Uddrag 2 af ‘Modstand-4’: Da Gestapo slog ned på kvindelig konservatorie-studerende

Som det fremgår af bind 3 af Modstand var Hedda Maaløe, litteraturstuderende på Aarhus Universitet, og flere andre unge kvinder fra Aarhus med i jernbanesabotage, og en gruppe under konservatorielærerinde Karen Brieg forberedte i april 1944 en stor sabotage mod Jydsk Telefon i den østjyske by i tilfælde af en allieret invasion i Jylland. Den kom dog ikke til udførelse.
En af dem, der også var med i arbejdet var Else Marie Haffner Jensen (senere kendt som komponisten Else Marie Pade). Hun beretter i det fjerde og afsluttende bind af Modstand, der udkommer den 16. april på Politikens Forlag, om den dag i efteråret 1944, da hun blev arresteret.
Hedda Maaløe undgik arrestation og meldte sig til Den danske Brigade i Sverige. Det beretter hun om nederst i indlægget.

Teksten herunder er som i bogen bortset fra, at mellemrubrikker er tilføjet.

—– —–

“I Marstrandsgade i det indre Aarhus blev den 19-årige musikstuderende Else Marie Haffner Jensen ved 6-tiden den 13. september 1944 vækket af sin mor. Gestapo stod udenfor 3. sals lejligheden og dundrede på døren.
”Jeg sprang ud af sengen, stak i et par sko og trak en strikbluse over natkjolen, mens jeg sagde: ’Det er rigtigt nok… sig, du skal ha’ lidt tøj på, så lukker du op.’ Imens (…) listede (jeg) ned ad bagtrappen og smuttede ind gennem køkkendøren i stueetagen,” erindrede hun efter krigen.

Lånte kurv med mælkeflasker
Det var et ismejeri, og morgenarbejdet var i fuld gang. Efter flere indvendinger fra indehaversken lykkedes det hende at låne en cottoncoat og en kurv med mælkeflasker.
”Lidt efter gik jeg så sorgløst som muligt ud af butiksdøren (…). Jeg blev grebet i armen af en tysk soldat, der spurgte, hvor jeg skulle hen? ’Mælk,’ svarede jeg og pegede ned i kurven. (…) Soldaten viste nu et billede frem af mig, (…) storsmilende i snak med en veninde,” berettede den studerende, der senere blev kendt som komponisten Else Marie Pade.
Hun stak i løb ned ad Marstrandsgades fortov, indtil der lød et skud.
”Så smed jeg mig pladask på maven, mens kurven med mælk sejlede sin egen sø…. (…) Så blev jeg pillet op, ikke af én, men to soldater.”
Gestapo-besøget var et led i en aktion mod en helt atypisk sabotagegruppe, der primært bestod af modne kvinder i fyrrerne. Den 52-årige gruppeleder Karen Brieg, der var Else Marie Haffner Jensens klaverlærerinde på konservatoriet, og flere andre blev samme morgen også anholdt.

Ført op til familiens lejlighed – politimand slået ned
Den studerende blev lagt i håndjern og ført op i opgangen til familiens lejlighed.
Naboen, der var chef for Kriminalpolitiet i Aarhus, havde åbnet sin dør og gjorde et behjertet forsøg på at hævde det endnu fungerende danske politis autoritet.
”Bred og mægtig holdt han sit politiskilt op for næsen af tyskerne og bad dem øjeblikkelig (…) lade mig gå; længere kom han ikke, før han blev ramt i ansigtet af en lige højre og gik bagover og faldt som en træstamme.”

Hos Den danske Brigade: ‘Piger bliver lotter’
En fra gruppen, den 22-årige litteraturstuderende Hedda Maaløe, var flygtet til Sverige.
”Jeg meldte mig på Brigadens kontor i Stockholm og spurgte, om de kunne bruge mig. Ja, jeg kunne blie lotte, det var dem, der lavede mad til soldaterne,” berettede Hedda Maaløe.
”Jeg indvendte, om de ikke kunne finde bedre anvendelse for en person, der kunne en masse om våben og sprængstoffer. ’Nej,’ kom det meget bestemt fra den unge officer. ’Piger bliver lotter.’ (…) Dette her var tydeligvis den eneste mulighed (…). Jeg blev lotte.”

Adskilt overnatning
Uanset at arbejdet var køkkentjeneste, skulle lotterne alligevel igennem en omfattende militær excercits i Sofielund-lejren, men af hensyn til moralen måtte de ikke overnatte i selve lejren.
”Efter en lang og udmattende arbejdsdag skulle vi derfor (…) gå et langt stykke gennem en buldermørk skov til et hus, hvor vi kunne sove,” erindrede den dengang 23-årige Hedda Maaløe.

