinger fra den tidligste fase i projektet.

Nye vægtige bidrag
En ting er ansvar og et behov for at leve op til en vist tillid – noget andet er troen på, hvad der er muligt. Og her spiller det en stor rolle, at Modstand i løbet af få dage har fået tildelt yderligere 30.000 kr.
De kommer – som jeg har omtalt det på Facebook og LinkedIn – fra en privatperson og et firma, der hver især har givet det samme: Tilsagn om 5000 kr. pr. bind til hvert af de kommende bind 2, 3 og 4.
Det er stadig en meget krævende opgave at nå i mål, men jeg tror, det kan lade sig gøre.

205.000 kr. mangler
Den store opgave bliver i løbet af den næste halvanden måned at stable de 425.000 kr. på benene.
Jeg kan selv stille 175.000 kr., yderligere 15.000 er til rådighed fra en fondsbevilling, der kommer til udbetaling, når bind 2 er færdigt, og 30.000 kr. stammer fra advokat Frederik Madsen og firmaet TLH Gruppen i Rødovre, der hver især inden for den seneste uge har lovet 5000 kr. pr. bind til støtte for bind 2, 3 og 4, hvis udgivelsen af Modstand ellers bliver virkeliggjort.
Dermed er 220.000 allerede til rådighed, så der mangler 205.000 kr.

Garantier også en mulighed
Hvis projektet bliver sat i gang på et nyt forlag, vil bestræbelser straks gå i gang fra både min og forlagets side for at skaffe fondsmidler til dækning af produktionsudgifterne. Grunden til de skrappe krav om forhåndsgaranti er ikke, at man ser pessimistisk på mulighederne for at få tilskud. Men fondsbevillinger til forlagets produktion kan blive mindre end forventet, og så kan forlaget risikere et underskud.
Derfor er der grund til at understrege, at det også er en mulighed at melde sig med tilbud om at stille en garanti for f.eks. 10.000 eller 20.000 kr. Det vil betyde, at man accepterer risikoen for, at man i 2020, når værket er færdigudgivet kan få en opkrævning på f.eks. 20 pct. af beløbet.
Garantier vil være værdifulde, for der er med 90 pct. sikkerhed grund til at regne med mindst 60.000 kr. fra to fonde ud fra deres bevillingspolitik og bestemte konkrete tilkendegivelser. Men de to fonde kan først søges om støtte, efter at bind 2 er udkommet.
Og 90 pct. sikkerhed er ikke det samme som 100 pct., og det forlag, jeg var på besøg hos, ønskede netop fuld sikkerhed. Dette nævner jeg for at illustrere, at pengene nok skal komme i hus, når vi først er kommet i gang, og garantistillelser kunne være en vigtig hjælp til netop at komme i gang.
Jeg vil understrege, at jeg ikke tænker på solidariske garantier. Hver enkelt risikerer kun det beløb, man garanterer med. Hvordan en garanti nærmere skal udformes afgøres af det kommende forlag, og her vil man naturligvis have mulighed for at trække sig, hvis man efter indledningsvis at have erklæret sig parat ikke er tilfreds med vilkårene.
Hvis nogen nu vil minde om muligheden for fondsansøgninger, må jeg sige, at det er højst usandsynligt, at det giver noget resultat. Jeg har ansøgt fonde hele vejen rundt og fået svar. Hvis der kommer flere fondsmidler i hus end de 400.000 kr., der indtil nu er blevet bevilget, vil det efter alt at dømme blive mindre beløb.

