Blogarkiv

Manus-2: Den oppositionelle SOE-agent

Poul Hansen, der havde kodenavnet Table Jelly, markerede sig i den korte tid, han fik i aktion, som en af de mest betydningsfulde faldskærmsagenter, der blev udsendt til Danmark fra den britiske sabotageorganisation SOE (Special Operations Executive). Efter at være blevet kastet ned ved Hvidsten Kro den 10. maj 1943 blev han sabotagechef i København. Han havde […]

Manus-1: Agenten der huskes for sin voldsomme død

Kl. ca. 11.30 den 24. august 1943 – fem dage før samarbejdsregeringens afgang den 29. august – lød et kæmpebrag fra 3. sal på J.M. Thielesvej 13 på Frederiksberg. Inden for et par minutter var brandbiler og ambulancer på vej med fuld udrykning til adressen, hvor en del af ydermuren til lejligheden til højre på etagen var sprængt helt […]

Birgithes bud på Scavenius

I 1890, da Erik Scavenius var 13 år, måtte familien flytte fra hans elskede barndomshjem Klintholm på Møn. Afskeden med det store folkehold var trykkende. “De var der alle sammen nu, tavse og med sænkede hoveder: godsforvalteren og skov- og havnefogederne; skytterne og skovhuggerne, gartnerne og kuskene; alle staldarbejderne og malkepigerne og landarbejderne og forpagterne, […]

BOPA’s anonyme faderfigur

En mindre kendt, men vigtig pioner i modstandsorganisationen BOPA fik i 2007 trukket sin indsats frem til ære og værdighed, da antologien Praktisk Patriotisme udkom på forlaget permortensen.dk. Forfatterkollektivet benævner på bagsiden udgivelsen ‘en mindebog for HH’. Bogen udkom på den dag, da hovedpersonen ville være fyldt 100 år. ‘HH’ var dæknavnet for Poul Petersen, tidligere frivillig i […]

Fraklip 4: Gåden Hartvig Frisch

“Hartvig Frischs kategoriske afstandtagen fra militant modstand, som han fastholdt resten af krigen og bagefter, undrede aktivisterne. De fleste huskede hans ranke stillingtagen nod nazismen og de andre totalitære ideologier få år før. Denne undren deles af historikeren Niels Finn Christiansen, der i 1993 skrev biografien Hartvig Frisch. Han anser det for udelukket, at Frisch […]

Fraklip 3: Generalen med sfinx-ansigtet

“Ebbe Gørtz var et af de mange paradokser under besættelsen. Han var en konventionel officer, og intet i hans personlighed eller indstilling pegede frem mod irregulær krigsførelse. Men han var fra efteråret 1943 altid med i baggrunden som den endelige autoritet bag den illegale hærledelse. I 1944/45 skulle han – under Frihedsrådets ledelse – blive […]

Den danske modstands tyske formidler

Når Politikens Forlag og jeg markedsfører trebindsværket Modstand som den første samlede fremstilling af den danske modstandskamp i næsten 60 år, er det ikke helt korrekt. Faktisk blev en fremstilling udgivet så sent som i 2011 – på tysk! Det er statsadvokat, dr. Matthias Bath fra Berlin, der står bag bogen, der hedder Danebrog gegen Hakenkreuz – der Widerstand i […]

Den friserede frikorps-historie

Lars Larsen og Jens Pank Bjerregaard har et noget alternativt syn på reglerne om ophavsret – de har redigeret i en optrykt artikel fra min hånd for at få Frikorps Danmark-veteranen Magnus Møller til at fremstå mere positivt, end jeg har skildret ham Da jeg for tre uger siden modtog et eksemplar af bogen Frikorps Danmark – […]

Han snakkede sig fri fra arrestation

—– —– —– —– Dette uddrag af første bind af Modstand blev læst op af cand.mag Sune Pilgaard ved Brecklings Bogcafé i Sønderborg den 15. maj 2016, hvor Pilgaard bagefter interviewede mig. —– —– —– —– Selv om to betjente på patrulje i Nordsjælland beskrives lidt karikeret i bogen Kommunist under besættelsen, havde de fat […]

Kronik: Den jugoslaviske kontrast

I 1941 støttede den danske regering under tysk pres oprettelsen af Frikorps Danmark. Tre måneder tidligere havde Jugoslavien i en lignende situation valgt kampen mod en tilsyneladende uovervindelig overmagt. Det samme gjorde de tidlige danske modstandsfolk I DET FØRSTE  nummer af det illegale blad Frit Danmark den 22. april 1942 skrev den konservative politiker og […]

Sidste honnør for krigssejlernes ridder

Erik Kragelund, drivkraften bag krigssejlerveteranernes kamp for anerkendelse, blev i eftermiddag bisat. Han døde for to uger siden, 92 år gammel. Højtideligheden fandt meget passende sted i Holmens Kirke i København, den traditionelle hovedkirke for den maritime verden. Erik Kragelund vil efter eget ønske blive kremeret, hvorefter urnen med hans aske vil blive sejlet ud på […]

Fraklip 2: Under allierede flag

Efter to år som krigssejler var den 18-årige Erik Kragelund en hærdet fyr, men en forårsdag i 1942 blev han alligevel chokeret. Hans skib skulle sejle fra New York; hvorhen vidste han ikke. ”De havde sendt varmt polartøj om bord på skibet om morgenen, så vi vidste jo godt, hvor vi skulle hen, og der […]