Uddrag 1 af ‘Modstand-4’: Outzes dystre afsløring

Børge Outze, en af den illegale presses vigtigste skikkelser, fik som 32-årig redaktør af nyhedsbrevet Information en solonyhed af den makabre slags. Han bragte den til offentlighedens kundskab i dagene fra den 11. august 1944.
Det følgende er et uddrag fra det fjerde og afsluttende bind af Modstand, der udkommer den 16. april på Politikens Forlag. Teksten er som i bogen, men mellemrubrikkerne er tilføjet.

—– —–

“Den danske Gestapo-mand Robert Sustmann Ment fik kun yderligere to uger at leve i efter at have skudt og såret Christian Algreen-Petersen. BOPA havde længe jagtet ham, og den 7. august 1944 om aftenen (…) lykkedes det at få ram på ham. Selv om Ment var vagtsom, kom den 21-årige teologistuderende Søren Levinsen bag på ham i en sporvogn og likvidere ham med et enkelt skud i nakken.

En rystet portier
Børge Outze fik som den første i modstandsbevægelsen en anelse om karakteren af den tyske repressalie, da han tidligt om morgenen torsdag den 10. august 1944 talte med en rystet natportier på et københavnsk hotel. Portieren var blevet kaldt ned i Shellhusets kælder. Gestapo havde en historie, man ønskede at fortælle, og en hotelmand har rimeligvis forekommet velegnet til at få den udbredt hurtigt. Portieren havde kunnet se en række lig på gulvet med skudsår.

Trodsede Udenrigsministeriets dementi
Samme morgen blev Outze kontaktet af grupper, der ville have be- eller afkræftet rygter, der antagelig var opstået i anledning af, at et større antal BOPA- og Holger Danske-fanger aftenen før var blevet transporteret bort fra den tyske afdeling af Vestre Fængsel.
”Om Gestapos Terror vil den nærmeste Fremtid bringe tilstrækkeligt nyt,” skrev Outze i Information af mangel på sikre oplysninger.
Fredag aften, den 11. august, omtaltes en massakre på 11 modstandsfolk i Shellhusets kælder over svensk radio. Dagen efter dementerede Udenrigsministeriet, men Børge Outze tog i sin historie lørdag den 12. august 1944 udgangspunkt i svensk radio og natportierens meddelelse.
”Naar Sagen overhovedet er kommet frem, skyldes det Shellhusets Folk, der i ufattelig Raahed i Morgentimerne inviterede Venner ned i Kældrene for at se ’noget interessant’. (…) Senere har Tyskerne rekvireret 11 Ligkister.”

Birkedal Hansens ide
Oplysningerne var rigtige bortset fra, at drabene ikke var sket i Shellhuset. Ib Birkedal Hansen havde reagerede voldsomt på tabet af Sustmann-Ment og foreslog den 8. august Sikkerhedspolitiets chef Otto Bovensiepen, at en række fængslede modstandsfolk skulle skydes. Bovensiepen så en anledning til at iværksætte Adolf Hitlers Terror- und Sabotageerlass, ifølge hvilket sabotører taget på fersk gerning skulle skydes på stedet, mens det var slut med henrettelser efter krigsretsdomme.

Natlige maskinpistolsalver
Om aftenen dagen efter, den 9. august 1944, kørte en overdækket lastbil ud ad Roskildevej mod vest med 11 fanger, som Birkedal Hansen og hans nærmeste chef, Kriminalrat Erich Bunke, havde afhentet i Vestre Fængsel.
Lastbilen standsede mellem Roskilde og Ringsted, og fangerne blev beordret til at springe ned. Øjeblikke efter kunne beboerne i landsbyen Rorup og det nærliggende Osted høre den uhyggelige lyd af maskinpistolsalver, der pludselig brød ud og varede ved længe. Da dansk politi næste morgen kom til stede, viste blandt andet fund af patronhylstre klart, hvad der var sket.
Alle 11 fanger blev dræbt. De seks BOPA-folk var Aksel Jensen, Preben Berg Sørensen, Knud Erik Gyldholm, Gunnar Dahl, Viktor Mehl og Jens Martens. De sidste fem var Holger Danske-mænd, der alle var nære venner til Christian Ulrik Hansen, der var blevet henrettet i Ryvangen halvanden måned før. Det var Preben Hagelin, Eduard Sommer, Erik Nyemann, Kai Schiøth og Per Sonne.
De dræbte var blevet læsset op på lastbilen og kørt tilbage til Shellhuset.

