90.000 kr. fra 77 private
OBS!! – Du kan give et kontant bidrag til Modstand ved at gå ind på denne hjemmeside , klikke på mit billede og derefter på knappen ‘Støt dette projekt’. Derefter guides du videre. MOBILEPAY er 60 38 37 21
—– —– —– —–
Private, navngivne bidragydere (alfabetisk orden efter efternavn):
Uffe Andreasen
Simon Bang
Dines Bogø
Claus Boye
Lene Boye/Jan Bruus Sørensen
Jarl Cordua
Solveig Danielsen
Peter Davidsen
Birthe Debel
Gert Debel
John Degn
Bente Fjellerad
Peter Frantsen
Peter Frederiksen
Finn Gjersøe
Julie Prag Grandjean
Morten Nørgaard Hald
Henrik Werner Hansen
Ole Hansen
Thomas Hansen
Torben Hansen
Lene Ewald Hesel/Thomas Harder
Martin Bruun Helms
Inge Holme/Jens Peter Jacobsen
Lene Hüttel/George Fogh
Mads Vestergaard Jensen
Rie Jepsen
Annette Jonsson
Henrik Hartvig Jørgensen
Jakob Kjærsgaard
Mikkel Hjortshøj Klinksgaard/Ebba Hjortshøj A/S Gruppen
Michael Koch
Claus Konradsen
Birgithe Kosovic
Ann-Kirstine Krag
Emilie Krag
Ann-Mari Larsen
Lis Larsen
Margrete Larsen
Martin S. Larsen
Thomas Stage Larsen
Jørgen Nimb Lassen
Poul-Henning Laursen
Peter Lomdahl
Jens Ove Lykkeberg
Winnie Marcussen
Henrik Murmann
Kjeld Støttrup Olesen
Kåre Harder Olesen
Bjarne Hosbond Poulsen
Steen Poulsen
Per Rasmussen
Gitte Ravn/Jan Linnemann
Kim Rasmussen
Susanne Rasmussen
Thomas Thogill Rasmussen
Eivin Ravn
Becca Reyes
Victor Reyes
Anne-Margrethe Rix
Kristian Rosendal
Carl Emil Rosenmeier
Rasmus Rosenmeier
Peter Rydell
Jan Skougaard
Ingemarie Søndergaard
Svend Falkner Sørensen
Ove Thomsen
Claus Hørlykke Toksvig
Jens-Peter Visnek
Marianne Wraa
I alt: 43.689 kr. fra 71 donorer
Fonde:
Interfond: 150.000 kr. (heraf 50.000 udbetalt – 100.000 kr. under udbetaling)
Grosserer Alfred Nielsen og Hustrus Fond: 50.000 kr. (under udbetaling)
(Aage og Johanne Louis-Hansens Fond: 100.000 kroner – til senere udbetaling)
(Augustinusfonden: 100.000 kroner – til senere udbetaling)
Foreninger/projekter:
Projekt Stjerne Radio: 1.000 kr.
6 anonyme har givet i alt 45.311 kroner
I ALT PR. FREDAG DEN 16. JUNI 2017: 140.000 KR.
Obs! – Jeg har gjort mig umage for at få alle navnene med, men det kan jo ske, at et enkelt ‘smutter’ – nu eller senere. Hvis du savner dit navn på listen efter et bidrag, så send mig venligst en besked.
Svar fra SKAT om crowdfunding
Hvordan klassificeres den indkomst egentlig, som jeg får, hvis det lykkes at indsamle mindst 443.500 kroner og dermed gennemføre finansieringsprojektet til bogværket Modstand?
Og er den overhovedet skattepligtig? Hos en god bekendt har jeg mødt det synspunkt, at indsamlingsprovenuet må opfattes som ‘gaver’, og at der derfor ikke skal betales skat af det.
I hvert fald stod det mig klart, da jeg forberedte lanceringen, at projektet kunne blive ødelagt, hvis jeg ikke fik klarhed over nogle centrale spørgsmål. Der var altså med god grund, at jeg den 22. marts sendte to spørgsmål til SKAT sammen med de 400 kroner, der er prisen for et bindende svar.
Jeg har valgt at give svaret som videndeling, fordi crowdfunding er i vækst, og mange søger oplysninger. Jeg forestiller mig, at andre måske kan have nytte af at kende svaret, der kom for et par uger siden.