Krigssejlerne: Patriotisme under særlige vilkår

Efter min udsendelse af kapitlet ‘Besættelsesdag på fjerne kyster’, der blev skåret væk i den endelige version af min bog Modstand, har forfatteren Hans Elfelt Bonnesen indsendt følgende kommentar: “Fra ovenstående udsnit – som er særdeles interessant – får man det indtryk, at der var en overvejende, ja nærmest grundfæstet stemning blandt danske søfolk om at […]

Fraklip 1: Besættelsesdag på fjerne kyster

Selv om Flemming B. Muus befandt sig på Cape Palmas, en fjern handelsplads i det sydøstligste hjørne af Liberia, var han og de andre udlændinge a jour med den internationale udvikling. Radioen var i gang fra morgen til aften i den første uge af april 1940, og den 8. april kunne den 32-årige speditør høre […]

Mytteristen fra Roskilde

I sommeren 2002, da jeg lige var flyttet til Roskilde, fik jeg et længere brev fra en mand, der underskrev sig ‘Kjeld Feilberg, major’. Anledningen til henvendelsen var bogen Værnet – den danske SS-læge i Buchenwald, som jeg få måneder før havde fået udgivet på JP Bøger sammen med tre medforfattere (Hans Davidsen-Nielsen, Niels Høiby og […]

Kielers kærkomne besøg

Det var næsten som en ekstra indvielse, da Jørgen Kieler – den kendteste Holger Danske-veteranen – i fredags var på besøg på det nye modstandsmuseum ‘Stjerne-Radio’ i Istedgade i København. Det får mig uvilkårligt til at tænke på et møde, jeg havde med ham for næsten fem år siden. Den 96-årige Kieler har stort set indstillet sin udadvendte virksomhed og kunne  ikke være med […]

Teologer på modsat kurs

Da den danske regering i november 1941 underskrev Antikominternpagten, fik det med det samme Knud Ejler Løgstrup (th., 1905-1981) – sognepræst i Sandager/Holevad på Vestfyn – til at fare i blækhuset. Modtageren af hans brev  dateret Sandager Præstegård den 1. december 1941 var den mangeårige teologkollega og private ven Hal Koch (tv., 1904-1963), der var professor i […]

Faldskærmsfolkenes hjælpere

Under researchen til bind 1 af Modstand stødte jeg på en ganske overraskende oplysning: Bibliotekar Bodil Münster (1915-2004), der i en årrække var min mors chef på Kristrup Bibliotek ved Randers, var blandt de første hjælpere i 1942 for faldskærmagenterne fra den britiske sabotageorganisation Special Operations Executive (SOE). Det var hun sammen med sin mand, farmaceut […]

Den uregerlige oberst

Oberst C.D.O. Lunn var rystet, da han i foråret 1938 kom ud fra den socialdemokratiske forsvarsminister Alsing Andersens kontor. Obersten var hjemme på besøg fra sin udstationering som leder af den internationale kontrolkommission ved den fransk-spanske grænse under Den spanske Borgerkrig. Han mente, at det var på høje tid at få bragt det danske forsvar i orden […]

Den brændende idealist

Her på udgivelsesdagen for første bind af Modstand vil jeg slutte min optaktsserie af med en af de efter min mening vigtigste skikkelser i bindet, Christian Michael Rottbøll. Når jeg skriver ‘måske’, er det fordi bindet ikke har nogen klar hovedperson, men snarere en række hovedaktører, der i betydning er nogenlunde på linje med hinanden. Jeg synes, Rottbøll […]

Snusede til Frikorpset – gik ind i BOPA

Den 17-årige unge mand på billedet er et eksempel på, at tingene kunne tage sig forvirrende ud under besættelsen, og at valg ikke nødvendigvis var så nemme og klare, som de kunne tage sig ud i 1945. Jesper Juel Petersen, der ved befrielsen var 22 år, var under dæknavnet ‘Finn’ gruppeleder i BOPA. Han ændrede efter krigen navn […]

Besøg i en historisk lejlighed

Da jeg i april 1995 ringede på døren til en 4. sals lejlighed på Carl Johans Gade på Østerbro i København, blev jeg budt inden for til scenen for ét af de tidlige pionermøder i den danske frihedskamp. Det vidste jeg bare ikke på det tidspunkt. Mødet fandt sted i december 1941, og lejligheden var nu […]

Dommere ville slå hårdt ned på la Cour

Syv måneders fængsel. Sådan lød den straf, som Vilhelm la Cour, 59-årig nationalkonservativ historiker, den 25. juni 1942 blev idømt af Højesteret for en række provokerende pjecer og foredrag, som han havde holdt for større, lukkede kredse landet over. La Cour havde ufortrødent fortsat sine aktiviteter, selv om Udenrigsministeriet direkte havde anmodet ham om at høre op med provokationerne. Straffen var […]

Her begyndte frihedskampen

Da jeg for over to år siden påbegyndte researchen til min bog om modstandsbevægelsen, havde jeg et holdepunkt i den nærmest uoverskueligt store stofmængde. Jeg vidste, hvor det hele begyndte. Det slog en mindeplade på ydermuren af den for længst nedlagte Roskilde Kaserne (herover) fast for mig.   Jeg er jævnligt passeret forbi den, fordi bygningen i dag er […]

Danskhedens frygtløse væbner

Næppe nogen vil være uenig i, at sønderjyden Hans Mørup var en modig mand. Modet og stærke holdninger førte manden, der her ses i sin livgardeuniform fra værnepligtstiden, frem til at blive én af de allerførste frihedskæmpere under besættelsen. Det var symbolsk, at han voksede op på Dybbøl Banke, for han var  nationalkonservativ til fingerspidserne og medlem af Konservativ […]