Strejkeappel
Søndag den 13. august 1944 udgav Information et særnummer.
”Det skal sent glemmes i Danmark, at det danske Udenrigsministerium om Aftenen den 11. August udsendte officielt Dementi, hvori det hed, at der savnedes ethvert Grundlag for Meddelelse om, at 11 Mænd var skudt,” skrev Børge Outze.
Dementiet fik stor betydning for, at især direktør Nils Svenningsen efter krigsafslutningen stod lavt i modstandsbevægelsens omdømme. Information opfordrede til 24 timers strejke:
”Stands Arbejdet, luk Kontorer og Butikker, Restaurationer, Biografer og Teatre overalt, hvor den korte Frist gør det gennemførligt. Undgaa Demonstrationer. Bevar Roen og Værdigheden. Genoptag arbejdet Onsdag Morgen.”
Opfordringen blev i vid udstrækning fulgt i København og over 30 andre byer. Proteststrejken var dermed endnu en gang slået fast som et virksomt kampmiddel.”

96 navne klar til bind 4

Mit igangværende crowdfundingprojekt er det tredje, siden jeg lancerede min fundraising til udgivelse af Modstand tilbage i marts 2017.
92 personer har nu bidraget nok til at få deres navn med i bind 4. I bind 3 var der 73 navne – i bind 2 83. Med bidrag af enhver størrelse regnet med har ikke færre end 181 personer bidraget økonomisk til at muliggøre projektet (se evt. totallisten nederst). Hertil kommer tre kollektivbidrag og en række anonyme bidrag.
Pr. den 17. februar 2021 ved middagstid har crowdfundingen i alt indbragt 256.985 kr. – et særdeles betydningsfuldt bidrag til den samlede fundraising, der er nået op på 1.172.485 kr., der svarer til 99,79 pct. af målbeløbet på 1.175.000 kr.
Derfor igen: En STOR TAK til alle, der har hjulpet til undervejs med store eller små beløb!

Bind 4:
Poul Agertoft
René Bové Andersen
Uffe Andreasen
Bodil og Ivan Bach
Simon Bang
Asger J. Benda
Morten Bethe
Niels Valdemar Favrbo Birk
Marie Louise Bistrup
Jeppe Bjørn
Ole Blædel
Dines Bogø
Lene Boye/Jan Bruus Sørensen
Hans Peter Baadsgaard
Dan Erik Christiansen
Peter Thinghøj Christiansen
Per Prætorius Clausen
Jarl Cordua

Bjarne Dalum
Niels Erik Danielsen
Ruth og Bernhard Danielsen
Solveig Danielsen/Niels Louwaars
Sørin Danielsen
John Dithmar
Gitte Ebert
Charlotte Falk-Jensen
Katharina Johanna Lisa Falk-Jensen
Bente Fjellerad
Henrik Flødstrup
Jacob Fredensborg
Julie Prag Grandjean
Henning Gravesen
Alex Grosse
Kenneth Hansen
Torben Hansen
Claus Have
Jens Hedegaard
Henrik Heinemeier
Lene Ewald Hesel/Thomas Harder
Jan Hjortshøj
Keld Hüttel
Lene Hüttel/George Fogh
Niels Høiby
Mikkel Haarder

Jørgen Jacobsen
Claus Jensen
Lars Emborg Jensen
Mads Vestergaard Jensen
Rasmus Johansen
Irja Johansson
Anni Jørgensen
Aksel Peter Koch
Birgithe Kosovic
Peter Kramer
Anna Kristensen
Casper Blæsbjerg Kristensen
Louise Kruse
Morten Ladekarl
Henning N. Larsen
Poul-Henning Laursen
Peter Lomdahl
Henrik Murmann
Andreas Blichfeldt Møller
Armen Nazarian
Henrik Parkhøi
Søren Parup
Mikkel Plannthin
Vibeke og Steen Poulsen
Familien Paaske

Thomas Thogill Rasmussen
Eivin Ravn
Gitte Ravn/Jan Linnemann
Anders Reck-Magnussen
Carl Emil Rosenmeier
Bettina og Peter Rydell
Inger Skamris
Jan Skougaard
Morten Steen
Martin Sundstrøm
Anders Rud Svenning
Anne Rud Svenning/Torstein Danielsen
Terkel Svensson
Ingemarie Søndergaard
Svend Falkner Sørensen
Torben Sørensen
Jakob Hjuler Tamsmark
Lene Margrethe og Ove Thomsen
Claus Hørlykke Toksvig
Martin Tved
Jens Vangsgaard
Hans Jørgen Vestergaard
Jens-Peter Visnek
Marianne Wraa
Flemming Ytzen
Jakob Zeuner
Lasse Ørum-Smidt