Afregning for produktion
Med hensyn til indkomstens art er SKAT’s holdning klar: Crowdfunding-provenuet klassificeres i mit tilfælde som et honorar og er dermed skattepligtigt som B-indkomst.
Det havde jeg nu heller ikke været særlig meget i tvivl om. Anderledes med to andre spørgsmål.
Som de af jer har kunnet se, der har læst min præsentation af projektet , skal Politikens Forlag have ca. en tredjedel af det indkomne provenu til dækning af produktionsomkostninger.
Her forestillede jeg mig, at www.booomerang.dk kunne afregne separat med Politikens Forlag, inden jeg fik udbetalt restprovenuet for at undgå at skulle afregne for produktionsomkostningerne med beskattede penge.
Skattepligt indtræder med ‘erhvervelse af endelig ret’
Mit spørgsmål var:
Kan jeg undgå at blive beskattet af den del af crowdfunding-beløbet, der skal betales til Politikens Forlag, hvis jeg får forlaget til at sende regningen direkte til crowdfunding-udbyderen?
Det er ikke en farbar vej, fremgik det af svaret fra SKAT:
“Skattepligten indtræder, når der er erhvervet endelig ret til en indkomst. Du må anses for at have erhvervet ret til fundingmidlerne, når det ønskede beløb er nået, sådan at du får ret til at få pengene udbetalt.
Man kan undgå at blive beskattet, hvis man giver afkald på en indkomst, inden der er erhvervet ret til indkomsten, det vil i dit tilfælde sige inden, det ønskede beløb er nået. Man skal have givet fuldstændig afkald for at undgå beskatning. Hvis du har disponeret over beløbet, har du ikke givet fuldstændig afkald på det. Derfor vil du stadig skulle beskattes af det fulde fundingbeløb, uanset at du har bedt om, at en del af beløbet sendes direkte til Politikens Forlag.
Du kan derfor ikke undgå at blive beskattet af hele fundingbeløbet, selvom du får Politikens Forlag til at sende regningen direkte til firmaet bag crowdfunding-platformen.”
Med andre ord er der ingen måde at undgå skattebetaling af det fulde provenu på, når først pengene er indgået på kontoen og minimumsbeløbet for udbetaling – ‘funding’ – er nået. Derfor bliver løsningen, at tilstrækkeligt mange midler fra fondstildelinger bliver udbetalt direkte fra fondene til Politikens Forlag.
Fri pengeflytning?
Et andet nøglespørgsmålet var forholdet mellem min egen private bankkonto og crowdfunding-kontoen. Er fundraising-platformens konto en ekstern instans på linje med en freelance-kunde, der udbetaler et honorar – eller er den bare ‘en anden konto’, så jeg frit kan flytte midler mellem kontiene uden skattemæssige konsekvenser.
Svaret var af afgørende betydning, og jeg syntes ikke, at det var indlysende. Det var forudsigeligt, at fonde, der udbetaler penge, er relativt utilbøjelige til at sætte dem direkte ind på en crowdfunding-konto. Man foretrækker den traditionelle vej: at lave en bankoverførsel til modtageren.
Derefter må jeg så selv videreekspedere beløbet til indsamlingskontoen, og her så jeg en risiko for dobbeltbeskatning.
Bare ‘en anden konto’
Mit spørgsmål lød:
Kan jeg indsætte bidrag på crowdfunding-kontoen, der først er udbetalt til mig personligt, uden at blive beskattet igen, når beløbet udbetales?
Her kunne SKAT svare beroligende:
“Uanset om dit indskud tilbagebetales til dig, fordi fundraisingbeløbet ikke nås, eller om du får indskuddet udbetalt som en del af fundraisingmidlerne, så er der tale om penge, du ‘betaler til dig selv’.
Dermed er der ikke grundlag for at beskatte dig af beløbet ved udbetaling fra fundraising-kontoen.”
Det var også en nyttig korrektion til mine forhåndsforventninger, for hvis crowdfunding-kontoen havde været en ekstern størrelse, kunne jeg være kommet til at betale fuld indkomstskat af penge, der stammer fra min familie, eller af fondsdonationer, der måtte være underlagt lempelige skattemæssige vilkår – hvis jeg skulle være heldig at modtage sådanne.
Men sådan er det ikke. Provenuet fra indsamlingskontoen er B-skattepligtigt, men de enkelte dele heraf beskattes efter, hvor de stammer fra.