P.S. – De jpeg-billeder, jeg har taget af kalkulen, er ikke af fantastisk kvalitet. Hvis du gerne vil se Excel-arkene, kan du skrive til mig efter dem på nbdanielsen@mail.tele.dk

Håndklædet i ringen – det blev kun til ét bind

Jeg har kunnet glæde mig over mange positive og opmuntrende bemærkninger til mit fundraisingprojekt, der har til formål, at muliggøre videreførelsen af Modstand – den samlede fremstilling af Danmarks modstandskamp. Første bind udkom i 2015.
“Det er godt at se, at det lykkes dig at skaffe penge,” sagde en kendt besættelsestidshistoriker, da jeg mødte ham tilfældigt på min lokale jernbanestation.
“Tak for din henvendelse. Og tillykke med din succesfulde fundraising og bøgerne,” skrev en tidligere kollega, der nu er i Ekstra Bladets chefgruppe, da jeg for nylig rettede henvendelse.
Det må da også være svært for omgivelserne at få øje på andet end succes, nu da næsten 550.000 kr. er i hus, og der er sandsynlighed for et samlet provenu på over 600.000 kr. At det faktisk længe er gået temmelig skidt, har jeg gået ret alene med. Men succesen er først hjemme, når det tilsigtede mål nås.
Og alt tyder desværre lige nu desværre på, at det ikke bliver tilfældet.

Resultatløst møde
Da der sidst i august kom afslag fra den sidste store fond, der ville have været i stand til at bære målbeløbet på 925.000 kr. nogenlunde igennem, var der kun én mellemstor fond tilbage som sandsynlig ny donor. I den situation kontaktede jeg Politikens Forlag med henblik på forhandling om et ‘fuldfinansieret budget’ for et Modstand i fire bind.
Den vending henviser til, at to af de bevilgende fonde – Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinusfonden – har betinget sig et sådant, før de udbetaler beløbene. Et sådant fuldfinansieret budget skal vise, hvordan de udgifter, der forudsås i ansøgningen, vil blive dækket og dermed give fondsbestyrelsen sikkerhed for, at projektet vil kunne gennemføres som forudsat.
Men trods den gennemførte fundraising med bidrag fra to så velrenommerede fonde som de nævnte lykkedes det ikke at nå frem til en realitetsbehandling. Efter mit fremmøde den 31. august fandt jeg ud af, at det møde, jeg var til, var nedgraderet fra en forhandling til et orienteringsmøde, fordi det var et spørgsmål for direktionen.
Da jeg fik svar på mail en uge efter var budskabet en fuldstændig afvisning af mit oplæg. Holdningen til projektet er mærkeligt upåvirket af den gennemførte fundraising, og man står urokkeligt fast på, at man vil have 358.500 kr., som jeg skal skaffe fuld garanti for, hvis man skal acceptere Modstand i fire bind.
Jeg anser på den baggrund mit samarbejde med Politikens Forlag som ophørt.

Visioner om en luksusudgave
Den reelt sidste chance var et andet velrenommeret forlag, hvor jeg for en uge siden var til et møde, der virkede lovende. Redaktøren, som jeg talte med, var tydeligvis oprigtigt interesseret i det bind 1, jeg afleverede til ham, og han sad gentagen gange og bladrede i det.
Han ville lave en luksusudgave i fire bind med opgraderet billedside med større billeder og et indslag af farvebilleder samt en større skrifttype. Det ville resultere i et nyt bind 1 på 700 sider frem for 570 i det eksisterende. Og de fire bind skulle sælges for hver især en pris på 400 kr., hvor udsalgsprisen på det eksisterende bind 1 er 350 kr.
Det var utroligt opløftende perspektiver, som jeg stadig i dag er glad for at have lyttet til.
Redaktøren lovede at lave en kalkulation på projektet og forberedte mig på, at det ville blive dyrt i produktionsudgifter. Kalkulationen kom sent søndag aften, og den indeholdt nye opløftende momenter. Trods det ambitiøse firebindsformat regnede forlaget med at kunne sælge 2500 eksemplarer af hvert bind, hvilket er rigeligt til en rentabel forretning og en fornuftig royalty.