Bind 3:
Poul Agertoft
René Bové Andersen
Uffe Andreasen
Bodil og Ivan Bach
Simon Bang
Asger J. Benda
Niels Valdemar Favrbo Birk
Lene Boye/Jan Bruus Sørensen
Bent Bruhn
Hans Peter Baadsgaard
Peter Thinghøj Christiansen
Per Prætorius Clausen
Jarl Cordua

Bjarne Dalum
Ruth og Bernhard Danielsen
Solveig Danielsen/Niels Louwaars
Sørin Danielsen
John Dithmar
Bente Fjellerad
Julie Prag Grandjean
Henning Gravesen
Alex Grosse
Thomas Hansen
Torben Hansen
Claus Have
Lene Ewald Hesel/Thomas Harder
Keld Hüttel
Lene Hüttel/George Fogh
Niels Høiby
Mikkel Haarder

Jørgen Jacobsen
Claus Jensen
Lars Emborg Jensen
Mads Vestergaard Jensen
Anni Jørgensen
Lene Kattrup
Kim Khan
Michael Koch
Birgithe Kosovic
Anna Kristensen
Casper Blæsbjerg Kristensen
Henning N. Larsen
Rolf Larsen
Poul-Henning Laursen
Henning Lindhardt
Peter Lomdahl
Jens Ove Lykkeberg
Henrik Murmann
Kåre Harder Olesen
Jens Ostergaard
Povl Arne Petersen
Mikkel Plannthin
Vibeke og Steen Poulsen

Johnny Rahe
Suzanne Wowern Rasmussen/Bjarne Elmhøj Pedersen
Eivin Ravn
Gitte Ravn/Jan Linnemann
Anne-Margrethe Rix
Bettina og Peter Rydell
Kenn Schoop
Inger Skamris
Martin Sundstrøm
Anders Rud Svenning
Anne Rud Svenning/Torstein Danielsen
Terkel Svensson
Dion Sørensen
Svend Falkner Sørensen
Torben Sørensen
Jakob Hjuler Tamsmark
Ove Thomsen
Claus Hørlykke Toksvig
Martin Tved
Jens-Peter Visnek
Marianne Wraa
Flemming Ytzen

 

Samtlige bidragydere:
Poul Agertoft
René Bové Andersen
Uffe Andreasen
Dines Arnholm
Bodil og Ivan Bach
Marie Bang
Simon Bang
Asger J. Benda
Morten Bethe
Marie Louise Bistrup
Jeppe Bjørn
Ole Blædel
Niels Valdemar Favrbo Birk
Dines Bogø
Claus Boye
Lene Boye/Jan Bruus Sørensen
Natasja Broström
Bent Bruhn
Hans Peter Baadsgaard
Dan E. Christiansen
Peter Thinghøj Christiansen
Per Prætorius Clausen
Jarl Cordua
Bjarne Dalum
Niels Erik Danielsen
Ruth og Bernhard Danielsen
Sørin Danielsen
Solveig Danielsen/Niels Louwaars
Peter Davidsen
Birthe Debel
Gert Debel
John Degn
John Dithmar
Gitte Ebert
Michael Eis
Jakob Erle
Charlotte Falk-Jensen
Katharina Johanna Lisa Falk-Jensen
Bente Fjellerad
Henrik Flødstrup
Peter Frantsen
Jacob Fredensborg
Peter Frederiksen
Finn Gjersøe
Julie Prag Grandjean
Henning Gravesen
Alex Grosse

Morten Nørgaard Hald
Kristina Lisby Hammer
Henrik Werner Hansen
Kenneth Hansen
Jesper Schou Hansen
Ole Hansen
Thomas Hansen
Thomas Hansen
Torben Hansen
Claus Have
Jens Hedegaard
Henrik Heinemeier
Lene Ewald Hesel/Thomas Harder
Martin Bruun Helms
Jan Hjortshøj
Inge Holme/Jens Peter Jacobsen
Keld Hüttel
Lene Hüttel/George Fogh
Vita Krogh Høgh
Niels Høiby
Mikkel Haarder
Ebbe Jacobsen
Jørgen Jacobsen
Claus Jensen
Lars Emborg Jensen
Mads Vestergaard Jensen
Rie Jepsen
Rasmus Johansen
Tine Johansen
Irja Johansson
Annette Jonsson
Henrik Jürgensen
Anni Jørgensen
Henrik Hartvig Jørgensen
Jean Jørgensen
Søren Jørgensen