Næsten 80.000 kr. fra 60 private
Private, navngivne bidragydere (alfabetisk orden efter efternavn):
Uffe Andreasen
Dines Bogø
Claus Boye
Jarl Cordua
Solveig Danielsen
John Degn
Bente Fjellerad
Peter Frantsen
Peter Frederiksen
Finn Gjersøe
Julie Prag Grandjean
Morten Nørgaard Hald
Henrik Werner Hansen
Ole Hansen
Thomas Hansen
Torben Hansen
Lene Ewald Hesel/Thomas Harder
Martin Bruun Helms
Inge Holme/Jens Peter Jacobsen
Lene Hüttel/George Fogh
Mads Vestergaard Jensen
Rie Jepsen
Annette Jonsson
Henrik Hartvig Jørgensen
Jakob Kjærsgaard
Michael Koch
Claus Konradsen
Birgithe Kosovic
Ann-Mari Larsen
Margrete Larsen
Martin S. Larsen
Thomas Stage Larsen
Poul-Henning Laursen
Peter Lomdahl
Winnie Marcussen
Henrik Murmann
Kåre Harder Olesen
Bjarne Hosbond Poulsen
Steen Poulsen
Per Rasmussen
Gitte Ravn/Jan Linnemann
Becca Reyes
Victor Reyes
Anne-Margrethe Rix
Kristian Rosendal
Jan Skougaard
Ingemarie Søndergaard
Svend Falkner Sørensen
Ove Thomsen
Jens-Peter Visnek
Marianne Wraa
I alt: 32.699 kr.
Fonde:
Interfond: 50.000 kr.
Grosserer Alfred Nielsen og Hustrus Fond: 50.000 kr. (under udbetaling)
(Aage og Johanne Louis-Hansens Fond: 100.000 kroner. – til senere udbetaling)
Foreninger/projekter:
Projekt Stjerne Radio: 1.000 kr.
11 anonyme har givet i alt 45.110 kroner
I ALT PR. FREDAG DEN 2. JUNI 2017: 128.809 KR.
Obs! – Jeg har gjort mig umage for at få alle navnene med, men det kan jo ske, at et enkelt ‘smutter’ – nu eller senere. Hvis du savner dit navn på listen efter et bidrag, så send mig venligst en besked.
Den systemkritiske stalinist
Med sin metalliske, nasale stemme, insisterende facon og aldrig svigtende skarpsindighed var landsretssagfører Carl Madsen (1903-1978) gennem årtier en institution i danske retssale og i medierne. Mest af alt huskes den kommunistiske jurist som forsvarer for Fristaden Christiania – en rolle, der gjorde ham til ungdomsoprørernes helt i 1970’erne.
Der, hvor han og flipperne fandt en fællesnævner, var i en kompromisløs opposition mod ‘magthaverne’, ‘det etablerede’ eller – med et udtryk som Carl Madsen foretrak – ‘klassefjenden’.
Ekskluderet til sidst
Det mærkværdige er, at Madsen i al sin venstreorienterede vrede ikke var frisindets forsvarer – ikke i nogen meningsfuld forstand. Han kæmpede en livslang kamp for proletariatets diktatur.
Han var fra 1928 og 47 år frem medlem af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), og da han forlod partiet, var det fordi han blev smidt ud. Carl Madsen blev i 1975 ekskluderet af DKP på grund af sin kritiske holdning til ledelsen. Han holdt fast i troen på, at det var Sovjetunionens mission at føre den kommunistiske ide ud i livet.
Et eksempel på hans retorik kan du se i et klip her fra youtube
Biografi på vej
Denne særprægede og markante skikkelse spillede også en vigtig rolle under besættelsen, især m.h.t. til forberedelsen af retsopgøret. Og det er denne side af Carl Madsens virke, som historikeren, ekstern lektor Chris Holmsted Larsen (her til højre) fra Roskilde Universitet 
(RUC) vil koncentrere sig om, når han på tirsdag den 25. april holder foredrag på Nationalmuseet.
Foredraget bygger på hans PhD-afhandling, Den stalinistiske systemkritiker, som han fik antaget i fjor. Den har han nu omarbejdet til en biografi, der udkommer på Gyldendal i august.