Dyr produktionsregning
Som jeg var forberedt på ville produktionsomkostningerne blive dyre. Det drejer sig om penge til tilrettelægger, papir, grafiker, trykkeri etc. Beløbet var 425.000 kr., og jeg kunne se på specifikationerne, at det næppe kan siges at være urimeligt. Det var yderligere 125.000 kr. oven i de beløb, Politikens Forlag havde regnet med, men det var ikke i sig selv skræmmende.
Med den erfaring i søgning af fondsmidler, jeg efterhånden har fået, har jeg kunnet se, at fondene er langt mere villige til at donere penge til produktionsudgifter, hvor pengene kan øremærkes til specifikke formål, end til arbejdslegater, hvor det kan være langt sværere at konstatere, hvad man som fond får for pengene. De midler skulle det nok kunne lykkes at skaffe i løbet af ca. tre måneder, når målsætningen var så flot et værk.

En umulig udfordring
I den mail, som kalkulationen var vedhæftet, var en anbefaling fra redaktøren, der var meget brugbar i forhold til ansøgninger. Jeg var i fint selskab og blev nævnt, så man må tro, at jeg er på niveau med den britiske Anden Verdenskrigs-historiker Sir Antony Beevor. Hm, jeg lurer selvfølgelig på, om det skal forstås som en beleven venlighed over for en presset mand, men tilsyneladende var det til en vis grad alvorligt ment.
Men det fremgik af sammenhængen, at vilkårene var, at jeg måtte skaffe fuld garanti for 425.000 kr., før der kan skrives kontrakt på et sådant værk. Og den slags penge er der ikke i mit finansieringsprojekt. Det ville kræve en bankgaranti oveni af en størrelse, som jeg ikke er i stand til at fremskaffe.
Anbefalingen fra forlaget var tænkt som et instrument til, at jeg selv kunne skaffe pengene gennem fondsansøgninger.
Som nævnt er det faktisk en ret realistisk målsætning, men….. jeg er simpelthen ikke på nogen måde finansielt i stand til at strække min fundraising ud over den 1. oktober. Derfor er det ikke en farbar vej.
Det, som denne ambitiøse plan stod og fald med, var: Er forlaget klar til at skrive kontrakt, før vi ved fælles hjælp skaffer midlerne til produktionen, eller var vilkåret, at jeg måtte skaffe finansieringen, hvorefter vi på basis af fuld dækning kunne skrive kontrakt?

Tid til at blive ved – tid til at stoppe
Noget, der har været typisk for både ukyndige og meget vidende personer, er, at man gerne har villet hjælpe med henvisninger. ‘Har du prøvet Statens Kunstfond?’, ‘Aarhus Universitetsforlag vil garanteret gerne udgive den slags værk’ og lignende. Fælles for næsten alle den slags forslag fra hoften er, at de ikke fører til noget.
Det sidste forlags redaktør er bestemt blandt de meget kyndige, og jeg tænker venligt på ham efter at have hørt hans entusianstiske visioner for Modstand. Et forslag, han sendte i en mail her til morgen, er måske ikke ganske ueffent.
“Jeg tror derfor at du vil være bedre tjent med at finde et andet forlag, måske et mindre et af slagsen, som har specialiseret sig i Anden Verdenskrigs litteratur, og som har mindre belastede kalkuler.”
Men man må have mig undskyldt. Jeg kan ikke mere. Der er en tid til at bide sig fast og blive ved, og der er en tid til at give op og erkende, at tingene ikke lykkes. Og jeg har meget længe holdt fast i troen på, at dette kunne lykkes.

Pengene bliver tilbagebetalt
Når slutdatoen nås på min konto på www.booomerang.dk, bliver alle bidrag returneret inden for få dage med fradrag af 5 pct. i transaktionsgebyr. De bidrag, der er indbetalt på bankkonto og MobilePay bliver tilbagesendt manuelt. Her kan der godt gå en del flere dage.
100.000 kr. fra Interfond vil også blive tilbagebetalt, og ligeledes 50.000 kr. til Grosserer Alfred Nielsen og Hustrus Fond. Desuden regner jeg med, at 50.000 kr. fra Interfond, der er deponeret hos Politikens Forlag, vil blive returneret. Også i disse tilfælde er der fradrag af 5 pct. transaktionsgebyr.
Derimod vil det ikke blive muligt at returnere forbrugte beløb tidligere i forløbet.