Rina Ronja Kari
Lene Kattrup
Kim Khan
Jakob Kjærsgaard
Birgit Klaproth
Mikkel Hjortshøj Klinksgaard/Ebba Hjortshøj A/S Gruppen
Aksel Peter Koch
Michael Koch
Claus Konradsen
Birgithe Kosovic
Ann-Kirstine Krag
Emilie Krag
Peter Kramer
Anna Kristensen
Casper Blæsbjerg Kristensen
Louise Kruse
Morten Ladekarl
Mia Langgaard
Ann-Mari Larsen
Henning N. Larsen
Lis Larsen
Margrete Larsen
Martin Sun Larsen
Lars Larsen
Rolf Larsen
Thomas Stage Larsen
Jørgen Nimb Lassen
Troels Laurell
Poul-Henning Laursen
Brita Bente Lilia
Henning Lindhardt
Peter Lomdahl
Jens Ove Lykkeberg

Winnie Marcussen
Henrik Murmann
Andreas Blichfeldt Møller
Armen Nazarian
Anne Nielsen
Dine Nielsen
Henrik Ryan Nielsen
Jesper Kamp Nielsen
Susanne Stoustrup Nygaard
Kjeld Støttrup Olesen
Kåre Harder Olesen
William Henrik Houmøller Olesen
Jens Ostergaard
Henrik Parkhøi
Søren Parup
Birte Pedersen
John Brøndum Petersen
Søren Pedersen
Povl Arne Petersen
Mikkel Plannthin
Bjarne Hosbond Poulsen
Vibeke og Steen Poulsen
Familien Paaske
Johnny Rahe
Per Rasmussen
Gitte Ravn/Jan Linnemann
Kim Rasmussen
Susanne Rasmussen
Suzanne Wowern Rasmussen/Bjarne Elmhøj Pedersen
Thomas Thogill Rasmussen
Eivin Ravn
Anders Reck-Magnussen
Becca Reyes
Victor Reyes
Anne-Margrethe Rix
Kristian Rosendal
Carl Emil Rosenmeier
Jens Rossel
Bettina og Peter Rydell

Kenn Schoop
Inger Skamris
Jan Skougaard
Morten Steen
Martin Sundstrøm
Anders Rud Svenning
Anne Rud Svenning/Torstein Danielsen
Terkel Svensson
Dion Sørensen
Ingemarie Søndergaard
Svend Falkner Sørensen
Torben Sørensen
Torben Holm Sørensen
Jakob Hjuler Tamsmark
Morten Thing
Joan Thomsen
Lene Margrethe og Ove Thomsen
Thomas W. Thorsen
Claus Hørlykke Toksvig
Martin Tved
Thorkild Tønnesen
Jens Vangsgaard
Hans Jørgen Vestergaard
Jens-Peter Visnek
Marianne Wraa
Flemming Ytzen
Jakob Zeuner
Lasse Ørum-Smidt

—– —–

Kollektivbidrag (foreninger, projekter og indsamlinger):
Brecklings Bogcafé, Sønderborg, v/Allan Breckling: 1.200 kr.
Projekt Stjerne Radio v/Joakim Zacho Weylandt: 1.000 kr.
‘Holger Danske Modstandsgruppen’ på Facebook v/Thomas Hilleberg: 1.000 kr.

 

 

Bagholdet på Asiatisk Plads

Dette uddrag er taget fra siderne 316-320 i bind 3 af Modstand, det planlagte firebindsværk om modstandskampen i Danmark 1940-1945. Hovedpersonen er den fremtrædende aktør på de illegale ruter Frits Johan Blichfeldt Møller (1913-1944), der i det hele taget er én af de markante skikkelser i bindet. Eneste ændring i forhold til bogens tekst er de indsatte mellemrubrikker.

Frits Johan Blichfeldt Møller (‘Franz’) havde sendt sin hustru Ellis og sin lille søn til Sverige. Her var han sammen med dem i Malmø på et juleophold, hvorunder han også førte forhandlinger om ruteaktiviteten. Tilbage i København ringede Frits Johan Blichfeldt Møller sidst i januar 1944 til Signe Mogensen på Bispebjerg Hospital.
”Har du ikke en plads til mine møbler?” spurgte han oversygeplejersken.
”Der er tre store stole med ens betræk, de er garanteret fri for væggetøj.”
Telefonkodesproget dækkede over tre personer, der opgav at være flygtninge. To af dem fik husly hos frk. Mogensens søster, den sidste hos en kollega.