Indespærret i to år
Carl Madsen lærte ‘systemet’ grundigt at kende fra, idet han efter juridisk embedseksamen i 1928 i en årrække havde en stilling i Finansministeriet. Han blev i 1935 landsretssagfører og begyndte at gøre sig bemærket som beskikket forsvarer.
Hans rolle i modstandskampen blev defineret af, at han i juni 1941 i lighed med hundreder af andre kommunister blev arresteret som led i den grundlovsstridige massearrestation. Den 38-årige jurist blev først indsat i Vestre Fængsel og derefter i Horserødlejren. Da tyskerne overtog lejren den 29. august 1943, lykkedes det ham at flygte, men ca. 150 andre kommunister blev ført til Stutthof-lejren ved Danzig, hvor mange af dem omkom.
Forgæves jagt på ‘storkapitalen’
Denne række af oplevelser fyldte Cal Madsen med et stærkt had til det officielle Danmark. Hos ham var der ingen forståelse at hente for samarbejdspolitikkens dilemmaer og politiets vanskelige stilling i særdeleshed.
I 1944 fik han sæde i Frihedsrådets juridiske udvalg og var med til at skrive udkastet til straffelovstillægget, der blev vedtaget kort efter befrielsen, og som blev grundlaget for retsopgøret. Madsen gik ind for udstrakt brug af dødsstraf, og hans mærkesag blev en hård kurs over for ‘værnemagere’ – virksomhedsejere, der havde tjent stort på den tyske besættelse.
I den første halvandet år efter krigen havde han som statsadvokat stor indflydelse på udrensningens praktiske iværksættelse, men han kørte fast i sine bestræbelser på at ramme ‘storkapitalen’, der i de fleste og vigtigste tilfælde kunne henvise til, at de havde handlet efter henstilling fra regeringen.
Provokerende forfatter
I november 1946 forsvandt han med ét fra billedet, da han mistede stillingen, fordi han kørte galt i spirituspåvirket tilstand. Derefter nedsatte han sig som selvstændig advokat, og han blev en landskendt forsvarsadvokat i et stort antal kontroversielle retssager, hvoraf Christiania-sagen blot er den kendteste.
“Sluttelig spillede han som storprovokerende forfatter og systemkritiker en central rolle i den særlige kommunistiske fortælling om besættelsen, der vandt frem i kølvandet på ungdomsoprøret,” skriver Chris Holmsted Larsen i sit oplæg til foredraget.
Skinger tone, men stærkt indhold
Personligt har jeg i forbindelse med arbejdet på bind 2 af Modstand – mit bogværk om modstandsbevægelsen – trukket på Carl Madsens Proces mod politiet (1969), der er en sønderlemmende kritik af dansk politi og retsvæsen under besættelsen. Jeg har især brugt afsnittene om dansk politis tragiske drab på SOE-chefen Christian Michael Rottbøll i en lejlighed i Øresundsgade den 26. september 1942.
Skildringen er fordrejet og helt præget af den kommunistiske jurists politiske dagsorden. Tonen er skinger, og ethvert moment bliver brugt til at mistænkeliggøre myndighederne, beskrive politiet som naziinficeret og lignende.
Men jeg skulle hilse og sige, at når det gælder de forskellige mystiske og stadig uopklarede omstændigheder angående drabet på Rottbøll, står Carl Madsens skildring sig stadig godt, selv om emnet nu – næsten 50 år senere – er behandlet af en række andre forfattere.
Et fast kendetegn for Madsen var hans uomtvistelige dygtighed.
Foredraget på tirsdag den 25. april er arrangeret af Frihedsmuseets Venner. Det begynder kl. 19.00, og der er gratis adgang.
Hjemmesiden for Frihedsmuseets Venner finder du her
Skal tre bind blive til fire?
Jeg skal bruge op mod en million kroner til totalfinansiering for at gennemføre flerbindsværk om modstandskampen. Bind 1 udkom i 2015
Indsamlingsmål: 443.500 kr. (100 pct.)
Videregående mål: 925.000 kr. (208,6 pct.)
Indsamlingsperiode: 30. marts til 26. juni 2017
Knap en million. Ja, så meget kommer det til at koste at gøre mit flerbindsværk Modstand om modstandsbevægelsen færdig. Næsten i hvert fald – og det uanset om værket bliver på tre eller fire bind. Hvad løsningen bliver, er nemlig ikke afgjort endnu. I tilfælde af et firebindsværk skal 925.000 kr. indsamles i løbet af de næste tre måneder for at producere bind 2 og 3.
Det er den løsning, jeg foretrækker, da den giver de bedste rammer for mine ambitioner med arbejdet. Det beløb forsøger jeg nu at indsamle i en bredt anlagt indsamling kombineret med ansøgninger til etablerede fonde.
Plan B
Beløbet er meget ambitiøst, og hvis det skulle vise sig umuligt at nå, har jeg en plan B, der i første omgang kræver et mere overskueligt beløb. Den går ud på alene at søge midler til at producere bind 2 af den indtil nu planlagte trebindsversion af værket.
For at rumme de mange dramatiske højdepunkter og følelsesmættede handlingsforløb vil der være et udvidet sideantal til rådighed i forhold til bind 1, der udkom i 2015 og er på 571 sider. Fagligt og fremstillingsmæssigt er denne grundversion absolut også forsvarlig. Hvis det bliver udgangspunktet, kan bind 2 produceres for 443.500 kr.
De to modeller i en nøddeskal:
Firebindsløsningen: Udgivelse af bind 2 i 2018, bind 3 i 2019 og bind 4 i 2020. Indsamlingsbehov: 925.000 kr. inden den 26. juni 2017
Trebindsløsningen: Udgivelse af bind 2 i 2018 og bind 3 i 2020 Indsamlingsbehov: 443.500 kr. til bind 2 alene inden den 26.- juni 2017.
Ny crowdfunding med ca. samme eller lidt større målbeløb gennemføres senere til produktion af bind 3.
Beløbene skal ses i lyset af, at arbejdet ikke lader sig gennemføre ved siden af et fuldtidsarbejde. Tværtimod er jeg nødt til at kunne koncentrere mig helt om Modstand i længere perioder for at nå i mål med projektet.
Totalfinansiering
Jeg samler ind til en totalfinansiering. De nødvendige beløb handler ikke kun om mine leveomkostninger. Uanset om det indsamlede beløb muliggør en trebinds- eller en firebindsløsning, vil jeg, så snart resultatet af indsamlingen er konstateret, få en opkrævning svarende til knap en tredjedel af beløbet fra Politikens Forlag. Det skyldes primært, at forlaget skal have 100.000 kroner pr. bind som bidrag til produktionsudgifterne.
Resten af beløbet skal gå til bidrag til mine leveomkostninger. Markedet for faglitteratur i Danmark er så lille, at ekstra royalty for bogsalg i første omgang næppe bliver andet end lommepenge – selv i tilfælde af et tilfredsstillende salg. Når det gælder egen indtjening undervejs er mine muligheder foredrag, freelance-journalistik, kommunikationsopgaver og korttids-ansættelser.
‘Mange bække små…’
Hvis du har interesse for denne udgivelse og kan undvære 100, 300 eller 600 kr., må du endelig ikke undlade at bidrage ud fra en opfattelse af, at det ikke nytter noget, når så stort et beløb skal samles ind. Jeg tror, at ’mange-bække-små’-princippet kan række et pænt stykke.
Fondsansøgninger bliver nødvendige; de første er allerede afsendt. Jeg ved, at fondsbestyrelser ofte, når de skal tage stilling til en ansøgning, interesserer sig for, hvem der ellers bidrager. Det er tit det første spørgsmål, der stilles. Derfor kan et stort antal mindre bidrag være med til at udløse fondstildelinger, der ellers ikke ville være kommet.
Bliv nævnt i bogen for 300 kr.
Indsamlingen vil blive gennemført efter reward crowdfunding-princippet, dvs. at der kommer noget tilbage til bidragyderen alt efter, hvor meget man giver. Hvis du giver blot 300 kr., bliver du nævnt på en donorliste bagi bind 2. Se den komplette liste over rewards her.
Indsamlingen løber til den 26. juni, altså i tre måneder. Der er ingen risiko ved at bidrage. I får kvittering for jeres bidrag, og hvis det ikke lykkes mig at indsamle mindst 443.500 kr. i perioden, bliver alle pengene tilbagesendt til donorerne fratrukket et administrationsgebyr på 5 %.
Hvis indsamlingen bliver fuldført og pengene udbetalt, beholder crowdfunding-udbyderen www.booomerang.dk (ja, tre o’er) 7 % af det indsamlede beløb som betaling for platformen.