Dårligt varsel
Omtrent samtidig besluttede kunstnerægteparret Musse Hartig og Knud Raaschou Nielsen sig til at  holde en slags karneval i Knuds atelier i Nyhavn 42 lørdag den 5. februar 1944. Parret var i byens studentermiljø blevet nære venner med Blichfeldt Møller og hans hustru Ellis, og han blev derfor inviteret med. Da Musse spurgte Frits Johan, fik hun et sælsomt og uhyggeligt svar:
”Nej, det vil jeg ikke; det kan jeg ikke, for på næste lørdag lever jeg ikke mere.”
Ifølge Musse sagde han det tørt og konstaterende, som en kendsgerning. Hun slog det hen.

Ledige pladser på transport
Den 3. februar 1944 kom Blichfeldt Møller til Robert Jensen på Vesterbrogade 30 og fortalte om en transport fra Asiatisk Plads dagen efter. Han havde nogle ledige pladser, han ville tilbyde.
”Det faldt meget heldigt, da vi havde en halv snes stykker,” fortalte Christian Algreen-Petersen, Robert Jensens betroede assistent.
”Jeg fik så besked om at indfinde mig med folkene kl. halv seks på hjørnet af Strandgade og Torvegade. Der ville stå en mand ved navn ’Leif’, som så ville følges med os ned ad Strandgade og ind gennem porten til Asiatisk Plads, hvor båden lå.”
‘Leif’ var den 24-årige reservebetjent Hans Jørgen Christiansen. Algreen-Petersen, Ole Fyhn og Anker Frants Sørensen (’Søren’) – ny assistent hos ’Tom’ – aftalte at følges til Charlottenborg.
”Det var umuligt at få mere end én bil, som så blev forbeholdt de få kvinder, der var, samt et spædbarn, der lå i en trækasse med bærehåndtag.” skrev ’Christian’.

Sovemedicin til barn
Det fem måneder gamle barn, der hed Niels, var blevet født lige før Forum-aktionen i august 1943 af Grethe Moesgaard, hustru til Holger Danske-sabotøren Povl Ryde Moesgaard (‘Ewald’). Han havde opholdt sig i Sverige siden september 1944, men var pludselig dukket op i hjemmet på Langebrogade på Christianshavn. ‘Ewald’ havde arrangeret, at familien kunne komme med, fordi det efterhånden var farligt at være i Danmark.
Barnet havde fået en god dosis sovemedicin og sov trygt. Anker Frants Sørensen og Christian Algreen-Petersen satte sig ind i bilen med barnet i trækassen. De stod af ved første stop efter Knippelsbro, hvor de kl. ca. 18 traf ’Leif’ og ’Franz’.
”Vi gik ned ad Strandgade, medens jeg gik og snakkede med Blichfeldt Møller. De andre fulgte et stykke bag efter,” skrev Algreen-Petersen.

Skyderi bryder ud
Mindre end 100 meter derfra var Musse Hartig alene hjemme med sin lille datter. Knud Raaschou Nielsen var i byen i et ærinde.
”Mens jeg begyndte på aftensmaden (…), kørte der pludselig en stor tung vogn ned gennem Strandgade mod Grønlandske Handel,” skrev Musse Hartig.
”Den stoppede lige foran broen over den lille kanal. (…) Tyske soldater sprang ud af vognen og dannede en kæde for enden af Strandgade. (…) Den første salve piftede gennem gaden, slog imod husmurene. Det var med at komme ned under vindueshøjde med Susanne nederst.”
Hver gang, der var et ophold i skyderiet, vovede hun et øje for at se, hvad der var sket.
”Nu  kunne jeg i det tiltagende tusmørke se en række skikkelser, der stod op ad muren, alle med hænderne over hovedet, på den side af porten ind til Asiatisk Plads, der vendte op mod Torvegade. Den ene skikkelse mindede betænkeligt om Knud,” berettede hun.

Ildoverfald
Det, hun kunne høre, var formentlig, at et helvede af gevær- og maskinpistolild brød løs, da Frits Johan Blichfeldt Møller (foto her til højre) og Hans Jørgen Christiansen drejede ind på Asiatisk Plads. Det var de tre mænd, som Signe Mogensen havde skaffet overnatning til, der uden varsel åbnede ild mod flygtningehjælperne.
Poul Ejnar Bertelsen, Knud Erik Østergaard Larsen og Ib Nedermark Hansen var ikke flygtninge, men tilknyttet Schalburgkorpsets Efterretningstjeneste. De havde henvendt sig for at infiltrere transporten, og det var på deres tip, at et større antal tyske politisoldater var dukket op.
Christiansen blev dræbt på stedet, mens den hårdt sårede Blichfeldt Møller døde samme aften.
De bevæbnede mænd skød videre på de øvrige i transporten.
” ’ Søren’ og jeg vendte øjeblikkelig om og løb ned ad Strandgade,” skrev Algreen-Petersen.
“Vi havde ikke løbet mere end en halv snes skridt, før jeg mærkede en skrækkelig smerte. (…) Jeg var ramt et sted i ryggen og kunne ikke få vejret.”

Barnevognskasse indleveret hos politiet
Grethe Moesaard så to unge mænd løbe væk med hendes dreng. Hun var ved at stikke i løb efter dem, men en kvinde tog fat i hendes arm og trak hende ind i en opgang i sikkerhed for skyderiet.
Knud Raaschou Nielsen, der havde stået med hænderne rakt op, fik pludselig et skub hen ad fortovet, og Musse Hartig kunne til sin lettelse se ham passere skråt over Strandgade mod parrets egen opgang. Da han kom op i lejligheden, fik en uforklarlig anelse hende til at spørge, om han så Frits Johan.
”Nej, gu’ gjorde jeg ej. Hvorfor fanden skulle jeg se ham?” svarede Knud Raaschou Nielsen.
I mellemtiden havde Christian Algreen-Petersen langsomt fået slæbt sig ind på fortovet og ned ad en kældertrappe til en forretning, der handlede med antikke møbler. Ejeren dukkede op, og ‘Christian’ bad ham indtrængende ringe efter en ambulance. Efter nogen ventetid kom bevæbnet dansk politi pludselig ned i butikken.
”De spurgte om mit navn. Jeg forsøgte at fremstamme det. (…) Jeg hostede blod op. (…) Endelig kom ambulancen.”
Povl og Grethe Moesgaards lille søn overlevede mirakuløst skyderiet på Asiatisk Plads. To tyskere havde fundet barnevognskassen med indhold på et fortov, hvor den var blevet stående efter panikken, og indleveret den på den nærliggende politistation på Under Elmene. Her var en politimand, der var gift med barnefaderens kusine, tilfældigvis på vagt og genkendte barnet.
Betjenten fandt et projektil, der var gået gennem hovedpuden og havde revet lynlåsen op, men barnet var på mirakuløs vis uskadt. To uger senere rejste den lille familie samlet til Sverige fra Dragør med fiskeskipper Bernhardt Nielsen.

Roskilde: Fred og fortsat fare

På befrielsesdagen, lørdag den 5. maj 1945, opholdt både den 39-årige SS-Obersturmbannführer K.B. Martinsen, tidligere kommandør for Frikorps Danmark og chef for det nazistiske Schalburgkorps, og hans hustru sig i parrets rækkehus på Frederiksborgvej 51B i Roskilde. Martinsen vidste, at han var stærkt eftersøgt og var én af de første, der ville blive anholdt efter den tyske kapitulation, men han havde opgivet enhver tanke om at flygte for både tyskerne og modstandsbevægelsen. Han havde i flere uger levet et stille familieliv med konen og de to halvstore børn.
“I morgenens radioavis havde han hørt om, at modstandsbevægelsen var begyndt at hente folk (…), og han var klar over, at det ikke kunne vare længe, før turen kom til ham selv,” skrev forfatteren Frank Bøgh i biografien Krigeren.
“Klokken 10.40 bemærkede han, at der kørte en stor rutebil op foran huset, og ud af bussen myldrede en stor flok tungt bevæbnede mænd, alle med modstandsbevægelsens armbind. Mndene lagde sig i stilling rundt om huset, hvorefter to politifolk gik hen til hoveddøren og bankede på. Martinsen lukkede selv op, og høfligt, men bestemt blev han anholdt.”
Derefter fulgte nogle groteske minutter, for det var meningen, at andre eftersøgte nazister skulle være bragt med bussen, men det lykkedes ikke.
“Martinsen sad alene i bussen under hele turen, og det viste sig, at én af modstandsmændene var en tidligere spejderkammerat fra byen, så de to mænd sad på den resterende del af turen og udvekslede fælles minder,” berettede Frank Bøgh.
K.B. Martinsen kom derefter til at sidde i varetægtsarrest i over fire år, og efter at være blevet dødsdømt i både Københavns Byret, Østre Landsret og Højesteret blev han den 25. juni 1949 henrettet ved skydning på Christianshavns Vold.

Fire frihedskæmpere mejet ned i vejkryds
En tragisk fejltagelse kostede samme dag fire modstandsfolk fra Roskilde lovet. En kurer fra Danmarks Frihedsråd blev sendt mod Korsør i en F8 Ford, som en lokal våbenmodtagegruppe havde benyttet under modtageaktioner, og han var ledsaget af tre frihedskæmpere.
Det hastede åbenbart, for bilen passerede gennem Ringsted i stor fart uden om en vejspærring. Derfor opstod det indtryk, at det var folk på flugt fra det berygtede håndlangerkorps HIPO, og der gik besked til Sorø. Her tog en deling frihedskæmpere opstilling i Albertikrydset og lagde punktersøm ud. Da sømmene havde punkteret dækkene, åbnede Sorø-frihedskæmperne ild med deres maskinpistoler, og alle fire Roskilde-folk blev dræbt under den langvarige beskydning.

Mordkommando  i omegnsby
Roskilde-egnen kom natten til den 24. februar 1945, mindre end tre måneder før krigsafslutningen, ud for et tredobbelt terrordrab.
Tysk politi var kommet under vejr med, at et ægtepar, Knud og Eline Brynning, i deres villa, ‘Masterhøj’, på Store Valbyvej 17A i omegnsbyen Himmelev havde en logerende, og at der holdt en politibil i garagen. Det var korrekt, for den logerende var den 37-årige kriminalbetjent Sigurd Bernskov (billedet tv.), der var leder af det illegale politi i Roskilde, der var blevet opbygget efter den tyske aktion mod dansk politi den 19. september 1944.
Da det om aftenen den 23. februar 1945 blev kendt i HIPO-hovedkvarteret på Politigården i København, at tre nazister var blevet likvideret, besluttede en gruppe Gestapo- og HIPO-mænd under ledelsen af den 25-årige Jørgen Christian Sørensen (‘Lille Jørgen’) at foretage en hævnaktion mod beboerne i villaen.
Midt om natten kørte de i stor fart fra København. Da de nåede frem, skød de Brynning på gårdspladsen og Bernskov i bryggerset. Eline Brynning var ikke vågnet, fordi hun havde taget sovemedicin, og ‘Lille Jørgen’ gik nu op på 1. sal og aflivede den sovende kvinde med maskinpistolsalver.
Jørgen Christian Sørensen blev efter dødsdomme i alle retsinstanser henrettet den 15. marts 1950.

Stak kollega og ven til HIPO
De sidste krigsmåneder bød i Roskilde også på en af modstandskampens mest notoriske stikkeraffærer.
Den 19-årige journalistelev Torben Wulff (billedet th.) udgav sammen med blandt andre den jævnaldrende kollega og kammerat Jørgen Arboe-Rasmussen et illegalt blad, ‘Roskilde-Kureren’. For at skaffe penge kontaktede han imidlertid den 20. januar 1945 HIPO på det lokale gendarmeri. Det førte til en razzia, hvorunder de fleste af gruppemedlemmerne blev anholdt, men Arboe-Rasmussen og Wulff flygtede sammen til København. Her aftalt de et møde med et tredje gruppemedlem på Cafe Brønnum på Kongens Nytorv den 5. februar 1945. Wulff gik igen i aktion, og før det aftalte møde dukkede en patrulje HIPO-folk op, og den 29-årige William Carl Møller Rasmussen skød og dræbte den blot 19-årige Jørgen Arboe-Rasmussen.
Torben Wulff blev derefter arresteret som en del af sit dække for stikkeriet, og han blev indsat i Frøslev-lejren. Efter befrielsen vendte han tilbage til sin læreplads på Roskilde Dagblad og nåede blandt andet at skrive en nekrolog over Jørgen Arboe-Rasmussen, som han havde stukket.  Den 12. maj 1945 blev Wulff imidlertid arresteret, for nogle af de anholdte HIPO-folk fra Roskilde havde under afhøringer fortalt om hans rolle i optrævlingen af gruppen bag ‘Roskilde-Kureren’.
Torben Wulff blev allerede den 4. juli 1945 dødsdømt ved Københavns Byret som den første under retsopgøret, men straffen blev ændret til fængsel på livstid ved landsretten. Ved Højesteret blev det imidlertid på ny dødsstraf, og Wulff blev som 21-årig henrettet den 8. maj 1947.
Arboe-Rasmussens morder, den 32-årige William Møller Rasmussen, blev idømt livsvarigt fængsel i byretten i Roskilde, men dødsstraf i både landsret og Højesteret. Han blev skudt på Christianshavns Vold den 22. januar 1948.